Åben infrastruktur driver indeklimaindsatsen på Høje-Taastrups skoler

I Høje-Taastrup Kommune har arbejdet med indeklima på skolerne de seneste år udviklet sig fra enkeltsager og oplevelser til en mere systematisk, datadrevet praksis.

Når indeklima bliver målbart og sammenligneligt på tværs af skoler og lokaler, bliver det også muligt at prioritere indsatser mere præcist, forklare valg mere transparent og dokumentere effekter efterfølgende.

Dette har resulteret i en investering fra byrådet på 64,7 millioner over de kommende år til en forbedring af indeklimaet i de kommunale folkeskoler. 

Udviklingen er dog ikke kun et spørgsmål om sensorer i et klasselokale. Den hænger tæt sammen med kommunens beslutning om at ville bygge en digital infrastruktur til dataindsamling, der kan bruges på tværs af fagområder.

250 klasselokaler – én samlet datapraksis

På toppen af Høje-Taastrups rådhus, højt oppe over 9. sal, sidder to uanselige hvide plastkasser på størrelse med en madkasse. 

Fem steder i kommunen står der tilsvarende bokse på tagrygge og master. 

Det er såkaldte LoRaWAN gateways – et åbent smalbåndsnetværk, der gør det muligt at kommunikere med IoT-sensorer over store afstande, både i lokaler og ude i landskabet.

LoRaWAN blev implementeret i Høje-Taastrup kommunen i 2022. Det blev en strategisk “rygrad” under ambitionen om at indsamle data på tværs. Ikke som et isoleret teknologiprojekt, men som en fælles infrastruktur, der kan understøtte mange forskellige kommunale opgaver.

Netop dén infrastruktur har gjort det muligt at skalere indeklimaindsatsen i Høje Tastrup Kommune. 

I 2023 etablerede kommunen overvågning af indeklimaet i alle klasselokaler på alle folkeskoler: ni skoler og omkring 250 klasselokaler (kommunen havde i forvejen målinger i nogen lokaler).

Udrulningen omfattede klasselokaler, men ikke faglokaler, administration eller SFO. 

Projektet var oprindeligt tænkt som et étårigt driftsforløb, men er fortsat, fordi data hurtigt viste sig værdifulde i praksis – både som driftsværktøj og som fundament for prioritering og investering. 

Data bliver først værdifulde, når de kan bruges

Grundideen bag opsætningen er enkel: sensorer måler indeklimaparametre og sender målinger hvert 15. minut via LoRaWAN til en central platform.

Kommunen måler CO₂, temperatur og relativ luftfugtighed og supplerer med tilstedeværelse samt lysniveau (sidstnævnte primært vejledende). 

Kombinationen giver både et billede af luftkvalitet og termisk komfort, og den gør det muligt at se mønstre i brugen af lokaler, hvornår lokaler er belastede, hvornår problemer opstår, og hvordan det varierer mellem skoler og årstider. 

Sensorerne er designet med en lang batterilevetid ca. 10 år, hvilket er afgørende, når man har mange hundrede målepunkter i drift. 

Data bliver først værdifulde, når de kan bruges. Derfor har vi i kommunen arbejdet lige så meget med “oversættelsen” fra rå målinger til brugen af disse. 

I daglig praksis anvendes især visualiseringer som heatmaps og live data. 

Disse data kan hurtigt pege på afvigelser og tidspunkter, hvor CO₂ eller temperatur topper, hvilket kan tyde på, at ventilation og brug ikke spiller sammen. 

Når man har data for alle klasselokaler, bliver det muligt at målrette indsatser: at sætte ind der, hvor der er mest at vinde, og at vælge løsninger, der passer til den konkrete problemtype. 

Ventilation er ofte den mest effektfulde indsats, men data kan også pege på, hvor solafskærmning eller adfærdsindsatser kan giver mening.

Åbent netværk giver flere muligheder

Et naturligt spørgsmål i mange kommuner vil være: har vi ikke allerede disse data i vores CTS-anlæg? 

Her må svaret lyde, at CTS typisk er designet til styring i afgrænsede zoner og ikke nødvendigvis til at give et let, tværgående overblik.

Dækningen kan være ujævn på tværs af skoler, og det kan være både dyrt og komplekst at trække data ud, normalisere dem og gøre dem sammenlignelige. 

IoT-målingerne bliver derfor et supplement, der gør det let at sammenligne lokaler og skoler efter samme metode - også der, hvor CTS enten mangler eller er svært at udnytte analytisk. 

Når kommunen allerede har et åbent netværk, kan man genbruge den samme infrastruktur til flere formål. 

Det betyder, at indeklima ikke behøver at være en isoleret løsning, men kan være en del af en bredere datadrevet drift. 

Frem for at hvert fagområde indkøber en lukket pakkeløsning, hvor én leverandør leverer sensorer, netværk, dataopbevaring og visualisering i én samlet kontrakt, kan kommunen med det åbne netværk i højere grad integrere på tværs af systemer og fagområder. 

Det giver større fleksibilitet, da man derved fx. kan skifte sensortype uden at skifte hele platformen ud eller kassere de gamle sensorer. 

Bagsiden af medaljen

Et modulært, åbent setup kræver mere integration og mere kompetence internt. 

Derudover kræver det ekstra arbejde at få sensorer, netværk, datalagring og dashboards til at spille sammen på en robust måde. 

Desuden kan løsningen være sværere at “sælge” internt sammenlignet med en færdig, brugervenlig pakkeløsning. 

Derfor vil der i praksis stadig være tilfælde, hvor man bør købe integrerede løsninger. Enten  fordi behovet er akut, eller fordi driftsorganisationen har brug for noget, der virker med minimal opsætning. 

I Høje Taastrup Kommune er indeklima ikke længere noget, man kun diskuterer, men et parameter, der kan måles og handles på. 

Data-indsamlingen har skabt et fælles sprog mellem brugere, drift, forvaltning og politikere. 

Det er blevet lettere at prioritere indsatser og omsætte politiske ønsker om bedre indeklima til konkrete investeringer, der kan planlægges, gennemføres og evalueres.