Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 15-01-2026: Ét system – fuld kontrol over indeklimaet

Ét system – fuld kontrol over indeklimaet

Af: Lindinvent
15. jan. 2026
Mange bygninger kæmper med ujævnt indeklima, højt energiforbrug og fragmenteret styring. Lindinvent har udviklet et samlet system, der integrerer ventilation, belysning, solafskærmning og digital overvågning og løser netop disse udfordringer.
Grøn Deadline+Energimærkning+Udstillerartikler (20)
Foto: Lindinvent

Når bygningen tænker selv

Lindinvent tilbyder et fuldt integreret system til styring af indeklima, som samler flere tekniske funktioner i én fælles platform. I stedet for at have separate systemer til ventilation, lys og solafskærmning samles alt i én løsning, der giver overblik over hele bygningens indeklima helt ned på rumniveau. 

Systemet bygger på sensorer og software. Sensorerne måler bl.a. luftkvalitet, temperatur, tilstedeværelse, lux og solindfald, mens softwaren automatisk styrer ventilation, belysning og solafskærmning. Resultatet er bedre komfort for brugerne, lavere energiforbrug og mindre behov for manuelle handlinger. 

Løsningen er fleksibel og kan bruges både i nye bygninger og i renoveringsprojekter. Et vigtigt element er behovsstyring. Det betyder, at luftmængde, lys og solafskærmning reguleres efter, hvor mange mennesker der er til stede, og hvilke forhold der er i rummet. Det sikrer, at man undgår at bruge energi unødigt. 

For ejendomsadministrationen betyder systemet, at man får ét samlet overblik over indeklimaet. For brugerne betyder det færre gener som træthed, dårlig luft eller blænding fra solen. For miljøet og økonomien betyder det effektiv drift og lavere omkostninger gennem hele bygningens levetid. 

Et intelligent løft til skolens indeklima

På Mellervangskolen i Aalborg er der taget et nyt skridt mod forbedret indeklima med løsningen fra Lindinvent. Skolen har installeret integreret ventilation, intelligent lysstyring og automatisk solafskærmning, der alle tilpasses aktiviteten og brugen af rummene. Det skaber et undervisningsmiljø, hvor både elever og lærere trives bedre. 

Resultaterne er tydelige: et markant løft i præstation og velvære, og samtidigt en reduktion i energiforbrug og vedligeholdelse, systemet aktiveres kun, når der er behov. I renoveringsprojekter som denne har Lindinvent vist, at man ikke behøver at skifte hele anlægget ud. Ved at tilføje sensorer og intelligent styring til de eksisterende installationer opnås både økonomiske gevinster og miljøfordele.