Direktør for Synergi: Sådan kommer vi ud af vores gasafhængighed

Fortrængningen sker med øget import af flydende naturgas – LNG – og mere vedvarende energi i form af vind- og solenergi. 

Ruslands andel af EU's import af rørledningsgas faldt fra omkring 40 pct i 2021 til omkring 6 pct i 2025. For rørledningsgas og LNG tilsammen tegnede Rusland sig for omkring 13 pct. af EU's samlede gasimport i 2025. 

I januar 2026 vedtog Rådet en forordning om forbud mod import af både LNG- og rørledningsgas fra Rusland fra 18. marts 2026 med overgangsperioder for eksisterende kontrakter. Ved udgangen af 2027 vil al import af russisk gas være forbudt. 

I samme periode har EU dog øget importen af flydende gas fra USA. Importen af LNG er tredoblet mellem 2021 og 2025.  

Importen af gas fra USA udgør ifølge forskerne nu næsten 40 procent af EØS' samlede gasimport og næsten 59 procent af LNG-importen. 

Eksperter advarer om, at dette nye "jerngreb" gør Europa sårbar over for amerikanske interesser, især med Donald Trump i Det Hvide Hus.  

Vejen ud er massiv udbygning af havvind og vedvarende energi. Sådan lyder det fra Claus Ekman, der er direktør hos Synergi.  

Energiforum Danmark har interviewet Synergis direktør om Danmarks og EU’s gasafhængighed og mulighederne for at frigøre os fra gaseksportørernes jerngreb.  

Sidste år vedtog EU-Ministerrådet en aftale med EU-Parlamentet om gradvist at udfase importen af russisk gas inden udgangen af 2027. Tror du, at det er realistisk at vi ikke længere importerer gas fra Rusland i EU om et år?  

Jeg tror helt klart, det er realistisk at udfase importen af russisk gas inden for den tidsramme, Dan Jørgensen og EU-institutionerne har besluttet.  

Spørgsmålet er i højere grad, hvor EU’s energipolitik skal hen efter 2027.  

Jeg mener, det er helt rigtigt at afvikle vores energiforhold til Rusland hurtigst muligt – men det er vigtigt, at vi i samme proces får taget et mere holistisk opgør med unionens alt for store afhængighed af importeret energi, så vi ikke bare veksler russisk gas med amerikansk LNG.  

Her er det vigtigt, at vi udnytter de store potentialer i energieffektivitet. En analyse har vist, at alene EU’s bygningsdirektiv kan levere så betydelige energibesparelser, at det overstiger EU’s samlede import af russisk gas. 

I takt med at EU har droppet at importere russisk gas, er der blevet skruet op for leverancerne af gas fra USA. Den amerikanske gas udgør nu op mod 30 procent af gasimporten i EU. Frem mod 2030 lyder estimater fra tænketanken Europa, at andelen af importeret amerikansk gas kan stige op til 40 procent. Gør det os ikke sårbare i Europa, at vi nu har hængt vores hat på gas-import fra USA qua Europas turbulente forhold til USA med Trump ved roret?  

Grundlæggende mener jeg, at EU skal bestræbe sig på at blive meget mere energiuafhængigt – først og fremmest af Rusland, men også af Trumps USA, Algeriet, Qatar, og hvor vi ellers importerer energi fra.  

Lige nu dækker vi knap 60 pct. af vores energibehov med importeret energi, og det er både dyrt og risikabelt.  

Det handler om investerings- og reguleringsvillighed, for der er masser af gode, økonomisk rentable muligheder for både at øge energiproduktionen og mindske efterspørgslen. 

En anden vej ud af vores gasafhængighed er selvfølgelig alternative energikilder. Hvor stærkt står vi der pt.? Bliver der gjort nok for at fremme alternativer til gassen i Danmark og EU? →  Er der sat nok fart i forbedringen af energieffektiviteten og konverteringer fra gas til varmepumper og fjernvarme fx? 

Der er lavet meget god, ambitiøs energilovgivning i bl.a. direktiverne for energieffektivitet og bygninger. Men både den geopolitiske udvikling og de store, fortsat uudnyttede potentialer i et klogere energiforbrug gør, at jeg mener, vi skal sætte barren højere.  

Konkret håber jeg, EU snart får et energiuafhængighedsmål for, hvornår unionen skal være helt selvforsynende med energi.  

Fremskrivninger peger på, at vi uden en accelereret indsats vil være afhængige af import de næste mange årtier. Det vil være uheldigt.  

Derfor skal vi speede konverteringerne fra olie og gas til el og fjernvarme op i varmesektoren, vi skal være langt bedre til at udnytte overskudsvarme. 

Og så skal vi i endnu højere grad mindske energispildet i særligt den dårligste del af bygningsmassen, der bruger langt mere energi end nødvendigt.