Energikrisen har fået kommunerne til at sætte ekstra skub i energisparetiltagene, og praktisk talt alle kommuner har taget nye initiativer for at nedbringe forbruget af el og varme i deres bygninger.

Det viser en rundspørge bland de kommunale teknikchefer foretaget af KL’s nyhedsbrev Momentum i slutningen af december 2022. 

89 procent af kommunerne svarer, at de har reduceret elforbruget i deres kommunale bygninger i forbindelse med energikrisen

Heraf har 91 procent slukket unødvendig belysning og apparater, 86 procent har slukket belysning og apparater uden for bygningernes brugstid, og 62 procent har sænket ventilationsforbruget, når bygningen står tom.

Alle kommunerne har ligeledes skruet ned for varmen i kommunens kontorbygninger, 90 procent har sænket temperaturen på kommunens skoler og 87 procent i idrætshallerne. Kun hver tredje kommune har sænket temperaturen i børnehaverne.

Rundspørgen afslører også, at hver tredje kommune har besluttet at reducere forbruget af varmt vand og hver fjerde overvejer at gøre det.

Energiforum Danmark har talt med fire kommuner om deres energisparetiltag og hørt dem om, hvordan de forventer at fortsætte de gode takter i fremtiden.

Fredericia Kommune

- Jacob Wichmann Klagenberg Agerholm, presseansvarlig.

Hvordan klarede Fredericia Kommune sig igennem energikrisen hen over vinteren?

Fredericia Kommune har fulgt de nationale anbefalinger på området. Vi er lykkes med at nedbringe vores energiforbrug og har bestræbt os på at gøre det på en måde, der ikke lå hverken borgere, børn eller medarbejdere unødigt til last.

Vores elforbrug i 4. kvartal 2021 var 2.737.576,85 kwh. I samme periode 2022 var det 2.485.268,04 kwh. Vores varmeforbrug (graddage korrigeret) var i 4. kvartal 2021 på 10.100,73 mwh. I samme periode 2022 var det 9.263,89 mwh. Så altså en rimelig reduktion i både el- og varmeforbrug.

Hvad har været de største udfordringer ift. at nedbringe energiforbruget i kommunen henover vinteren?

Vi har oplevet stor velvilje fra både de medarbejdere, skoleelever og andre, der har været påvirket af energibesparelserne.

Det er klart, at som vinteren skred frem, og energikrisen måske blev lidt mindre, end først spået, så blev velviljen tilsvarende lidt mindre, og der blev i højere grad sat spørgsmålstegn ved nogle af besparelserne. Det er naturligt.

Hvad planlægger I at gøre for at fastholde de gode takter og holde energiforbruget nede i fremtiden?

De områder, hvor tiltagene ikke har været en gene for nogen, planlægger vi at fortsætte. 

Det gælder blandt andet belysning, hvor vi på flere fællesområder, og gangarealer sagtens kan bruge mindre belysning, end vi har været vant til.

Silkeborg Kommune

- Lars Thygesen, Funktionsleder ved Energi & Vedligehold, Ejendomme

Hvordan klarede Silkeborg Kommune sig igennem energikrisen hen over vinteren?

Der blev tidligt i processen taget en politisk beslutning om at implementere anbefalingerne fra KL og regeringen ift. at nedbringe energiforbruget over vinteren i de kommunale bygninger.

Samtidig blev der nedsat en energikrise-styregruppe på tværs af chef-gruppen, som sikrede fælles en forståelse for udfordringerne og en effektiv implementering.

Den praktiske håndtering blev forankret hos Ejendomme, som har et samlet ansvar for driften af de kommunale bygninger. Arbejdsmiljø-organisationen spillede ligeledes en vigtig rolle i at omfavne de ændrede forhold på arbejdspladserne.

Alt i alt klarede Silkeborg Kommune sig godt igennem i krisen, som blev et billede på den store forskel vi i fællesskab kan gøre.

Hvor store energibesparelser fik I gennemført?

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der i de forgangne år, som vi normalt vil sammenligne med, har været corona-nedlukninger, og dermed i forvejen reducerede forbrug.

Der blev gennemført reduktioner af rumtemperaturen i skoler og administrationsbygninger samt kultur- og idræts-faciliteter, samt et generelt fokus på el-besparelser.

I skoler og administrationsbygninger er der i perioden oktober 2022 til februar 2023 sparet 18% på varmen sammenlignet med samme periode i foregående år. Altså i år, hvor der allerede var reduceret i forbruget.

Det er virkeligt imponerende besparelser, som har bevirket at der samlet set er brugt 11% mindre varme på tværs af alle de kommunale bygninger inkl. de områder som ikke har været berørt – fx børneinstitutioner og plejecentre mv.

Hvad har været de største udfordringer ift. at nedbringe energiforbruget i kommunen henover vinteren?

Udfordringerne kan vel betragtes i to grupper. Den første viste sig større end forventet og den anden måske lidt mindre.

Den første var de tekniske. Det er en kæmpe opgave at ændre setpunkter og driftsforhold for de tusindvis af tekniske anlæg (varme og ventilation) på tværs af de hundredvis af berørte bygninger i Silkeborg Kommune.

Heldigvis har vi mange års erfaring med centraliseret ejendomsdrift, så på den måde havde vi et setup, kompetencer og delvist ressourcer til at kunne eksekvere på opgaven. Men det har taget virkeligt mange timer.

Den anden del af udfordringerne var selvsagt de menneskelige og hvordan medarbejdere og brugere af bygningerne er blevet påvirket. Her er der virkeligt ydet en stor indsats af kollegaerne med at stå de ændrede forhold igennem. Det har uden tvivl ikke altid været let og medført gener og bøvl i hverdagen.

