Når bygningens tekniske anlæg taler sammen, sparer vi både energi og får bedre indeklima
TEMA: INTEGRATION AF SYSTEMER OG INSTALLATIONER
Moderne bygninger er i dag afhængige af en lang række tekniske installationer, der tilsammen skal sikre både et sundt indeklima og en energieffektiv drift. Men alt for ofte arbejder systemerne ikke sammen – og det skaber problemer.
I mange bygninger fungerer ventilation, varme og køling som separate enheder, selvom de i praksis er tæt forbundne. Ventilationssystemet
skal eksempelvis fjerne skadelige stoffer som CO2 og VOC – flygtige organiske forbindelser fra bl.a. maling, møbler og rengøringsmidler – mens varmeanlægget sørger for en stabil temperatur.
Problemet opstår, når systemerne ikke er koordinerede. De kan i værste fald modarbejde hinanden – for eksempel ved at køle luften ned samtidig med, at varmeanlægget opvarmer bygningen. Det fører til unødigt energiforbrug og et ineffektivt indeklima.
Det forklarer Johnny Hansen, teknisk specialist i FORCE Technology med mere end 40 års erfaring med BMS- og CTS-systemer.:
“Det er afgørende, at bygningernes tekniske anlæg samarbejder. Der skal udveksles information mellem delsystemerne, så man ikke kommer til at bruge ventilation som køling, samtidig med at varmesystemet pumper varme ind”, siger han.
Samtidig skal systemerne være robuste i drift. I dag er det ofte driftspersonalet, der står med ansvaret for komplekse installationer – uden nødvendigvis at have den nødvendige specialviden.
“De driftfolk, der sidder med ansvaret, har sjældent forudsætningerne for at gennemskue de her meget tekniske installationer”, siger Johnny Hansen.
Derfor bør løsningen ikke afhænge af brugeren. Systemerne skal i stedet være så intelligente, at de i praksis forhindrer fejlbetjening.
Skærpede krav – men praksis halter
Kravene til bygningers energieffektivitet er blevet markant skærpet de senere år.
EU-standarder som ISO 52120 stiller større krav til intelligent bygningsdrift, og det danske bygningsreglement opdateres langt hyppigere end tidligere.
Alligevel halter implementeringen.
Der installeres stadig tekniske løsninger, som ikke lever op til gældende krav – og som ikke sikrer et optimalt samspil mellem anlæggene.
Ifølge Johnny Hansen skyldes det blandt andet manglende konsekvenser ved ikke at overholde lovgivningen.
“Det er selvfølgelig enormt frustrerende. Men som tingene er nu, er der ingen konsekvens, når man snyder på vægtskålen. Og så ændrer tingene sig jo heller ikke”, siger han.
Manglende indsigt i energiforbruget
En væsentlig del af problemet er, at der mangler indsigt i, hvordan bygninger faktisk performer i drift.
I dag vurderes bygninger primært ud fra beregninger og energimærker, men der følges sjældent op på det reelle energiforbrug.
Mange bygninger lever derfor ikke op til de forventninger, de er designet efter.
Bedre data er en afgørende del af løsningen. Energidata bør indsamles og sammenholdes med det forventede forbrug, så man kan vurdere, om bygningen fungerer som planlagt.
Men det kræver mere detaljerede målinger end i dag.
“Når du kun har én måler, er det næsten umuligt at sige, hvilken energi der går til hvad i bygningen”, siger Johnny Hansen.
I stedet bør energiforbruget opdeles, så man kan skelne mellem eksempelvis opvarmning, ventilation og belysning – og dermed identificere, hvor problemerne opstår:
“Vi skal have skilt pærer og bananer ad”, siger han.
Energieffektive bygninger skaber nye udfordringer
Samtidig peger udviklingen i byggeriet på et nyt paradoks.
Bedre isolering og store glasarealer betyder, at bygninger i højere grad holder på varmen.
Det kan føre til overophedning og øget behov for aktiv køling – selv i bygninger, der er designet til at være energieffektive.
Resultatet er, at energieffektive løsninger i nogle tilfælde skaber nye problemer for både indeklima og energiforbrug.
Ifølge Johnny Hansen er der brug for et grundlæggende opgør med måden, vi designer og driver bygninger på.
Bedre samspil mellem tekniske anlæg og mere gennemsigtig data er ikke bare en fordel – det er en nødvendighed.
“Uden bedre samspil og bedre data risikerer vi bygninger, der hverken lever op til energikravene eller sikrer et godt indeklima. Og det kan mærkes – både på energiregningen og hos dem, der opholder sig i bygningerne”, siger han.
Nye krav fra ISO 5212
EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD) stiller nye og skærpede krav til, hvordan bygninger skal styres, overvåges og dokumenteres.
Direktivet fokuserer især på:
Bygningsautomations-og kontrolsystemer (BACS), som skal sikre effektiv drift og energistyring.
Energieffektive tekniske installationer, herunder krav om optimering af varme, køling, ventilation og andre energiforbrugende systemer.
Avanceret overvågning, styring og regulering af HVAC-systemer, så anlæggene løbende tilpasses driftsbehov og minimerer energispild.
Kontinuerlig performancevurdering, hvor bygningens tekniske systemer skal monitoreres og dokumenteres for at sikre, at de præsterer som forventet.
Hvad betyder de nye EU-krav for dig som bygningsejer eller driftsansvarlig?
Af Johnny Hansen, Force Technology
EU har opdateret bygningsdirektivet (EPBD), og det betyder, at bygninger fremover skal styres smartere, bruge mindre energi og være lettere at overvåge i daglig drift.
Formålet er at gøre bygninger mere komfortable, sikre og energieffektive.
De nye krav bygger på den internationale standard ISO 52120, som beskriver, hvordan moderne bygninger bør styres og overvåges for at sikre god energieffektivitet og driftssikkerhed.
De vigtigste ændringer er:
1. Smartere styring af bygningen (BACS)
Bygninger skal fremover have et automationssystem, der kan overvåge og styre fx varme, køling og ventilation mere intelligent.[Linjeskift til tekstombrydning][Linjeskift til tekstombrydning]Det betyder i praksis, at bygningen selv hjælper med at holde energiforbruget nede. Her opdeles i 4 forskellige niveauer (A_B_C_D) alt efter hvor effektiv bygningen kan være. Samme model som kendes fra energimærker.
2. Mere energieffektive installationer
Installationer som ventilation, varme og køling skal kunne køre så energieffektivt som muligt.
Det handler om at spare energi uden at gå på kompromis med komforten. Det vil sig at de enkelte tekniske anlæg skal udveksle informationer/ kommunikere hinanden imellem.
Det vi ser nu, er desværre installation som lever deres eget liv, ikke sender besked om nedluk, eller reduktion, når der ikke er behov for deres leverancer ( Varme/køling/ reduceret luftskifte/ bygning på standby). EPBD direktivet stil nu krav om samspil.
3. Bedre overblik over drift og forbrug
Der bliver krav om, at bygningen løbende kan vise, hvordan de tekniske anlæg kører – og om noget skal optimeres.
Du får altså et bedre grundlag for drift, vedligehold og budgettering.
4. Kontinuert vurdering af bygningens ydeevne
Bygningen skal ikke kun opstilles korrekt – den skal også dokumentere, at den fungerer godt over tid. Det gør det lettere at opdage fejl, spild eller ineffektiv drift.
