Onsdag den 12. december 2018 træder den 15-årige, svenske klimaaktivist Greta Thunberg op på talerstolen ved FN’s klimakonference COP24 i Polen. Med et stålfast blik kigger hun ud over forsamlingen af repræsentanter for de knap 200 lande, der er samlet for at nå til enighed om et regelsæt for, hvordan landene i fremtiden skal leve op til de mål, der blev vedtaget i Parisaftalen i 2015.

Parisaftalen forpligter medlemslandene til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grad. Men det står hurtigt klart, at Greta Thunberg ikke har den mindste tiltro til, at de voksne tager ansvaret på sig og redder klodens skrantende klima fra en nært forestående død.

- I taler kun om at fortsætte med de samme dårlige idéer, som har skabt den her redelighed, selv om det eneste fornuftige at gøre er at trække i nødbremsen. I er ikke modne nok til at sige det, som det er. Selv den byrde efterlader I til os børn, siger Greta Thunberg og fortsætter:

- Vi er ikke kommet for at trygle verdens ledere om at gøre noget. I har ignoreret os før, og det vil I gøre igen. I er løbet tør for undskyldninger, og vi er ved at løbe tør for tid. 

VIDEO AF GRETA THUNBERGS TALE VED FN-KLIMATOPMØDET

Én million elever strejkede for klimaet

Greta Thunbergs tale var kulminationen på flere måneders forsøg på at råbe verdens ledere op. Siden august 2018 havde Greta Thunberg strejket hver fredag foran Riksdagen i Sverige.

“Skolestrejk för klimatet” stod der med store blokbogstaver på det skilt, hun demonstrativt holdt op foran Sveriges politikere. Og der gik ikke længe, før hendes skolestrejke bredte sig til resten af verden og fik unge fra Athen til Aalborg på barrikaderne.

Greta Thunbergs voksenskældud ved klimatopmødet i Polen forvandlede den 15-årige pige til talerør for en generation af unge mennesker, der føler, at de er blevet ignoreret alt for længe af verdens ledere i forhold til klimaproblematikken.

Med et trylleslag blev Greta Thunberg verdenskendt, og den 14. marts blev hun sågar nomineret til Nobels Fredspris. Hun er stadig at finde ude foran Riksdagen hver fredag – nu flankeret af tusinder af ligesindede unge skoleelever, der alle kæmper for en bedre fremtid for klimaet.

Og de unges demonstrationer for klimaet, som Greta Thunberg startede for lidt over et halvt år siden, har spredt sig som en steppebrand verden over.

FridaysForFuture, som skolestrejkerne nu kaldes, bliver i dag afholdt i 120 lande, og den 15. marts fandt den hidtil største demonstration sted.

Ifølge den britiske avis The Guardian skulkede mere end én million børn og unge skolen for at protestere over regeringernes manglende handlekraft i forhold til klimakrisen. Mere end 2000 demonstrationer fandt sted i 125 lande fordelt på alle klodens kontinenter.

I Danmark gik op mod 25.000 børn og unge i klimastrejke. Det skete i 37 byer i Danmark, Grønland og Færøerne, hvor der blev afholdt over 40 strejker.

En af dem, der vendte klasselokalerne ryggen for at råbe politikerne op på Christiansborg den 15. marts 2018, var 14-årige Cecilie Boel, der er elev på Sorø privatskole.

- En dag vil jeg forhåbentligt kunne se tilbage på den dag og sige, at vi var med til at ændre verdenen. Vi var allesammen mødt op for at få ændret systemet, så vi har en fremtid. Vi ønskede at sende et budskab til Lars Løkke Rasmussen, politikerne og alle andre elever på denne planet om, at det vi gør for klimaet, ikke er godt nok, fortæller hun.

Ungeklimaråd skal holde politikerne i ørerne

Cecilie Boel kan glæde sig over, at hun og de tusindvis af andre unge klimaaktivister har fået de voksnes opmærksomhed.

Mere end 15.000 akademikere – heriblandt klimaforskere fra FN’s klimapanel – i lande som Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Storbritannien, USA og Tjekkiet har i kollektive erklæringer udtalt støtte til elevernes civile ulydighed.

Skolefolk, kirkefolk og globale fagforbund bakker skolestrejkerne op, og Tysklands kansler Angela Merkel har af egen drift udtalt sin støtte til de unge.

