Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 13-06-2025: Efterspørgslen på produktdatabase er større end nogensinde

Efterspørgslen på produktdatabase er større end nogensinde

Af Andreas Ebbesen Jensen
13. jun. 2025
En produktdatabase fra initiativet ‘Boligbygger fra 4 til én planet’ guider byggeriet mod materialer med lavt klimaaftryk. Værktøjet har allerede inspireret mange – og kan blive et vigtigt skridt på vejen mod mere bæredygtige byggeløsninger.
COLOURBOX62003566 (1)
Foto: Colourbox.dk

TEMA: BÆREDYGTIGHED I SMÅ PROJEKTER

I efteråret 2023 lancerede initiativet ‘Boligbyggeri fra 4 til én planet’ en produktdatabase, der ifølge skaberne bag er et oplagt værktøj til at nuancere dine LCA-beregninger eller inspirere dig til alternative materialer med lavt klimaaftryk”. 

‘Boligbyggeri 4 til én planet’ er et samarbejde mellem Realdania, Villum Fonden og en lang række aktører i byggebranchen. 

Databasen har til formål at fremme ny viden og værktøjer, der skal hjælpe os med at reducere klimaaftrykket fra nybyggede boliger med 75 pct.  

Excelark leverer vigtigt overblik

Produktdatabasen er et omfattende excerl-ark, der giver adgang til information om 654 produkter inden for isolering, udvendig beklædning, plader, overflader, gulve, vinduer og solceller.  

Gennem filtrering og målrettede søgninger, kan man finde information om produkternes materialeegenskaber, reaktion på brand, CO2-aftryk o.l. – og sammenligne værdier og finde inspiration til produkter, der opfylder bæredygtighedskravene til et givent byggeri.  

Det, brugerne af databasen især gik op i, var at finde de materialer med det laveste klimaaftryk. Derfor tog vi initiativ til at samle tilgængelig viden fra forskellige EPDer i et Excel-ark, hvor man kan sortere materialerne efter klimaaftryk men også efter andre parametre som fx brandegenskaber. Især ved biobaserede materialer bliver brandsikkerhed nemlig en vigtig faktor, forklarer Stig Hessellund, der er projektchef hos Realdania. 

Databasen har fået nyt liv hos brugerne

Tanken med produktdatabasen var grundlæggende at inspirere rådgivere, bygherrer og arkitekter i afsøgningen af forskellige veje mod et lavere klimaaftryk. Og det er i det store hele lykkedes, fortæller Stig Hessellund, der er projektchef hos Realdania.  

Vores primære formål med databasen var at samle så meget tilgængelig viden om branddata og LCA’er fra EPD’er, som overhovedet muligt og gøre databasen så operativ som mulig. En del har arbejdet videre med vores database, efter de har downloadet, så den passer specifikt til deres behov”, siger han.  

Produktdatabasen er blevet downloadet 103 gange siden lanceringen for halvandet år siden – og responsen har generelt været positiv, fortæller Stig Hessellund.  

Vi har fået god feedback, og rigtig mange i byggebranchen har set fordelen i at bruge databasen, siger han, men kommer samtidig med et forbehold: 

Databasen er ikke udtømmende og data varierer meget i kvalitet, fordi kravene til EPD’er på de specifikke produkter varierer ift. hvilket land, de er produceret i, som BUILD ved AAU bl.a. har dokumenteret. Men det er den bedste data vi har til rådighed lige nu, siger han. 

Nyt bygningsreglement gør produktdatabase mere relevant

Interessen for at finde bæredygtige materialer er kun steget siden lanceringen af produktdatabasen. I det nye bygningsreglement, der træder i kraft den 1. juli i år, indføres et krav om CO-grænseværdi svarende til 7,1 kg CO-ækv/m²/år for al nybyggeri.  

Og det har fået langt flere i branchen til at prioritere byggematerialer med et lavere klimaaftryk”, siger Stig Hessellund.  

Produktdatabasen har dog også sine begrænsninger.  

Siden lanceringen er det statiske værktøj ikke blevet opdateret. Hverken Realdani eller Villum Fonden har lyst til at påtage sig den langsigtede drift af produktdatabsen, fortæller Stig Hessellund.  

I virkeligheden vil databasen befinde sig bedre på en kommerciel platform, hvor produktleverandører kan betale for at få deres produkter med i oversigten og løbende stå for opdateringer, siger han. 

Artikelserie Kommende Temaer 2025