Leder: LCA kan og skal også bruges i mindre projekter – men det skal gøres med omtanke

I takt med at bæredygtighed og klimahensyn fylder mere i byggebranchen, ser vi en stigende interesse for at inddrage livscyklusanalyser (LCA) – også i mindre projekter som renoveringer og udskiftning af enkelte komponenter.  

Det er en positiv udvikling. Men vi oplever også, at der hersker stor forvirring om metoder, beregnere og resultater – og i mange tilfælde fører det til konklusioner, der strider mod både sund fornuft og praktisk virkelighed. 

Hvorfor lave LCA – og hvornår giver det mening? 
Formålet med LCA er at få overblik over de miljømæssige konsekvenser af et byggeri eller en bygningsdel gennem hele dens livscyklus – fra produktion til bortskaffelse.  

I store projekter giver det god mening at gennemføre en grundig LCA som beslutningsgrundlag. Men også i mindre projekter kan en LCA være værdifuld – ikke mindst som et redskab til at kvalificere valg og undgå "grønne" valg, der i praksis har en høj klimapris. 

Det giver dog først mening, når man er bevidst om begrænsningerne og anvender LCA’en med omtanke. 

De vigtigste parametre i en meningsfuld LCA 

For at få værdi ud af en LCA-vurdering – især i mindre projekter – bør man fokusere på: 

Typiske faldgruber i brugen af LCA 

Sund fornuft som værktøj – ikke modstander 
Vi skal ikke lade LCA’en være en erstatning for ingeniørmæssig og byggeteknisk dømmekraft – men et supplement.  

Derfor foreslår vi en simpel tjekliste, før man bruger LCA-resultater i beslutninger: 

Sund fornuft-tjekliste til LCA-resultater: 

At bruge LCA i mindre projekter handler ikke om at lave perfekte beregninger – men om at skabe gennemsigtighed, kvalificere valg og undgå dårlige beslutninger forklædt som bæredygtighed.  

Med en kombination af metode, data og sund fornuft kommer vi længst.