Gigantisk potentiale: Biogas kan dække hele Danmarks gasforbrug i 2030
Krigen i Ukraine har gjort behovet for at udfase naturgas til en topprioritet herhjemme.
Og skal man tro brancheorganisationen Biogas Danmark har vi allerede våbnet, der kan gøre os fuldstændig uafhængig af Putins sorte energi.
Hvor biogas i 2021 udgjorde omkring 25 procent af gassen i det danske naturgasnet, dækkede biogas ifølge brancheorganisationen Biogas Danmark 40 procent af den samlede gas i naturgasnettet i 2022.
Hvis politikerne fremrykker vedtagne puljer til biogas, kan produktionen dække 75 procent af det danske gasforbrug i 2026 og 100 procent i 2027, lyder det fra Biogas Danmark.
Den politiske vilje til at fremme biogas som et grønt alternativ til naturgas er dog øjensynligt også til stede på Christiansborg.
I april 2022 fremlagde den tidligere Regering det politiske udspil 'Danmark kan mere II'.
Heri lægges der op til at øge biogasproduktionen i Danmark og fremrykke et planlagt udbud af støtte til produktion af biogas.
Ekspert: 100 procent dækning af biogas er mulig før 2030
Spørger man Jens Bo Holm-Nielsen fra Institut for Energi ved Aalborg Universitet er visionen om at dække Danmarks naturgasforsyning 100 procent med biogas ikke varm luft.
“Vi kan i hvert fald godt arbejde frem mod at fordoble den produktion af biogas, vi har i dag. Og vi kan også godt komme op på 100 procent dækning af gas i Danmark med biogas, men det bliver nok først tidligst i 2030”, siger han.
Målsætningen er ambitiøs, men nødvendig, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og 70 procent mindre CO2-udledning i 2030, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Kort over tilsluttede biogasanlæg på renseanlæg i Danmark samt de anlæg, der er på vej til at blive koblet på naturgasnettet. Alene sidste år blev fem nye biogasanlæg tilkoblet gasnettet. Derudover findes der omkring 100 mindre biogasanlæg i landbruget og omkring 10 biogasanlæg i industrien.
Kilde: Energistyrelsen. Grafik: Evida.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor biogassen skal bruges?
Jens Bo Holm-Nielsen slår fast, at udbredelsen af andre grønne løsninger som solceller og fjernvarme ikke skal bremses af biogasproduktionen.
"Biogas skal primært bruges som energikilde til den tunge industri og den tunge transport, hvor solceller og fjernvarme ikke kan klare jobbet", siger han.
Biogas er nøglen til grøn sukkerproduktion
For et par år siden udfasede Rockwoll naturgassen på deres fabrikker og erstattede den med biogas.
“Det eksempel bør langt flere af de største virksomheder herhjemme følge – fx. Aalborg Portland, der udleder enormt meget CO2. De skal med på den grønne omstilling, og for den tunge industri er biogas et af de bedste alternativer til naturgas”, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Han kan glæde sig over, at flere virksomheder allerede nu er godt i gang med at gøre Rockwoll kunsten efter.
I slutningen af 2022 gik sukkerfabrikanten Nordic Sugar sammen med Nature Energy om at investere i nyt biogasanlæg på Lolland, der skal sikre stærkere og grønnere dansk sukkerproduktion.
Desuden planlægges det også at etablere et anlæg på Falster.
Det første nye biogasanlæg kan ifølge planen årligt omdanne omkring 400.000 ton organisk affald til godt 20 millioner kubikmeter biogas.
Biomassen skal blandt andet komme fra restprodukterne fra den lokale sukkerproduktion, skriver Nordic Sugar i en pressemeddelelse.
“Biogas er nøglen til, at vi kan gennemføre en grøn og driftssikker omstilling af vores sukkerproduktion, så vi og Danmark står endnu stærkere og grønnere i fremtiden. Og vi ønsker at bidrage til at gøre Lolland-Falster endnu grønnere og sikre lokale arbejdspladser. Derfor engagerer vi os i projektet”, siger Nordic Sugars CEO i Danmark, Jesper Thomassen.
Energiafgrøder til biogas udfases
Størstedelen af den biomasse, der anvendes i de danske biogasanlæg, består af husdyrgødning.
Omkring 40 procent af den samlede husdyrgødning i landbruget udnyttes til biogasproduktion i dag.
Den øvrige del kommer især fra restprodukter fra fødevareindustrien, herunder slagteriaffald og andre kilder som husholdningsaffald.
Tidligere brugte man også energiafgrøder til at højne tørstofindholdet i biogasanlægget – særligt majs – men det er på vej til at blive fuldstændig udfaset.
