Bliv inspireret: Klimafolkemøde 2024
Med 400 programpunkter om alt fra genbrugstøj, musik og politiske debatter er der nok at tage fat på på årets Klimafolkemøde.
Vi kan fx. anbefale:
Fællesskaber giver energi
Energifællesskaber, projekter med nærvarme og lokale indkøbsforeninger giver energi til lokalsamfundet. Hvordan kommer man i gang, hvordan holder man gejsten oppe, og hvordan realiserer man sine energiprojekter? Hør eksempler fra hele landet.
Torsdag den 29. august, klokken 14.00 – 14.45 | Rød | Arrangør: Energibyerne, Grønne Nabofællesskaber & Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
Energipolitisk ordførerdebat
Debat mellem klima-, energi-, og forsyningsordførerne: Hvordan sikrer vi grøn og sikker forsyning til forbrugerne? Når vi klimamålene? Hvilket håndtag skal vi skrue på for at få fart på udbygningen af mere grøn varme og vedvarende energi?
Fredag den 30. august, klokken 13.00 – 13.45 | Rød | Arrangør: Dansk Fjernvarme
Åbent foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Vil du i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget? Så har du muligheden under Klimafolkemødet i Middelfart.
Torsdag den 29. august, klokken 13.30 – 15.00 | Forsamlingshuset | Arrangør: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Men allermest kan vi anbefale at dykke ned i programmet og finde det der interesserer netop dig - find programmet her.
Relaterede nyheder