Leder: AI baner vej for fremtidens bygningsdrift

Forestil dig, at du kan spørge din bygning: "Hvorfor steg energiforbruget i Blok C med 15% i sidste uge?" – og få et nuanceret svar tilbage funderet i solid data, et lækkert dashboard og en forslag til at få din agent til at sende en opgave til dit FM-system næste gang det sker? 

Eller at din bygning har en personlig AI-assistent, som kan analysere mulige fejlkilder til de mange indmeldinger, du får fra dit FM-system? 

Dette er ikke science fiction længere. 

Hvor IoT-bølgen gav os sensorer, så vi næsten druknede i data, og AI-bølgen omdannede datastøjen til bedre dashboards og prædektive systemer til varmestyring og fejl-detektering, kommer nu Agentic AI:  

En kollega i form af kunstig intelligens, som vi kan tale med og “prompte” for præcist den indsigt, vi har brug for. 

Agentic AI forstår kontekst og handler selvstændigt efter de instruktioner, den bliver fodret med.  

Kobles denne nye teknologi sammen med nye udviklingsplatforme, som kan udvikle applikationer på dage frem for måneder, får den innovative driftsafdeling pludselig langt flere dyrebare indsigter om bygningen foræret. 

Der står dog nogle fundamentale udfordringer i vejen for det store paradigmeskifte inden for bygningsdrift.  

Essentiel viden oversættes alt for sjældent

På BIMWorld 2025 konkluderede Energiforums panel ét af problemerne for en bedre drift: En fundamental data- og videnskløft mellem opførelses- og driftsfasen. 

Bygninger har digital hukommelse fra opførelsen – BIM-modeller, systemdokumentation, energiberegninger.  

Men denne viden oversættes alt for sjældent til brugbar viden og derfor starter driftspersonalet forfra.  

AI kan kun være så intelligent som de data, den får adgang til. 

Som en Ferrari på en grusvej

En anden udfordring er, at Danmarks bygninger halter på kvaliteten.  

Ikke engang Energiforum kan opstøve bygninger, der opfylder BR18's automatikkrav.  

For at udnytte potentialet i AI, kræver det nemlig digital infrastruktur på tværs af bygningens systemer.  

Uden bygningsautomatik bliver sofistikeret AI som en Ferrari på en grusvej. 

Men her ligger muligheden: Bygninger med den rigtige infrastruktur høster gevinsterne, når AI bliver mainstream. 

Bygninger hvor man har investeret i at få systemerne til at kommunikere med hinanden, sparer dermed ikke blot energi, men bygger også et fundament for et betydeligt gevinstpotentiale i optimeringen af driftsprocesser. 

Kunstig intelligens som konstruktiv samarbejdspartner

Fremtiden handler om at give mennesker maskinernes intelligens som værktøj, hvilket også afspejles i nye krav til driftspersonalets opkvalificering. 

AI kommer nemlig ikke til at erstatte FM-afdelingen. I stedet kan afdelinger, der bruger AI til procesunderstøttelse, øge energieffekviseringsgevinsten med måske 15-20 pct.  

Når eksempelvis 30 pct. af en virksomheds kundeservicefunktion allerede i dag kan håndteres af AI, hvorfor kan vi så ikke gøre noget tilsvarende i bygningsdriften?  

For at nå derhen kræver det en større ændring i måden, vi arbejder på.  

Vi skal væk fra reaktiv fejlfinding og hen til proaktiv optimering. Og de erfaringsbaserede handlinger skal kobles mere sammen med data-drevne beslutninger. 

Tid til handling 

Vi har allerede teknologierne og beviset for, at de virker.  

Det vi mangler nu, er modet til at gå fra pilotprojekter til systematisk transformation. 

Fremtidens bygningsdrift tilhører dem, der bygger bro over data-kløften og omfavner AI som strategisk partner.  

De mest innovative driftsorganisationer ansætter datascientists sammen med energiingeniører og investerer i platforme, der integrerer bygge- og driftsdata. 

Spørgsmålet er ikke, om AI transformerer bygningsdriften. Det sker allerede. Spørgsmålet er: Vil vi forme transformationen eller blive formet af den?  

Svaret burde være åbenlyst for enhver.