Halm kan revolutionere biogasproduktionen
Skal biogasproduktionen vokse yderligere i fremtiden, er det altså alfa omega at finde alternativer til industriaffaldet og energiafgrøderne, som kan tilføje det nødvendige tørstof til husdyrgødningen – vel at mærke uden at øge udledningen af drivhusgasser.
Og her kan særligt halm blive en afgørende brik i biogas-puslespillet.
“Halm er den råvare med det største uudnyttede potentiale til produktion af biogas og bliver det anvendt korrekt, kan det øge biogasproduktionen herhjemme og samtidig reducere anvendelsen af energiafgrøder i produktionen”, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
I Danmark produceres der årligt 5,9 millioner tons halm som følge af kornproduktionen.
1,7 mio. ton bruges til fodring og strøelse på især kvægbesætningerne. Derudover anvendes cirka 1,6 mio. tons til fyringsformål i forbindelse med bl.a. kraft-varme-værker.
Det efterlader et overskud på omkring 2,5 mio. ton halm om året, som i dag bliver nedmuldet, men som altså har potentialet til at blive anvendt til biogasproduktion.
“Halm er interessant, fordi det er tørstofrigt og primært kulstofrigt. Men det er meget tørt, så det kræver en form for forbehandling, hvis det skal kunne bruges som biogas. Det kan gøres ved at lave halmpiller, halmbriketter og andre mekaniske forbehandlinger”, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
I rapporten ‘Brug af halm i biogasanlæg’, der udkom tidligere i år, undersøges konsekvenserne og potentialet ved at bruge halm som kilde til biogas.
Rapporten, der er udarbejdet for Energistyrelsen af SEGES, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut, slår fast, at over 300.000 ton halm allerede indgår i produktionen af biogas i dag.
Det svarer til, at ca. 16 procent af den samlede biogasproduktion i dag kommer fra halm.
Lovgivning gav biogas et boost
Jens Bo Holm-Nielsen har forsket i biogas i 25 år, og han har aldrig oplevet, at udviklingen med biogasproduktion er gået så hurtigt, som den gør det i disse år.
Og det skyldes særligt, at lovgivningen på området har rykket sig i biogassens favør
“I gamle dage blev biogas brugt til lokale kraftvarmeværker. Men i 2012 vedtog politikerne en ny Energiaftale, der gjorde det muligt at få støtte til at anvende biogas til elproduktion og levering til naturgasnettet. Samtidig blev anlægsstøtten øget fra 20 til 30 procent. Aftalen blev ratificeret i EU i 2014 og siden er udbygningen af biogas i Danmark og Europa i det hele taget eksploderet”, fortæller han.
Kvaliteten af den producerede biogas kontrolleres af Evida, inden den får lov at løbe gennem naturgasnettet. Det betyder, at hele EU’s naturgasnet i dag fungerer som lager til biogas.
“Det gør, at vi kan producere biogas i stort omfang, lagre det i naturgasnettet og efterfølgende anvende det, på de tidspunkter af året og i Danmark og EU, hvor der er størst behov for at tage det i brug”, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
Sådan fremstilles biogas
Sådan fremstilles biogas
Biogas fremstilles af husdyrgødning og organisk affald fra industri og husholdninger.
Husdyrgødningen og affaldet leveres i biogasanlæggets modtagertank (Receiving Tank), hvor det opblandes ved hjælp af propelomrørere.
Opblandingen pumpes dernæst over i biogasanlæggets blandetank (Mixing Tank), hvor der sker en yderligere opblanding af biomassen.
Fra blandetanken pumpes biomassen igennem varmevekslere, der opvarmer den til 60-70 °C. Dernæst varmebehandles biomassen i pasteuriseringstanken (pasteurization tank) i min. 60 min. for bl.a. at fjerne patogener og ukrudtsfrø.
Fra pasteuriseringstankene ledes biomassen over til reaktortanken (Digester), hvor den opholder sig i tre til flere uger. I den tid sker der en biologisk nedbrydningsproces af biomassetørstoffet ved 38-40 °C, som får bakterierne til at producere biogas. Biogassen består af 60-70 procent metangas og 30-40 procent kuldioxid.
Den afgassede gylle og biogassen ledes til slut over i en lagertank (Storage Tank). Her renses gassen for kuldioxid i et såkaldt opgraderingsanlæg (Upgrading System). Tilbage er metangassen, som tryksættes og ledes på naturgasnettet (Natural Gas Grid) nær anlægget. Og CO2 er i stigende omfang på vej ind i industriel og til
Power-to-X formål.
Den tilbageværende afgassede gylle i lagertanken bliver efterfølgende brugt af landmændene som organisk gødning til landbrugsafgrøder.
Relaterede artikler