Debatindlæg: Lad os stå sammen om at forbedre energimærkningen af bygninger

Der foregår i disse uger en heftig debat om, hvorvidt energimærkningen er det rigtige værktøj til at udpege de bygninger, der skal renoveres i forhold til bygningsdirektivets krav om, at erhvervsbygninger skal overholde visse minimumsstandarder – de såkaldte MEPS. Ifølge direktivet skal de energimæssigt dårligste erhvervsbygninger energirenoveres op til givne niveauer frem mod 2030 og 2033.

Den tidligere regering har foreslået, at udpegningen af de bygninger, der skal energirenoveres, skal baseres på energimærkningen. Det er også EU-Kommissionens anbefaling. Men der er flere, herunder DI Ejendom, der har kritiseret dette forslag.

I stedet er det blevet foreslået, at udpegningen skal baseres på behandling af store mængder målte data om det faktiske energiforbrug i forbindelse med bygningens anvendelse. Energiforum Danmark, Synergi og andre parter har argumenteret for, at denne metode hverken er hensigtsmæssig eller brugbar i denne sammenhæng og har derfor støttet valget af energimærkningen.

Jeg skal ikke gentage argumenterne for dette valg her. I stedet vil jeg understrege følgende:

For det første haster det med at komme i gang med renoveringerne. Direktivet træder i kraft om få uger, og allerede i 2030 skal de allerdårligste erhvervsbygninger være renoveret. Erfaringen viser, at udvikling og implementering af en ny metode til udpegning af bygninger vil tage flere år.

For det andet vil en ændring skabe usikkerhed for de virksomheder, der skal renovere deres bygninger, ved at skifte spor lige inden målstregen. Det er der ikke brug for.

For det tredje vil et skifte ødelægge sammenhængen i den forvaltningsmæssige ramme for bygninger, som er skabt med energimærkningen, hvor energimærket benyttes til mange forskellige formål. Det bruges f.eks. i forbindelse med ydelse af tilskud samt som klassifikationsgrundlag i EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering.

Samtidig er vi også klar over, at energimærkningen langt fra er perfekt, og at der er behov for justeringer og suppleringer, så energimærkningen omfatter alle de krav, der stilles i bygningsdirektivet. Derudover er der behov for at yde de virksomheder, der står over for renoveringsopgaven, en ordentlig hjælp til, hvordan renoveringerne kan gennemføres mest effektivt.

Derfor skal der herfra lyde en opfordring til at lægge diskussionen om bygningens beregnede energimærkning kontra det faktiske energiforbrug bag os. I stedet skal vi fokusere på at forbedre energimærkningen og skabe bedre rammer for de virksomheder, som omfattes af MEPS.

Energiforum Danmark rækker derfor ud til de organisationer, der har deltaget i debatten, med en opfordring til, at vi samles om en drøftelse af, hvordan dette kan sikres – gerne med inddragelse af de myndigheder, der står bag regelgrundlaget for det energimærke, vi har benyttet i mange år.