“Situationen er nu så alvorlig, at tiden er kommet til at tage næste skridt. Vi har brug for at spare på energien, og vi har brug for at gøre det nu… I værste fald risikerer vi at stå i en situation, hvor der er decideret mangel på energi”.

Sådan sagde daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på et pressemøde i begyndelsen af september sidste år. På det tidspunkt gav alene tanken om den kommende vinter de fleste danskere kuldegysninger.

Krigen i Ukraine og reduktionen af gasforsyningen fra Rusland havde kastet Europa og Danmark ud i en historisk energikrise, og de i forvejen galoperende gas- og elpriser risikerede at eksplodere yderligere, hvis kulden for alvor bed sig fast i vintermånederne.

Flere eksperter advarede sågar om, at udvalgte virksomheder og områder risikerede midlertidigt at blive koblet helt af energinettene for at sikre forsyningen.

Så galt gik det heldigvis ikke.

“Danskerne har i den grad trukket den varme sweater over hovedet og sparet på både el og varme hen over vinteren. Der er blevet høstet nogle rigtig flotte besparelser, og det kan man godt klappe sig selv på skulderen over”, siger Vincent Rudnicki, der er kontorchef i Energistyrelsen.

Hver måned udgiver Energistyrelsen et samlet overblik over forsyningen på tværs af de forskellige energiformer. Og tallene taler for sig selv. I januar måned reducerede danskerne deres elforbrug med 13 procent i forhold til det normale. Det er den hidtil største reduktion set for en enkelt måned. Endnu bedre så det ud for gasforbruget, der lå 26 procent under normalen for samme måned.

“Samlet set tegner tallene et billede af, at danskerne – både de private borgere, men også virksomhederne og det offentlige – i den grad holder igen med energiforbruget. Og det stiller Danmark et rigtig godt sted, når vi kigger fremad”, siger Vincent Rudnicki.

Der er gået sport i at spare på elregningen

Før krigen i Ukraine kom 40 procent af den naturgas, som Europa brugte, fra Rusland. I dag udgør det kun omkring 8-10 procent. Det betyder, at vi ikke kan gå tilbage til de gamle vaner og skrue op for varmen igen. Vi skal gemme gassen til næste vinter.

“De her besparelser er enormt vigtige ift. at sikre forsyningssikkerheden. Jo mere vi sparer nu, desto lettere får vi også ved at fylde vores gaslagre op frem mod fyringssæsonen næste vinter”, forklarer Vincent Rudnicki.

Skal man tro en undersøgelse, som Energistyrelsen lavede ved udgangen af 2022, forventer fire ud af fem danskere at skrue yderligere ned for deres energiforbrug i 2023.

Udover at spare på strømmen er mange danskere også begyndt at bruge endnu mindre strøm, når den er dyrest og har flyttet noget af elforbruget til de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst.

En undersøgelse foretaget af Videnscenteret Bolius i november 2022 afslører, at der ligefrem er gået folkesport i at tjekke elpriserne for at se, hvornår på dagen det bedst kan betale sig at bruge strømmen.

Før 2022 tjekkede blot ca. 7 procent af de adspurgte danskere elpriserne hver dag, og mere end halvdelen tjekkede aldrig elpriserne. Det har ændret sig. I oktober 2022 var det kun hver femte, der aldrig tjekkede elpriser, og flere end hver tredje tjekkede elpriserne dagligt. 

Og den energispareadfærd er værd at holde fast i, påpeger Vincent Rudnicki.

“Prisen på strøm varierer jo i takt med, hvor meget grøn strøm, vi producerer. Når prisen er lav, producerer vi typisk også mest grøn strøm. Derfor er det ikke kun godt for danskernes pengepung at fyre op for strømmen, når priserne er lavest – det kommer i den grad også klimaet til gode”, siger han.

Strømpyramide skal guide danskerne

Da energikrisen for alvor buldrede derudaf i efteråret, blev den daværende regering, Danske Regioner og KL enige om at sænke temperaturen fra 21-23 grader til 19 grader i offentlige kontorbygninger (med undtagelser som fx. sygehuse og daginstitutioner). Desuden skulle udendørs belysning slukkes på offentlige bygninger, hvis det kun tjener et æstetisk formål.

Kravene gælder ikke for private, men danskerne har som sagt i den grad taget rådet om at skrue ned for termostaten til sig. Det er dog vigtigt, at man ikke tager sporten i at spare på varmen så langt, at det ender med et selvmål, slår Vincent Rudnicki fast:

“Energibesparelserne må ikke ende i uhensigtsmæssig adfærd, så man fx skruer så langt ned for temperaturen, at det giver skimmelsvamp. Derfor har det også været vigtigt for Energistyrelsen at kommunikere nogle klare råd ud, som både batter på energiregningen og samtidig sikrer, at besparelserne ikke går ud over indeklimaet”, siger han.

En del af Energistyrelsens kommunikationsstrategi er den såkaldte strømpyramide, som blev lanceret i februar i år. Ved at identificere de største energibesparelser i hjemmet, kan strømpyramiden bidrage til at aflive myter om, hvilke sparetiltag, der har den største effekt.

Energistyrelsens strømpyramide er bygget op på samme måde som den velkendte madpyramide. I bunden af pyramiden finder man apparaterne med det største forbrug, hvor selv de mindste ændringer kan give en betydelig besparelse. Jo længere, man bevæger sig op mod toppen, desto mindre el bruger apparatet normalt på en måned og desto sværere er det at hente betydelige besparelser:

Strømpyramide. Credit: Energistyrelsen.

Vi må ikke slå autopiloten til

For erhvervslivet har udfordringerne med energibesparelserne henover vinteren været lidt mere broget, forklarer Vincent Rudnicki.

Virksomheder med et højt energiforbrug har ofte et godt billede af, hvad de kan gøre for at spare på energien, eller hvad der skal til for at konvertere til andre brændsler.

Men der findes også virksomheder, som ikke er så opmærksomme på deres energiforbrug til daglig, fordi det ikke plejer at fylde så meget, forklarer Vincent Rudnicki.

“Ligesom de private borgere har nogle virksomheder også brug for konkrete råd og vejledninger til at spare på energien. Det forsøger vi at hjælpe dem med ved at tilbyde dem en række materialepakker, som findes på sparenergi.dk”, siger han.

Med vinteren i bakspejlet og de gode energispare-vaner placeret solidt i førersædet er kursen sat mod endnu flere energibesparelser i 2023. Men vi må ikke læne os tilbage og slå autopiloten til, slår Vincent Rudnicki fast.

“Det er vigtigt, at vi holder fast i den gode energispare-adfærd, der er blevet opbygget. Så tror jeg også, at vi kommer godt igennem den næste vinter”.