AI-drevet platform øger fleksibiliteten hos energiforbrugere og sikrer stabilitet i presset elnet
TEMA: INTEGRATION AF SYSTEMER OG INSTALLATIONER
En af de helt store udfordringer i skiftet fra fossile energikilder til sol- og vindenergi er, at vindmøller og solcelleanlæg kun dækker ca. 50 procent af det danske forbrug.
Derudover vil forbruget af el kun stige de kommende år i takt med, at mere af vores forbrug, herunder vores biler, kommer til at køre på el, hvilket kalder på en milliarddyr udbygning af elnettet.
Den måske største udfordring er dog, at ingen kan styre, hvor meget det blæser, eller hvor meget solen skinner - og dermed hvor meget strøm, der produceres.
Dette problem løses i dag ved at betale såkaldte regulérkraftværker for at stå standby, så de på mellem fem og 15 minutter kan levere strøm i tilfælde af, at der er udfald i fx. vind- eller solenergi.
Rapporten “Quantification of demand-side flexibility potential in Denmark”, der udkom i starten af året og er udarbejdet energikoncernen EWII af det internationale kontrol- og vurderingsorgan DNV, anslår at det danske samfund og forbrugerne kan opnå gevinster for 1,5 milliarder kroner årligt ved at udnytte fleksibilitet på forbrugssiden af det danske energisystem.
Den største gevinst ved at få sat forbrugsfleksibilitet i system findes i elnettet, som mange steder i dag er højt belastet, og hvor flaskehalse i udbygningen af elnettet giver lange ventetider på at blive koblet på.
”Energisystemet herhjemme er i øjeblikket presset af den store udvikling i elektrificering, og selv om der investeres massivt, så opstår der store flaskehalse. Ved at udnytte og indrette os på forbrugsfleksibilitet, er der kæmpe fordele at opnå. Løsningerne ligger lige for. Det har vi nu sort på hvidt, så det er bare om at komme i gang med at høste gevinsterne,” siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn i en pressemeddelelse.
Platform øger fleksiblitet og aflaster elnettet
I dag er det primært de helt store virksomheder, der er med i fleksibilitetsordninger. Men det er Andel Energi godt i gang med at ændre.
Med løsningen Flex Platformen råder Andel Energi over en teknologi, der gør det muligt at bruge kundernes elforbrug som virtuelle batterier og derved balancere elnettet i realtid i takt med, hvor meget grøn strøm, der produceres.
Flex Platformen fungerer som en intelligent softwareløsning, der gør det muligt at omdanne bygninger, ladestandere, ventilationssystemer m.m. til energilagre ved automatisk at justere forbruget (f.eks. køl/varme) efter grøn strømproduktion.
Platformen forbinder el-anlæg og styrer forbruget, så det matcher udbuddet af vedvarende energi, forklarer Jack Michael Kristensen, ekspert i forbrugsfleksibilitet hos Andel Energi.
“Flex Platformen gør det muligt at aktivere og styre elforbruget op eller ned i takt med produktionen. Derved kan kan strømmen bruges smartere og elnettet aflastes”, siger Jack Michael Kristensen.
Platform rulles ud til privatkunder
Flex Platformen blev udviklet af Andel Energi sammen med IBM, men i 2025 opkøbte Andel Energi platformen.
I starten var det primært de helt store virksomheder, der var tilkoblet platformen, men i dag er mere end 2000 el-anlæg tilsluttet platformen. Og nu er løsningen moden til også at blive rullet ud til privatforbrugere.
“Som et kundebaseret selskab kan vi hos Andel Energi gå ind og hjælpe forbrugerne og vores kunder til at få aktiveret noget af den fleksibilitet, de har I deres energi. Vores kunder investerer massivt i elbiler, varmepumper og solceller – og vi vil sikre, at alle danskere får mulighed for at bruge deres forbrug aktivt og få betaling for det”, siger Jack Michael Kristensen.
Med brug af nye teknologier som AI og IoT er Flex Platformen i stand til at matche energiproduktion med efterspørgsel på en automatiseret måde i realtid. Platformen gør det muligt at få elmarkedet til at spille endnu mere sammen med kunderne og derigennem skabe et nyt økosystem til gavn for el-kunder, energisektoren og miljøet.
AI-modeller sikrer overblik
I dag har Andel Energi ca. 2000 energianlæg på Flex Platformen, hvilket tæller alt fra individuelle ladestandere og varmepumper til store industrianlæg og solcelleparker og vindmølleanlæg.
AI-modeller i platformen sikrer, at der altid har et fuldstændig overblik over, hvad potentialet og forbrugsprognoser er ud for det enkelte anlæg.
Når det er på plads samles dataen sammen i en portefølje, som giver et overblik over den samlede fleksiblitet, der kan tilbydes elmarkedet på et givent tidspunkt.
“AI-modellerne faciliterer, at vi kan være helt præcise på, hvad vi kan levere og på hvilke tidspunkter på ethvert anlæg. Og det gør, at vi er meget bedre til at ramme de krav, som kommer fra Energinets side,” siger han.
Platform kan aflaste det pressede elnet
Energinet bruger et par mia. om året på fleksibilitet om året, og det tal vil formentligt ligge på tre-fem mia. om få år, lyder vurderingen.
Mange industrier, virksomheder og private forbrugere har i stigende grad fået øjnene op for, hvordan de kan bidrage til at aflaste elnettet med fleksibilitet, forklarer Jack Michael Kristensen.
Udfordringerne er dog også til at få øje på.
Kapaciteten i eltransmissionettet er tæt på opbrugt, samtidig med at ansøgningerne fortsat vælter ind.
Energinet indførte derfor i marts 2026 en midlertidig pause på tre måneder i indgåelsen af nye nettilslutningsaftale og forlængede sagsbehandlingstiden for projekter i screening- og modningsfasen.
“Vi har gjort det klart for Energinet og Energistyrelsen, at der er behov for nye tiltag, som kan fremme forbrugsfleksibilitet gennem mindre hjælpe-løsninger som vores platform. Vores platform kan ikke løse alle udfordringer med elnettet. Men den kan gøre det nemmere for forbrugerne, at komme igennem den komplekse periode, vi befinder os i”, siger Jack Michael Kristensen.
Sådan fungerer regulerkraftmarkedet
Balanceansvarlige aktører kan byde ind på regulerkraftmarkedet ved at tilbyde op- eller nedregulering af el. Buddene indeholder en mængde elektricitet (MW) og en pris og skal typisk være indsendt til Energinet senest 45 minutter før driftstimen.
Når Energinet har behov for at balancere elsystemet – fx hvis produktion og forbrug ikke stemmer overens – aktiverer kontrolcentret de billigste relevante bud.
I buddene modtager Energinet normalt ikke detaljer om de konkrete anlæg, der leverer fleksibiliteten, eller deres geografiske placering.
Hvis der opstår et lokalt behov for fleksibilitet i elnettet, kan Energinets kontrolcenter derfor kontakte de balanceansvarlige aktører og anmode om separat information om placeringen af de anlæg, der ligger bag deres bud.