Generalforsamling 2024 – ny stærk bæredygtighedsprofil i bestyrelsen
Selv om klassiske dyder som bygningsstyring, energieffektiv drift, energiledelse og godt indeklima er en vigtig del af Energiforum Danmarks dna, så skal vi også byde på viden om bæredygtige løsninger og praktikker, hvis vi skal være relevante for medlemmer om 5 år. Derfor har vi over de seneste år udvidet bestyrelsen med stærke profiler på bæredygtighedsområdet. I år er ingen undtagelse, for her sagde Malene Holmsgaard ja til at blive del af Energiforum Danmarks arbejdende bestyrelse, som suppleant.
Stort velkommen til Malene
På generalforsamlingen beskrev Malene sig selv som en ildsjæl der arbejder målrettet på at reducere klimaftrykket for byggeri, meget gerne ved at genbruge og genanvende i en langt større skala og på sigt med en langt større selvfølgelighed end nu.
Ud over Malene består bestyrelsen nu af:
Heine Knudsen, Region Hovedstaden
Thomas Østergaard, Hørsholm Kommune
Rasmus Pedersen, EG
Erik Brown Frandsen, Egedal Kommune
Flemming Kehr, CPH-dialogue
Malene Køster Lasthein, Transition
Mikkel Jungshoved, BL
Peter Hedegaard, Saint Gobain
Karina Dalgaard, Ikast-Brande Kommune
Desuden er Niels Boel (FORCE Technology) og Michael H. Nielsen (Concito) kommitteret bestyrelsen.