Nye energikrav, klimatilpasning og beredskab på vej: Her er lovprogrammet

Regeringen lægger i sit nye lovprogram vægt på, at Danmark skal være grønnere og mere bæredygtigt med blandt andet en gennemgribende elektrificering, nye klimamål samt massive investeringer i vedvarende energi.

For Energiforum Danmarks medlemmer er der flere konkrete lovforslag, som er særligt interessante. Her har vi samlet nogle af de vigtigste.

EU’s bygningsdirektiv rykker ind i dansk lovgivning

Et af de mest centrale forslag handler om implementeringen af EU’s omarbejdede bygningsdirektiv.

I november forventer regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og en række andre love. Forslaget skal blandt andet gøre det muligt at indføre minimumsstandarder for ikke-beboelsesbygningers energimæssige ydeevne, ændre energimærkningsordningen og etablere en frivillig ordning for renoveringspas.

Det er særligt relevant for de medlemmer, der arbejder professionelt med eksisterende bygninger, energirenovering, ejendomsdrift og energimærkning. Lovprogrammet beskriver endnu ikke de nærmere krav eller grænseværdier, så det bliver værd at følge den konkrete udmøntning.

Ladepunkter, bygningsautomatik og solenergi

Bygningsdirektivet sætter også spor i byggeloven. I november er der planlagt et lovforslag, som skal fastsætte bemyndigelsesbestemmelser vedrørende ladepunkter, bygningsautomatik, solenergianlæg og cykelparkering som led i implementeringen af dele af direktivet.

Det gør forslaget interessant i forhold til den tekniske drift og udvikling af både nye og eksisterende bygninger.

Klimatilpasning får større betydning

Klimatilpasning fylder også i lovprogrammet.

Et forslag på plan-, naturbeskyttelses- og byggeområdet skal blandt andet skærpe kravene til sikring mod oversvømmelse og erosion i forbindelse med udvikling i kystnære områder.

Samtidig foreslås overgangsordningen for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand forlænget med fem år.

Det understreger relevansen af at tænke klimatilpasning sammen med den øvrige udvikling og renovering af vores bygninger og områder.

Mere fokus på forsyningssikkerhed og beredskab

Robusthed er også tydelig i lovprogrammet. På vandområdet lægges der op til et nyt lovgrundlag, som skal højne beredskabet i vandsektoren. Miljøministeren skal kunne fastsætte regler om vand- og spildevandsforsyningsselskabers beredskabsplanlægning og deres foranstaltninger til at forebygge og håndtere hændelser. Lovprogrammet betegner vandsektoren som kritisk infrastruktur.

På energiområdet er der allerede lovgivning om styrket beredskab i energisektoren, mens årets program blandt andet indeholder forslag om havvind og transmissionsinfrastruktur.

Lovprogrammet har dermed en tydelig forbindelse til spørgsmålet om, hvordan vi skaber en robust bygningsmasse, der ikke alene bruger mindre energi, men også fungerer i samspil med robuste forsyningssystemer.

Gasnettet står over for forandringer

Regeringen vil desuden implementere EU’s brint- og gasmarkedspakke. Forslaget skal fastlægge regler for markeder og infrastruktur for blandt andet metangas, vedvarende gas og brint. Samtidig åbnes der mulighed for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om en planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet.

For bygningsejere og driftsansvarlige er udviklingen interessant at følge i takt med omstillingen af varme- og energiforsyningen.

Sol, vind og Energiø Bornholm

Også udbygningen med vedvarende energi fylder. Regeringen vil justere VE-ordningerne og udvide salgsoptionsordningen for naboer til store solcelleanlæg. For anlæg fra 2027 foreslås afstandsgrænsen for retten til salgsoption udvidet fra 200 til 275 meter.

På havvindområdet skal barrierer for etablering af havvindmølleparker med tilhørende anlæg fjernes, og senere i folketingsåret lægges der op til Folketingets samtykke til en juridisk bindende aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Ifølge lovprogrammet omfatter projektet 3 GW havvind.

Nye krav til spildevandssektoren

Et andet forslag med både energi- og klimaperspektiv er implementeringen af EU’s byspildevandsdirektiv. Her lægges blandt andet op til nye krav om energineutralitet i spildevandssektoren samt regler om opsamling og rensning af byspildevand.

Samtidig foreslås en afgift på udledning af urenset spildevand fra overløb fra 2027.

Lovprogrammet angiver, hvad regeringen forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret. De endelige krav vil derfor afhænge af de konkrete lovforslag og Folketingets behandling af dem.

Kilde: Regeringens Lovgivning – Folketingsåret 2026/2027, oktober 2026.