Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 20-08-2025: Podcastpremiere - Kasper Guldager i første episode af GRØN DEADLINE

Podcastpremiere - Kasper Guldager i første episode af GRØN DEADLINE

Af: Melanie Werling, Netværkskoordinator i Energiforum Danmark
20. aug. 2025
Ugens Gæst (15)

Den 26. august lancerer Energiforum Danmark i samarbejde med KEHR+NIELSEN den nye podcast GRØN DEADLINE. Podcasten sætter fokus på grøn omstilling og bæredygtige løsninger.

I første episode har vi Kasper Guldager Jensen i studiet. Han er arikitekt, medstifter af Home.Earth, stifter af Transformer.Build og kendt for at udfordre vanetænkning i byggebranchen. Samtalen kredser om et centralt spørgsmål: Kan vi skabe nye bygninger uden at bygge nyt?

Vi taler om bygninger, der kan skilles ad og genbruges – og om hvordan fremtidens byggeri kan være klimavenligt, socialt ansvarligt og økonomisk realistisk. Kasper Guldager deler sine visioner og konkrete bud på, hvordan branchen kan accelerere den bæredygtige omstilling.

Værterne er Flemming Kehr og Michael H. Nielsen, som sammen undersøger, udfolder og udfordrer de grønne dagsordener.

Du kan lytte til episoden der, hvor du plejer at finde dine podcasts – eller på energiforumdanmark.dk fra den 26. august.

Du kan komme med input, læse mere og tilmelde dig nyt om podcasten på knappen herunder.