KL’s Taskforce tog kommunernes energieffektivisering til nye højder

Det har været varslet i et par år, men i denne måned træder det omarbejdede EU-energieffektivitetsdirektiv efter planen i kraft.  

Direktivet udvider kravene til energirenoveringer i offentligt ejede bygninger.  

Senest i 2040 skal knap fire mio. kvadratmeter af den offentlige bygningsmasse på i alt 31 mio. kvadratmeter være renoveret til mindst energimærke B. Det svarer til renoveringen af ca. 27.000 danske parcelhuse.  

Flere kommuner er dog godt klædt på til den store opgave, der venter forude.  

KL: Taskforcen har levet op til forventningerne 

I januar 2023 etablerede KL nemlig en taskforce sammen med bl.a. rådgivningsvirksomheden Transition.  

Formålet med taskforcen var at støtte kommunernes arbejde med at energieffektivisere deres bygningsmasse samt efterfølgende at udbrede viden og vejledninger om kommunernes ‘best practices’.   

Taskforcen sluttede i sommeren 2025, og arbejdet med at forvandle kommunerne til forbilleder for succesfuld energieffektivitet var en succes.  

Det mener Frederik Fenger, der var projektleder for KL’s taskforce for energieffektivisering.  

“Taskforcen har i høj grad levet op til forventningerne. Over de sidste år har KL sammen med Transition besøgt ti kommuner, som hver stod med meget forskellige udfordringer”, siger han og fortsætter:  

“Det har været værdifuldt at se, hvordan et intensivt samarbejde har givet kommunerne mulighed for at styrke deres indsats og tage næste skridt i arbejdet med at spare energi i deres bygninger”. 

Excel-værktøj høster værdifuld data 

Gribskov Kommune var en af de ti kommuner, som fik hjælp af taskforcen til energieffektivisering.  

Først blev barrierne kortlagt: Kommunen manglede den nødvendige data til at understøtte deres politiske kommunikation om energiindsatsen i deres bygninger.  

Derudover ønskede Gribskov Kommune bedre planlægning og prioritering af ressourcer, som kunne hjælpe dem med at nå deres mål inden for både energieffektivitet, klima, velfærd og økonomi.  

“Løsningen blev udarbejdelsen af et Excel-værktøj, der samler data om bygningerne –  herunder data om energimærker, bygningens tilstand og faktisk energiforbrug. Værktøjet gør det muligt at lave databaseret planlægning og prioritering af energiindsatsen, afhængigt af om man har krav til fx CO2 besparelse, tilbagebetalingstid, investering o.l.”, fortæller Morten Hvid, bygningsansvarlig i Center for Byudvikling og Kultur ved Gribskov Kommune.  

For at holde datamængden på et overskueligt niveau, har kommunen i første omgang fokuseret på i alt ni daginstitutioner. 

Den forventede årlige energibesparelse efter implementeringen af værktøjet lyder på 260.600 kWh.  

Et godt samarbejde, vedholdende brug af værktøjet og opbakning fra ledelsen er dog nødvendigt for at opnå den ønskede effekt, lyder vurderingen fra taskforcen.  

Morten Hvid indrømmer, at kommunen endnu ikke har arbejdet så meget med Excel-værktøjet, men det ændrer sig nu. 

“Den nye lovgivning om krav til gennemførelse af energibesparelser i offentlige bygninger træder forventeligt i kraft i oktober måned, og når det sker, forventer vi for alvor at anvende værktøjet”, siger han.  

Baseline giver nødvendigt overblik 

Hos Dragør Kommune har man i noget tid været i gang med en omfattende konvertering fra gasopvarmning til fjernvarme. 

I forlængelse af det arbejde, ønskede man at sammentænke varmekonverteringen i kommunens bygninger med indsatser for energieffektivitet.  

Dette krævede dog tværgående og systematiseret brug af data om kommunens bygninger, som Dragør Kommune ikke rådede over.  

Det skulle taskforcen hjælpe dem med at opnå. Og som tilfældet var det hos Gribskov Kommune, blev svaret et Excel-værktøj.  

Værktøjet samler anbefalinger fra energimærker, vedligeholdsbehov fra tilstandsregistreringer og forbruget for alle bygninger i en såkaldt ‘baseline’.  

Værktøjet gør det nemt at planlægge effektivt og skabe synergi mellem varmekonvertering, energiforbedringer og vedligehold, så investeringer har størst mulig effekt.  

Det vurderes, at værktøjet kan give op til 3096 MWh energibesparelser om året.  

Benjamin Tinndahl Elleby er nyansat Projektleder ved Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune og var således ikke med til at udvikle Excel-værktøjet.  

“Jeg ved dog, at Excel-værktøjet hjalp os til at knytte vedligeholdelsesopgaver sammen med nye tiltag i energimærkningsordningen, hvilket har gjort det nemmere at koordinere vedligeholdelsesopgaver med energioptimering”, siger han.  

Netop energimærkningerne får øget fokus i Dragør Kommune i den kommende tid, fortæller Benjamin Tinndahl Elleby.  

“I forbindelse med udrulningen af EED & EBPD har vi en række energimærker, der skal løftes. Vi har dog tidligere arbejdet med tiltag fra energimærkerne så jeg er ikke bekymret, så længe vi fortsætter den målrettede indsats”, siger han.  

“Værktøjet har haft en forankringsmæssig effekt” 
Viborg Kommune har centraliseret deres ejendomsdrift, hvilket har øget behovet for et fælles værktøj, som kan visualisere energiforbrugets udvikling og opnåede besparelser i bygningerne til direktionen, politikere og ejendomsteknikere. 

Taskforcen hjalp kommunen med at identificere og udvikle en løsning til dette i form af et interaktivt dashboard.  

Dashboardet giver bl.a. overblik over energiforbruget i kommunens ejendomme og udviklingen mod at opnå kommunens energi- og klimamålsætninger.  

Det forventes, at værktøjet kan give kommunen op mod 561.808 kr. i årlige energibesparelser.

Ved at visualisere udviklingen i energiforbruget kan kommunen skabe større indsigt i indsatsen både hos direktionen, politisk og bredt i kommunen. 

Forståelse for indsatsens effekt er afgørende for at sikre varig forankring, opnå opbakning til indsatsen og sikre de nødvendige investeringer til at nå energi- og klimamål. 

Ellen Bangsgaard Øhlenschlæger er ingeniør i Viborg Kommunes Teknik og Miljø-afdeling og samarbejdede med taskforcen under hele forløbet. 

Og hun er ikke i tvivl om, at samarbejdet har haft en positiv betydning for kommunens energibesparelser. 

“Værktøjet har skabt et øget fokus på energieffektivisering på ledelsesniveau – og dermed også haft en forankringsmæssig effekt”, siger hun.