Reducerede vandtemperaturer i både bruser og bassiner samt slukkede saunaer.

Det er nogle af de løsninger, der er blevet implementeret for at reducere el-, vand- og varmeforbruget i de danske svømmehaller.

Spørger man Mette Thau Brendstrup, der er formand for interesseorganisationen Danske Svømmebade, risikerer disse løsninger dog at gøre mere skade end gavn.

“Vi kan godt skrue ned for bassintemperaturen og slukke for saunaen og dampbadet og sænke temperaturen i brusevandet. Men det kommer ikke til at gøre en mærkbar forskel for de udgifter, mange anlæg sidder med lige nu. Der er en reel risiko for, at sådanne tiltag blot gør situationen værre, fordi det forringer serviceniveauet, og derved risikerer vi, at folk bare holder sig helt væk fra svømmehallen”, fortæller hun.

Og det er ikke en ubegrundet frygt. Der har allerede været historier i medierne om svømmehaller, der har skruet op for temperaturen igen for at få gæsterne tilbage i svømmehallen.

For når gæsterne bliver væk, betyder det både en lavere indtægt for svømmehallen og en forringelse af folkesundheden for de mange tusinde danskere, der benytter sig af svømmehallernes tilbud til at holde sig sunde og aktive.

Kommunens budgetter bestemmer

Netop vigtigheden i at sikre svømmehallernes tilbud er noget, som ifølge Danske Svømmebade har været nedprioriteret fra politisk hold det seneste år.

Ifølge formanden har det været tydeligt, at udfordringen med stigende priser hurtigt blev til et kommunalpolitisk problem, hvor det blev kommunernes opgave at prioritere de penge, de allerede havde til rådighed.

“Mange af vores medlemmer har oplevet, at der ikke har været hjælp at hente rent økonomisk hos kommunen, fordi kommunen jo har skullet træffe nogle beslutninger om, hvor de penge, der er, bruges bedst. Og det respekterer vi selvfølgelig, selvom det da gør os bekymret, at der ikke er så stor forståelse for den folkesundhed som svømmehallerne er med til at løfte”, siger hun.

Og det er da heller ikke gået ubemærket hen, at den nye kulturminister valgte at invitere aktører fra
kultur-, idræts- og foreningslivet til et dialogmøde for blandt andet at drøfte udfordringerne med høje energipriser uden at invitere nogle af de organisationer, der repræsenterer idrætsfaciliteterne.

De lavthængende frugter er plukket

Mange steder lød rådet, at man kunne gå efter de lavthængende frugter og måske forsøge at optimere sit anlæg.

Problemet er bare, at de frugter for længst er plukket, fordi langt de fleste svømmehaller i Danmark løbende har optimeret på deres anlæg.

“Selv i gode år uden energikriser er svømmehaller en energitung facilitet. Og det ville have været uforsvarligt, hvis vi ikke løbende havde lavet de ændringer, der var mulige for at spare på energien. De lavthængende frugter er plukket, og det er simpelthen ikke muligt at spare os ud af det her”, forklarer Mette Thau Brendstrup.

De langsigtede løsninger koster

Det, der virkelig gør en forskel for energiregningen, er de langsigtede løsninger, hvor grøn energi er en del af pakken. Men det er også de løsninger, der koster flest penge.

Så skal de implementeres inden 2030, hvor Danmark skal have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 procent, så er der brug for velvilje fra politikerne.

“Vi kan håbe, at de nuværende priser gør det lettere at komme i gang med den grønne omstilling, så vi kan nå det inden 2030. Lige nu kan det bedre betale sig at lave de store investeringer, fordi tilbagebetalingstiden er blevet forkortet. Men det kræver, at der er nogle politikere, der kan se værdien i at starte nu”, afslutter Mette Thau Brendstrup.