Energimærket bør være et styringsværktøj – ikke et stempel

Energimærket har i mange år fungeret som et lovpligtigt dokument, der dokumenterer bygningers energistandard – typisk i forbindelse med salg eller udlejning. Men i praksis bliver mærket sjældent brugt aktivt i den daglige drift. 

Med skærpede EU-krav på vej er der behov for at gøre mærket langt mere operationelt, dynamisk og digitalt.

I marts 2024 lancerede en bred koalition bestående af Energiforum Danmark, DI, VELTEK, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, SYNERGI og TEKNIQ Arbejdsgiverne en fælles rapport med anbefalinger til fremtidens energimærkning. 

Anbefalingerne tager udgangspunkt i EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD), som stiller markant højere krav til energieffektiviteten i den europæiske bygningsmasse – og dermed også til de redskaber, der skal drive forandringen.

Et mærke, der hurtigt mister relevans

Energimærket fungerer i dag som en vurdering af bygningens tilstand på et givent tidspunkt.

Det er ofte udarbejdet flere år tidligere, og det tager sjældent højde for løbende forbedringer – fx udskiftning af tekniske installationer, optimering af styring eller ændret brug af bygningen.

Derfor oplever mange bygningsejere, at energimærket hurtigt bliver forældet og mister sin værdi som beslutningsgrundlag i både drift og investeringer.

Det skaber en barriere i forhold til den grønne omstilling, hvor behovet netop er for løbende dokumentation og aktiv styring af energiforbrug og CO₂-udledning. 

Med nye krav fra EU er det samtidig nødvendigt, at energimærket udvikles til at kunne identificere de bygninger, hvor renovering giver størst effekt – og dokumentere forbedringer over tid.

Forslag: Tre principper for en ny ordning

Rapporten "Energimærket – en driver i Europas energirenoveringsbølge?” peger på tre afgørende principper, der bør forme fremtidens mærkningsordning:

1. Segmentering efter bygningstype og behov
Behovet for information og funktionalitet varierer markant mellem enfamiliehuse og erhvervsbygninger. Derfor foreslås det at indføre en segmenteret ordning, hvor forskellige bygningstyper får hver sin mærkningstilgang.
- For enfamiliehuse anbefales en forenklet model, der er nem at forstå og anvende.
- For større bygninger og professionelle aktører bør mærket tilbyde detaljeret dokumentation, driftsdata og mulighed for integration med energiledelsessystemer.

Målet er ikke at gøre ordningen mere administrativ – men at gøre den mere relevant og brugbar for hver målgruppe.

2. Dynamisk opdatering og digital platform
Fremtidens energimærke bør kunne opdateres løbende, efterhånden som bygningen forbedres eller ændres. 

Det kan fx ske via en digital platform, hvor ejeren indsender dokumentation – eksempelvis fakturaer eller teknisk dokumentation – og en konsulent validerer ændringerne efter en revisionslignende metode.

Sådan en model vil gøre det muligt at dokumentere mindre ændringer som udskiftning af pumper, isolering, optimeret CTS eller nye ventilationsanlæg – uden at gennemføre en komplet ny mærkning.

Dermed bliver mærket både mere præcist, mere motiverende og mere troværdigt over tid.

3. Helhedsorienteret vurdering
Det nuværende mærke fokuserer primært på klimaskærm og traditionelle energiforbrugstal. Men en stigende andel af energiforbruget og komforten i bygninger afhænger af tekniske installationer, automatik og brugsmønstre.

Derfor anbefales det, at energimærket fremover også tager højde for drift, indeklima og den tekniske infrastruktur i bygningen. Det vil give et mere retvisende billede af bygningens reelle performance og energimæssige potentiale.

Potentiale for bedre data og styring

Med et digitalt og dynamisk energimærke skabes et langt stærkere beslutningsgrundlag – både for bygningsejere, investorer og rådgivere. Det bliver lettere at følge op på energimål, dokumentere effekter og motivere til handling.

Et digitalt mærke åbner desuden for integration med driftssystemer, dataopsamling og automatisk opdatering af energinøgletal. Det kan reducere behovet for manuelle opdateringer og sikre højere datakvalitet i den samlede bygningsmasse.

Et dynamisk energimærke vil også kunne spille en rolle i finansieringen af grønne tiltag – fx som dokumentation i dialog med banker, fonde eller ESG-rapportering.

Om rapporten

"Energimærket – en driver i Europas energirenoveringsbølge? Anbefalinger til en revideret energimærkningsordning" er udarbejdet af Kile Kommunikation i samarbejde med seks brancheorganisationer: TEKNIQ, DI, VELTEK, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Energiforum Danmark og SYNERGI.

Rapporten blev offentliggjort i marts 2024 og rummer både analyse, europæisk kontekst og konkrete forslag til en moderniseret dansk energimærkningsordning.

Den kan hentes her.