Og i Danmark tager energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt også de unges bekymringer for klimaet til sig. Den 6. marts 2018 offentliggjorde ministeren 10 medlemmer af et nyt Ungeklimaråd.

Formanden for Ungeklimarådet er 25-årige Monika Skadborg fra Dansk Ungdom Fællesråd. Hun studerer miljøteknik ved DTU, fordi hun med egne ord “gerne vil have et arbejde, der gør en forskel for klimaet".

I første omgang skal hun dog holde Lars Christian Lilleholt og hans kollegaer i ørerne og sørge for at komme med ideer og forslag til politiske tiltag, der får klimaet på rette spor.

- Det er jo ikke sikkert, at vores foreslag kommer igennem nåleøjet, men det er mindst lige så vigtigt for os, at kommunikere vores ideer og forslag ud til omverdenen. På den måde kan vi lægge endnu større pres på politikerne og bane vejen for en mere ambitiøs klimapolitik, siger hun.

Politikerne bærer det største ansvar i forhold til at redde klimaet. Teknologien til en grønnere verden eksisterer allerede, men det kræver, at politikerne viser vilje og lederskab, hvis den skal bide sig endnu mere fast i fx. landbruget og energisektoren, slår Monika Skadborg fast.

- Vores forældres generation har vidst i 40 år, at de klimaproblemer, vi står over for i dag, ville ske. Men frem for at gøre noget ved problemet har de brugt tiden på at diskutere, om klimakrisen overhovedet eksisterer, om den er menneskeskabt og hvorvidt vi overhovedet kan gøre noget ved den. Og det er selvfølgelig en katastrofe. For jo langsommere, vi rykker på det, jo dyrere bliver det også i sidste ende. Og jo mere, vi kan få gjort før 2030, jo mindre bliver den regning, fremtidige generationer skal betale, siger hun.

Ung kvinde med meninger provokerer

Allerede i dag er regningen for ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer gigantisk. Ifølge en FN-rapport fra oktober sidste år har klima-relaterede naturkatastrofer kostet verdenssamfundet 2.245 milliarder dollars i perioden 1998 til 2017. Det er en stigning på 151 procent på blot 20 år.

Og selvom de mange katastrofer selvfølgelig er dybt tragiske, så har de også gjort, at vi ikke længere kan lukke øjnene for klimaets dårlige helbred, mener Monika Skadborg.

- I mange år har holdningen været, at klimaet er noget, vi tager os af, når vi engang har lidt tids tilovers. Men nu begynder vi at se helt konkrete effekter af den globale opvarmning, og det giver alt andet lige større incitament til at handle, siger hun.

På trods af de tydelige tegn på klimaets elendige tilstand, holder millioner af mennesker verden over fast i, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Og Monika Skadborg har også oplevet at få et drag over tuden af klimaskeptikere, når hun stikker snuden lidt for langt frem.

- Jeg har fået mange beskeder fra vrede, ældre mænd på Twitter, som skriver, at jeg blevet hjernevasket. Og da jeg og en anden ung, kvindelig klimaforkæmper postede et billede på Instagram, hvor vi stod ved siden af Lars Christian Lilleholt, fik jeg at vide, at jeg var en dum gås og at vi lignede to små piger på tur med vores bedstefar. Unge kvinder, der mener ting, er åbenbart stadig meget provokerende for nogle mennesker, siger hun.

Råber ikke længere for døve ører

På trods af modstanden fra rabiate klimabenægtere, tror Monika Skadborg stadig på, at det kan lykkes at vende den synkende skude. Hvis vi handler nu og får udledninger af gasser som CO2 ned på nul i 2050 på globalt plan, er det muligt at fastholde den globale temperaturstigning til halvanden grad.

Men en ting er teori, noget andet er, om det kan ske i praksis. Og det tør Monika Skadborg ikke spå om. Hun er dog ikke i tvivl om, at det klimaoprør, som millioner af unge verden over har sat i gang, gør en enorm forskel.

- Ungdommen råber ikke længere for døve ører. Når man står ude foran Christiansborg kan man godt tænke, at de tykke mure forhindre budskabet i at trænge ind. Men man kan se, at det rodfæster sig i vælgernes bevidsthed. Klimaet fylder mere end flygtninge og udlændinge op til valget, hvilket er helt uhørt. Og det skyldes den synlighed, som særligt de unge mennesker lige nu skaber om klimaproblemerne, siger hun.