Min oplevelse er dog, at man alle steder har haft en stor forståelse for den overordnede sag, og ikke mindst har Arbejdsmiljø-organisationen og de mange lokale repræsentanter været dygtige til at understøtte og løse udfordringerne.

Hvad planlægger I at gøre for at fastholde de gode takter og holde energiforbruget nede i fremtiden?

Silkeborg Kommune har – også inden energikrisen – sat energiledelse på dagsordenen som en ledelsesforankret disciplin.

Vi er derfor allerede meget bevidste om de store potentialer ved en energirigtig drift af bygningerne. Men via arbejdet med at ændre setpunkter på de tekniske anlæg – og gennem de opnåede besparelser, som egentligt langt overstiger hvad en reduktion fra 21 til 19 grader burde betyde – er det blevet tydeligt at der fortsat er et stort potentiale for drive bygningerne med et endnu større fokus på energirigtig drift.

Der har uden tvivl været højere rumtemperaturer end 21-22 grader i flere bygninger og en højere ventilationsrate end nødvendigt. Ingen af delene bidrager nødvendigvis til et bedre og mere produktivt indeklima.

Vi kommer derfor til at sætte fokus på at drive de kommunale bygninger og lokaler efter de optimale indeklima-parametre fremadrettet ligesom en kompetenceudvikling hos det tekniske personale for at kunne understøtte dette vil være en naturlig integreret del af vores energiledelse.

Rebild Kommune

- Kenneth Kragelund, Teknisk Konsulent Rebild Kommune

Et øget fokus på fremløbstemperaturen i varmesystemerne hjalp med at nedsænke energiforbruget i kommunens bygninger. Kan I uddybe arbejdet med dette?

To ud af tre administrationsbygninger er af nyere dato, og de har derfor en tidssvarende klimaskærm samt nye tekniske installationer der gør, at de holder utrolig godt på varmen.

Derfor valgte vi at sænke fremløbstemperaturen på vores varmekredse, da varmebehovet i bygningen ikke er det samme, når vi kun skulle opretholde de 19 grader.

Ventilationsanlæggene med veksler i, og den milde start på vinteren har også hjulpet til, at det hele er lykkedes så godt, som det er i november.

Hvilke andre tiltag for at holde energien nede virkede særligt godt henover vinteren?

Nøgleordet i at lykkedes har helt klart været FOKUS. Fokus fra ledelsen få at fastholde sænkning af temperaturen.

Fokus på de tekniske installationer og på at optimere på driften, hvor man kan i forhold til driftstider og temperaturer. Fokus fra medarbejderne på, hvorfor vi skal sænke temperaturen og på at hjælpe hinanden med at huske på de gode takter.

Hvad vil I gøre for at fastholde de gode takter i fremtiden?

Vi er fortsat i gang med at evaluere på de virkninger vi har haft af det, men det skærpede fokus og brede samarbejde på tværs af Kommunen er helt klart noget vi fortsætter med

Aalborg Kommune

- Heidi Gjesing Andersen, Rådmandssekretær og pressemedarbejder ved Klima og Miljø

Hvordan klarede Aalborg Kommune sig igennem energikrisen hen over vinteren? Aalborg Kommune har generelt klaret sig godt gennem vinterens energikrise og har sparet 7 %  på el og 3 % på varme baseret på en sammenligning af forbruget i perioden oktober – januar 2022-2023 med samme periode i 2018 og 2019.

Prisen på el var i perioden oktober 2022 til januar 2023 ca. 1,55 kr./kWh, hvilket var lavere end gennemsnittet på ca. 2 kr./kWh for hele 2022. Prisen på varme var i samme periode 562,5 kr./MWh, hvilket var højere end gennemsnittet på ca. 501 kr./MWh for hele 2022.

Besparelsen på varme skyldes selvsagt de sænkede temperaturer i bygningerne, mens besparelsen på el i høj grad skyldes ændret brugeradfærd. Her har medarbejderne udvist stort ansvar for at spare på strømmen.

I de kommunale bygninger, som er blevet anbefalet at sænke temperaturen til 19 grader, er der opnået en økonomisk besparelse, der opskaleret svarer til ca. 2,6 millioner kroner årligt.

Hvad har været de største udfordringer ift. at nedbringe energiforbruget i kommunen henover vinteren?

Aalborg Kommune har i alt 1,2 millioner ejede og lejede kvadratmeter. Bygningsmassen er en blanding af nye og moderne bygninger samt ældre ejendomme i mindre god stand.

60 % af kvadratmeterne rummer tilbud til mindre børn og udsatte borgere. De resterende 40 % udgør de bygninger til administration, skoler, kultur og fritid, som er blevet anbefalet at sænke temperaturen til 19 grader.

Her er energisparetiltagene blevet vurderet lokalt for at undgå gener i forhold til indeklima og arbejdsmiljø. Derfor er temperaturen fx ikke sænket så meget i dårligt isolerede bygninger, hvor der er risiko for at udvikle skimmelsvamp, eller hvor varme- og ventilationsanlæg er dårligt indreguleret, hvilket medfører dårlig varmefordeling og/eller trækgener. 

Hvad planlægger I at gøre for at fastholde de gode takter og holde energiforbruget nede i fremtiden?

Aalborg Kommune har i mange år arbejdet med energioptimering af bygninger og tekniske installationer i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af bygningsmassen samt haft fokus på brugeradfærden. Det er også fokus for den fremtidige indsats.