For 20 år siden skrev Vildbjerg Skole Danmarkshistorie – nu kan den skrinlagte OPP-model få comeback

I 2005 blev de første spadestik taget til folkeskolen Vildbjerg Skole i Herning Kommune.  

To år senere blev den 11.600 m² store skole med kapacitet til ca. 700 elever taget i brug – og skrev Danmarkshistorie.  

Vildbjerg skole var nemlig det første OPP-projekt nogensinde herhjemme.  

OPP står får Offentligt-Privat Samarbejde og er en samarbejdsform, hvor den offentlige sektor og private virksomheder indgår et langsigtet partnerskab om at udvikle, finansiere, bygge, drive og vedligeholde byggeprojekter.  

Byggeriet af Vildbjerg Skole blev gennemført af et OPP-selskab bestående af DNB Bank, MT Højgaard og DEAS – med KHR Arkitekter, Arkitec og Midtconsult som rådgivere.  

Og i modsætning til traditionelle folkeskoler, har Herning Kommune siden åbningen for snart 20 år siden alene skullet koncentrere sig om undervisningen af eleverne.  

OPP-selskabet er ansvarlig for drift og vedligehold af byggeriet i 30 år fra projektets start i 2005. Driften varetages af ejendomsforvaltningsselskabet DEAS. 

“I DEAS har vi en aftale med Vildbjerg Skole om administration og viceværtsydelser på ejendommen. Her er vi med til at sikre en stabil og effektiv hverdag for skolens brugere”, siger Sandra E. Ringgaard Nicolaisen, afdelingsleder for Public Private Partnership ved DEAS.  

“Vi skaber værdi ved at kombinere driftserfaring med en tæt dialog med parterne, så ejendommen fungerer optimalt – både praktisk, økonomisk og i det daglige for elever og ansatte”, fortsætter hun.  

OPP-projekter har et helhedsorienteret fokus 

Siden åbningen af Vildbjerg skole har DEAS været OPP-partner på en lang række projekter.  

Og den unikke samarbejdsform mellem det private og det offentlige kan skabe helt unikke resultater, fortæller Sandra E. Ringgaard Nicolaisen.  

“En af de største fordele ved OPP-projekter er det helhedsorienterede fokus, hvor der fra start udvikles løsninger, der skaber mest mulig værdi for slutbrugeren. De klare aftaler og fælles forventninger til kvalitet sikrer en høj tilfredshed. Både hos driftspartneren og 
hos slutbrugeren”, siger hun.  

Når driften er aftalt over mange år, bliver det mere attraktivt at investere i ny teknologi og udvikling af arbejdsmetoder. 

Den langsigtede kontrakt giver nemlig sikkerhed for, at investeringerne kan betale sig og skaber samtidig grobund for løbende optimering, forklarer Sandra E. Ringgaard Nicolaisen.

“OPP-projekter er som udgangspunkt en lidt mindre fleksibel løsning, fordi aftalerne typisk løber over mange år. Til gengæld viser vores erfaringer, at OPP-projekter med stor succes både udvides og omdannes undervejs”, siger hun.  

Det er Vildbjerg Skole et godt eksempel på.  

I 2017 gennemførte OPP-partnerne en en tilbygning på 800 m2 til at huse den integrerede daginstitution Himmelblå. Samtidig blev der gennemført en ombygning af 700 m2 af skolen. 

OPP-projekter giver større driftbesparelser
Da byggeriet af Vildbjerg Skole blev påbegyndt som det første
danske OPP-projekt i 2005, forventede Erhvervs- og Byggestyrelsen, at markedspotentialet for OPP’er i Danmark udgjorde 27 milliarder kr. de første fem år. 

I kølvandet på Vildbjerg Skole fulgte flere større OPP-projekter, bl.a. opførslen af Sønderborgmotorvejen, der stod færdig i 2012.  

Samme år landede den første reelle undersøgelse af OPP-projekter.  

Undersøgelsen blev lavet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og omfattede 13 OPP-projekter, og konklusionen var overvejende positiv: 

Byggerierne var klar til den aftalte tid. De var gennemført uden større
budgetoverskridelser. OPP-projekterne skabte mere innovative løsninger og højnede kvaliteten sammenlignet med traditionelle entrepriseaftaler.  

En senere analyse fra advokatfirmaet Bech-Bruun af 27 af de i alt 32 OPP-projekter, som var i drift i 2018, konkluderede desuden: “For langt hovedparten af projekterne, er der konstateret besparelse på driftsudgifterne”.  

Alligevel er der kun blevet gennemført i alt 53 OPP-projekter i Danmark siden 2005.  

Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens oversigt over offentlig-private partnerskaber i Danmark.  

Siden 2017 er der kun blevet igangsat ét OPP-projekt om året herhjemme, og det seneste – en udvidelse af AUH Psykiatrien ved Aarhus Universitetshospital – er mere end to år gammelt.  

Til sammenligning er der i samme periode gennemført mellem 700 og 900 OPP’er i Storbritannien.  

OPP-projekterne i Danmark gik i stå efter kritik 

Så hvad gik der galt?  

En stor del af svaret skal findes i den kritik, som Rigsrevisionen i 2021 rettede mod Transportministeriet og de regioner, der havde anvendt OPP som projektform.  

Kritikken gik bl.a. på, at hverken Transportministeriet eller
regionerne kunne vise tilstrækkelig dokumentation for, at OPP var mere økonomisk fordelagtig end almindelige total økonomiske
projekter.   

“Rigsrevisionens kritik skabte stor usikkerhed i markedet, hvilket betød, at der groft sagt blev sat en stopper for udviklingen af OPP-projekter herhjemme”, fortæller Morten Just. 

Han er branchedirektør for Offentligt-Private Samarbejder – OPS – hos Dansk Erhverv, der ifølge Just “bakker meget op” om OPP.  

“I OPP-samarbejder har man en interesse i at bygge med materialer, der ikke har så meget vedligehold, for så holder man efterfølgende driften nede. Driftoperatørerne har også en interesse i, at udgifterne til varme er så lav som mulig. Så OPP-samarbejder kan give nogle positive sideeffekter ift. energioptimering og klimareduktion”, siger Morten Just.  

Ekspertgruppe skal genoplive OPP 

Efter Rigsrevisionens kritik af de danske OPP-projekter nedsatte Erhvervsministeren en projektgruppe under Forum for Offentligt-Privat Samarbejde (FOPS), som havde til formål at belyse udfordringerne med OPP-modellen. 

Som resultat heraf har Social- og Boligministeriet for nylig sendt et udkast i høring om ændring af bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri.  

Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft i 2026 og skal præcisere, hvordan totaløkonomiske vurderinger indgår i
planlægningen af offentligt byggeri.  

Målet er at skabe bedre rammer for, at OPP-projekter igen kan blive en attraktiv samarbejdsmodel herhjemme.  

“Jeg har deltaget i en ekspertgruppe under FOPS, som har bidraget med anbefalinger til justering af bekendtgørelsen. Og forhåbningen er, at ændringerne vil føre til en øget anvendelse af OPP som samarbejdsform mellem offentlige og private aktører fremadrettet”, siger Morten Just.