Høring nye regler for tilskud til energieffektivisering i virksomheder
Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør Energiforum Danmark
07. maj 2025
Nye regler for tilskud efter erhvervspuljen er i høring.
Grafik: Energiforum Danmark
Energistyrelsen foreslår ændringer til erhvervspuljebekendtgørelsen således at det fremover bliver lettere at søge tilskud til energieffektivisering i virksomheder.
De foreslåede ændringer er i hovedtræk som følger:
- Præcisering af ansøgerkreds, så det kun er virksomheden, der har energiforbruget, eller ejere af bygningen, som kan søge tilskud.
- Afskæring af tilskud til projekter, der får tilskud fra anden lovgivning, så projekter, der modtager kommunal støtte, afskæres fra puljen.
- En ansøgning kan kun indeholde ét tiltag. Ændringen skal dels forhindre, at tiltag, som ikke kunne modtage tilskud pga. for lav energibesparelse/CO2 reduktion, puljes med andre tiltag og derved kan opnå tilskud alligevel, dels at tiltag, der begrænses af støtteloftet, puljes med andre tiltag og derved kan opnå et større tilskud.
- Overholdelse af artikel 38a, stk. 12, i gruppefritagelsesforordningen, der fastsætter, at støtteintensiteten ikke må overstige 25 %, hvis investeringen kun består i installation eller udskiftning af en enkelt type bygningsdel, f.eks. belysning eller vinduer.
- Nyt bilag om standardløsning for beregning af de støtteberettigede omkostninger ved leasing.
Der er høringsfrist 3. juni og reglerne forventes at træde i kraft 1. juli.
Relaterede nyheder
07. jul. 2026 Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark
I HØRING: Bekendtgørelse om grøn investeringsordning
17. mar. 2026 Af: Energiforum Danmark
Energiforum Danmark: Nye krav til byggeri mangler faglig dokumentation og præcision
26. feb. 2026 Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark
Energiforum Danmarks høringssvar om MEPS (Minimumsstandarder for bygningers energieffektivitet)