Smarte bygninger er en gevinst for alle

Der er blevet snakket om intelligente bygninger og smart grid i mere end 15-20 år. Der er også en del. Vi har fået smarte fjernaflæste elmålere. Vores elnet er blevet digitaliseret. Data bliver frisat og kan skabe ny værdi. Men det har også været en langsom udvikling. 

“De her år tager den udvikling fart. Batterierne - både de store og de små til husstande - får mere og mere kapacitet og falder markant i pris. Solceller bliver bedre og billigere. Mere data bliver frisat og anvendt. Antallet af elbiler spurter afsted og bidrager allerede til balancering af elnettet. Næste skridt er, at elbilerne bliver en kæmpe
lagerkapacitet, som i langt større grad kan aktiveres for at hjælpe systemet med at være i balance”, siger Thomas Uhd, chef for Intelligent Energi, der er et værdikædefællesskab under Green Power Denmark. 

“Det gælder også bygningerne. Teknologien er klar til den smarte og 
100 procent elektrificerede bygning, som med AI og intelligent styring
 tager hensyn til både komfort, vejrudsigt og adfærdsmønstre. Sammen med varmepumper, ladestandere, solceller og batterier kan bygningsejere blive fleksible energiforbrugere og -producenter”, tilføjer han. 

Nu vil nye krav til bygningsautomatik sætte mere skub i den udvikling. Inden 2030 skal eksisterende ikke-beboelsesbygninger med et varme-eller kølebehov over 70 kW installere bygningsautomatik, hvis det er rentabelt. Det nuværende krav gik på bygninger med et varme-eller kølebehov over 290 kW.  

Konkret er det et krav, som gælder for eksisterende ikke-beboelsesbygninger ned til cirka 1.000 kvadratmeter. Green Power Denmark vurderer – på baggrund af tal fra Danmarks Statistik – at de nye krav til bygningsautomatik vil omfatte yderligere 60.000 af de eksisterende ikke-beboelsesbygninger i Danmark. 

Gevinst for pengepungen 

Både konkrete cases og fremskrivninger viser, at den elektrificerede intelligente bygning er en gevinst for pengepungen alene ved at bruge el fremfor gas og ved at optimere forbruget. 
Samtidig er der et stort og stigende behov for fleksibilitet
 i elsystemet og elnettet, så elforbruget bedre følger den grønne elproduktion og så elnettet er balanceret ikke bliver overbelastet. 

“Som bygningsejer kan man købe el og bruge eller lagre den, når prisen er lav, og sælge strøm fra batteri og solceller, når elprisen er høj. Derudover kan man sælge såkaldte systemydelser til balancering af elnettet og tjene penge på det. Det er med andre ord en gevinst for både bygningsejerne og elsystemet og -nettet med mere bygningsautomatik”, siger Thomas Uhd. 

Når de nye krav, som stammer fra Bygningsdirektivet, bliver implementeret i det danske bygningsreglement bliver et springende punkt, hvorvidt kravene bliver fulgt til dørs. Mange bygningsejere kender ikke de nuværende krav og kontrollen med energimærket er ikke gearet til behovet, hvilket ikke lover godt for kontrol med de nye krav. 

“Det er helt afgørende, at den politiske aftale ikke kun handler om nye regler i bygningsreglementet. Implementeringen skal følges til dørs. Der er også brug for en effektiv informationskampagne overfor bygningsejerne og tilstrækkelige ressourcer til at lave kontrol. Uden det risikerer vi en regulering uden effekt. Og det vil være et tab for både bygningsejerne og energisystemet”, siger Thomas Uhd, og fortsætter:  

“Derudover må undtagelsen, hvis investeringen ikke er rentabel, ikke blive en kattelem for bygningsejerne til ikke at gøre noget. Min klare opfordring til rådgiverne er derfor at rådgive bygningsejerne grundigt om de mange fordele ved bygningsautomatik – ikke mindst de økonomiske”.