13-06-2025: Produkt-EPD: Hvad et det, og kan vi overhovedet sammenligne dem?

Miljøvaredeklarationer, eller EPD’er, spiller en stadig vigtigere rolle i byggebranchen. Derfor giver det også god mening at have et værktøj som EPD’er, der kan holde byggeprodukter op mod hinanden og sige noget om, hvilket der performer bedst i forhold til klima- og miljøpåvirkninger. Men kan EPD’er overhovedet sammenlignes?

En EPD er en tredjepartsverificeret dokumentation, der beskriver et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus – fra råmaterialeudvinding til produktion, brug og bortskaffelse.

Den mest anvendte og kendte parameter i en EPD er typisk ’Global Warming Potential’ målt i CO₂e-udledning, men EPD’er indeholder også information om f.eks. ressourceforbrug, affaldsgenerering og påvirkning på ozonlaget.

Med andre ord: en EPD svarer på spørgsmålet “hvad koster det klima- og miljømæssigt at producere og anvende dette produkt?”.

Og svaret gives ikke på baggrund af skøn eller gennemsnit, men på baggrund af data og standardiserede livscyklusvurderinger (LCA).

Når en virksomhed får udarbejdet en EPD på deres produkt er det en ‘Produktspecifik-EPD’.

Det vil sige at EPD’en er specifik for én producent og ét produkt, f.eks. en bestemt isoleringstype.

De produktspecifikke EPD’er udarbejdes baseret på producentens egne data.

Udover produkt EPD’er findes også Branche-EPD’er, som typisk udgives af brancheorganisationer.

Disse giver et gennemsnitligt billede for en produkttype på tværs af leverandører.

Branche-EPD'er er nyttige, når produkt specifikke EPD’er ikke findes, men de giver ikke samme præcision.

Yderligere findes også projekt-EPD’er og prøve-EPD’er, som bruges i mere specifikke kontekster.

Hvorfor er EPD’er vigtige i projekter?

EPD’er forbindes ofte med nybyggeri, hvor LCA-beregninger er obligatoriske.

De spiller en særlig stor rolle i nybyggeri på over 1000 kvadratmeter, hvor der i 2023 blev sat en grænseværdi for CO2e-udledningen pr kvadratmeter pr. år.

Men også små projekter kan have stor nytte af EPD’er, særligt fordi de nye regler fra 2025 ikke begrænser sig til nybyggeri over 1000 kvadratmeter.

Små projekter har oftest færre ressourcer og mindre tid, hvilket gør det endnu vigtigere at kunne træffe hurtige, velinformerede beslutninger.

EPD’er giver adgang til dokumenter

Kan EPD’er sammenlignes?

Ja – men med visse forbehold.

EPD’er er designet til at være sammenlignelige, fordi de er baseret på fælles standarder (bl.a. EN 15804).

Men i praksis kan sammenligninger være komplekse.

For at en sammenligning er gyldig, skal EPD’erne have samme systemgrænser, funktionelle eller deklareret enhed, levetid og dataforudsætninger.

Derfor kan der være udfordringer ved sammenligning af EPD’er.

Nogle af de typiske faldgruber, når man sammenligner EPD’er er:

Uens deklarationsformater: Nogle EPD’er dækker hele livscyklussen (A1-C4), mens andre kun går til produktionsfasen (A1-A3).

Forskelle i datakvalitet: En EPD baseret på specifikke produktionsdata kan være mere præcis end en branche-EPD med gennemsnitstal.

Ingen kvalitativ vurdering: En EPD fortæller ikke, om et produkt er “godt” eller “dårligt” – kun hvor meget det påvirker miljøet målt på udvalgte parametre.

Forskellige levetider: Man sammenligner to EPD’er med forskellige levetider og dette giver en unfair sammenligning.

Forskellige funktioner: Man sammenligner to EPD’er der ikke opfylder samme funktion.

På grund af disse faldgruber, er der også en række faktorer, man skal være opmærksom på, når man sammenligner EPD’er. Især på tværs af leverandører. Her er det er vigtigt at:

Kontrollere at systemgrænser og funktionel enhed er ens.

Forstå hvilke faser af livscyklussen, der er medtaget.

Undersøge datakilder og forudsætninger for beregningerne.

Vær sikker på at du sammenligner over ens levetid

Vær sikker på at produkterne i EPD’erne opfylder samme funktioner

Være bevidst om, at tal ikke er absolutte sandheder – de skal tolkes i kontekst.

EPD’er er nøglen til gennemsigtighed og sammenlignelighed

EPD’er er ikke længere kun et værktøj for ingeniører i store byggeprojekter – de er en nødvendig del af værktøjskassen for alle, der arbejder med bæredygtighed i byggeriet.

Selvom der eksisterer en række faldgruber og opmærksomhedspunkter, som er vigtige at have in mente for, at forstå og sammenligne EPD’er, så er de det bedste værktøj vi har til at skabe gennemsigtighed, sammenlignelighed og en fælles platform for at vurdere miljøpåvirkning.

Derfor skal vi bruge dem. Det skal dog gøres med omtanke.