Energiforum Danmarks debatindlæg i Finans: Energimærkning er det bedste værktøj til grøn omstilling af erhvervsbygninger
Datavirksomheden Legacys adm. direktør Magnus Nørbo har i Finans kritiseret den danske beslutning om at bruge energimærket som grundlag for renoveringskravene af danske erhvervsbygninger. Kritikken bygger på en analyse fra Legacy, der i stedet foreslår at bruge det faktiske, målte energiforbrug.
Argumentet er, at man ellers risikerer fejlinvesteringer, hvor mange bygninger med et lavt faktisk forbrug pålægges dyre renoveringer, samtidigt med at endnu flere bygninger med højt energiforbrug slipper igennem.
Kernen i Legacys analyse er, at energimærket ikke kan udpege de bygninger, der har det største energiforbrug. Det er korrekt, men det er heller ikke formålet med energimærket. Problemet i Legacys analyse er, at det faktiske energiforbrug er en dårlig indikator for en bygnings reelle tilstand. Forbruget afhænger nemlig i høj grad af brugernes adfærd, arbejdstider og aktiviteter.
F.eks. kan to identiske kontorbygninger bruges på forskellige måder og have forskelligt energiforbrug. Der kan være forskelle i antallet af mennesker, der arbejder i bygningerne, der kan være forskellige arbejdstider, og der kan være forskellige aktiviteter i bygningerne. Alt dette kan medføre markante forskelle i energiforbruget. Det tager Legacys analyse ikke højde for.
Flere fejlkilder
En anden er fejlkilde er, at anvendelsen af bygninger ikke er statisk. Den kan ændre sig fra år til år i takt med, at antallet af medarbejdere eller aktiviteter ændres, hvilket også kan have betydning for energiforbruget. Hvis det f.eks. besluttes at benytte en skole til aftenskole, vil det medføre, at energiforbruget bliver større uden at bygningens energitilstand af den grund forringes.
Det betyder, at den samme bygning hen over nogle år kan hoppe ind og ud af den kategori, der skal renoveres, uden at der sker noget ved bygningen.
Anvendelsen af det faktiske energiforbrug som kriterium for, om en bygning skal renoveres, kan derfor føre til, at dårligt isolerede bygninger med utætte vinduer, som ikke benyttes særlig meget, og som derfor har et lavt energiforbrug, ikke pålægges at renovere. Samtidig kan gode, velisolerede bygninger pålægges at renovere, fordi de benyttes til mange aktiviteter i mange timer i døgnet.
Til forskel for dette baseres energimærkningen på en fysisk gennemgang af bygningen, hvor isoleringsstandard, vinduer, ventilationssystem og andre forhold, der har betydning for bygningens energimæssige tilstand, registreres. Derfor er energimærkningen et bedre værktøj til at afgrænse de bygninger, der omfattes af Bygningsdirektivets krav om renovering frem til 2030 og 2033.
I forhold til bekymringen om fejlinvesteringer, giver bygningsdirektivet mulighed for, at bygningsejere kan søge dispensation for kravet om renoveringer, der ikke er rentable. Det burde forhindre, at der gennemføres fejlinvesteringer.
Behov for løbende forbedringer
Selvom energimærket er det bedste værktøj, vi har, er det ikke perfekt. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at de såkaldte energifaktorer, som benyttes i energimærkningen. Energifaktorerne indebærer, at to ens bygninger får forskellige energimærker, hvis de har forskellig varmeforsyning, f.eks. en varmepumpe og fjernvarme.
Vi har i Energiforum Danmark tidligere fremhævet i høringssvar til Energistyrelsen, at dette bør ændres, således at energimærket alene afspejler bygningens tilstand og ikke afhænger af forsyningsformen.
Et andet problem er, at de tekniske installationer og mulighederne for at styre og optimere driften af dem ikke registreres tilstrækkeligt i energimærkningen. Tilstedeværelsen af disse muligheder bør indgå i mærkningen, da det ligesom god isolering kan skabe gode forudsætninger for energieffektiv drift.
Diskussionen om at skifte model risikerer at skabe usikkerhed og forsinke den nødvendige grønne omstilling. I stedet for at forkaste energimærket bør vi fokusere på at forbedre det og hjælpe bygningsejerne med, hvordan de bedst gennemfører de nødvendige renoveringer for at leve op til EU’s krav.
Relaterede nyheder
