Underviser Morten Heise klæder fremtidens energiteknologer på til at træffe de mest bæredygtige valg

“Danmark skal fortsat være europamester i eksport af energiteknologi. Danmark skal i endnu højere grad kendes for at være eksportør af bæredygtige systemløsninger til energisektoren og energisystemet”. 

Sådan lød visionen for Danmarks eksportsstrategi for energiområdet, der blev lanceret i 2017.  

Målet er at eksportere energiteknologi for minimum 140 mia. kr. årligt pr. 2030. I 2023 lå den samlede eksport af energiteknologier på knap 110 mia. kr. 

På Københavns Erhvervsakademi, KEA, gør man sit for at få den danske eksport af energiteknologier det sidste stykke over målstregen.  

Her kan man nemlig læse til energiteknolog. Undervejs i den to år lange uddannelse lærer de studerende at designe, rådgive og vejlede virksomheder og almindelige forbrugere om energioptimeringstiltag, indeklima og vedvarende energikilder.  

Klimabelastning er i fokus fra dag ét

Morten Heise underviser i energiteknologi ved KEA og er altså med til at klæde de studerende på til at hjælpe virksomheder og organisationer med at træffe de mest bæredygtige valg i et arbejdsliv i den grønne omstillings tjeneste.  

“Hvad er energi egentlig i dag? Er KWh efterhånden bare blevet en ligegyldig mellemregning?”, spørger Morten Heise, inden han selv kommer med svaret: 

“Moder Natur går ikke op i sparede KWh, hun går jo op i CO₂.-reduktioner. Det er dét, der skal til for at vende udviklingen og redde klimaet. Derfor har vi hos KEA i stigende grad også omlagt vores fokus til den del af bæredygtighed, som omhandler klimabelastning. Og rejsen begynder allerede på dag ét”, siger han.  

Allerede i introduktionsugen får de nye studerende på energiteknolog-uddannelsen til opgave at bygge en væg med tilhørende installationer.  

Dette giver de studerende en praktisk fornemmelse for faget, forklarer Morten Heise. 

“I den øvelse indarbejder vi forskellige materialer og starter derved dialogen om, hvordan materialevalg påvirker en bygnings CO₂-aftryk – og undersøger, om løsningen i sidste ende faktisk også giver en CO₂-besparelse”, siger han og fortsætter: 

“Hver gang vi taler om besparelser, hvad enten det er i kroner og ører eller i kilowatt-timer, skal der også indgå en vurdering af den klimamæssige effekt.  Det er et tværgående tema, som gennemsyrer hele uddannelsen – at man ikke kan spare CO₂ uden det samtidig også koster CO₂”, siger han.  

Studerende skaber deres egne klimaberegnere

Indenfor økonomi opererer man ofte med begrebet tilbagebetalingstid – altså den periode, det tager at tjene en investering tilbage og generere overskud. 

Hos KEA lærer de studerende at udregne tilbagebetalingstiden for hele bygninger og enkelte tiltag som fx. Isolering med fokus på klima og bæredygtighed. 

“Metoden er sådan set den samme, vi skifter bare valutaen ud fra kroner og ører til CO₂. altså, hvor meget koster en renovering af facadevinduer fx. i CO₂-udledninger, hvor meget CO₂ sparer det os – og kan vi spare det CO₂, det koster, inden for tiltagets forventede levetid?”, siger Morten Heise. 

I løbet af studiet lærer de energiteknologi-studerende at skabe deres egne klimaberegnere med fokus på tilbagebetalingstid og rentabilitet.  

De studerende trækker på data fra bl.a. Bygningsreglementet og LCAByg mere specifik data fra enkelte produkter som fx belysningsanlæg og isolationsmateriale. 

De senere år er der kommet flere eksempler på virksomheder og organisationer, der benytter sig af klimaberegning og tilbagebetalingstider.  

Morten Heise nævner bl.a. Den lille grønne håndbog for Almennyttige boligselskaber og Klimafade+ – en klimaberegner for facader lavet af Københavns Kommune.  

“Der kommer hele tiden mere og mere data på det her område, og når nu dataen eksisterer, så bør mange flere også vurdere, hvad deres renoveringstiltag, byggematerialer m.m. koster i CO₂-udledning, frem for kun at undersøge, hvor meget det sparer. Begge dele skal jo indgå i analyserne, det er jo sund forretningsskik”, siger Morten Heise.  

“Vi risikerer at træffe de forkerte klimamæssige valg” 

Sammen med Energiteknolog-studerende gennemførte Morten Heise for nyligt en analyse for tilbagebetalingstid for CO₂ på Energimærket for den bygning, de studerende dagligt benytter hos KEA:  

Resultaterne viste at der ikke er sammenhæng mellem økonomisk og CO₂ rentabilitet.  

“Med det nuværende beslutningsgrundlag risikerer vi at vælge tiltag som muligvis aldrig når at spare den CO₂ det koster at etablere dem, og samtidigt risikere at overse tiltag med meget favorabel CO₂ tilbagebetalingstid og rentabilitet”, siger Morten Heise og slår pointen fast:  

“Vi risikerer simpelthen at træffe de forkerte klimamæssige valg med det nuværende beslutningsgrundlag”.  

Ved at give de energiteknologi-studerende redskaberne til at tage disse nuancer med i deres samlede klimaberegninger, får de udviklet et rådgivningssprog til, hvordan vi udvælger de rigtige bæredygtige løsninger i byggeriet fremadrettet, siger Morten Heise. 

“En energirenovering skal over tid kunne nå at tjene sig hjem klimamæssigt, for at man kan kalde tiltagene for rentable. Med andre ord vil en renovering, der betaler sig hurtigt hjem beregnet i CO₂-ækvivalenter, hurtigere kunne medvirke til en reduktion af belastningen af det globale klima”, siger han.