Inspirationskatalog skal hjælpe kommunerne med at aktivere deres energimærker

Den 10. oktober i år trådte EU's omarbejdede Energieffektivitetsdirektiv (EED) i kraft.  

Direktivet pålægger alle offentlige bygningsejere, herunder landets kommuner, at udpege tre pct. af deres opvarmede etageareal om året frem til 2030. Det udpegede areal skal renoveres op til energimærke B senest i 2040. 

For at give kommunerne det bedste udgangspunkt for at efterleve kravene i det reviderede Energieffektivitetsdirektiv har KL bedt NRGi om at udarbejde et katalog til inspiration for udarbejdelse af EED-handleplaner. 

Kataloget er tilpasset hver af landets 98 kommuner og giver et overblik over kommunens eksisterende bygningsmasse – herunder nøgletal om eksisterende energimærker samt forslag til, hvor man med fordel kan sætte ind henne ift. at opdatere energimærkerne til B.  

Kommunerne har taget rigtig godt imod inspirationskataloget, fortæller Morten Brøgger, der er senior dataanalytiker hos NRGi.  

“For at kommunerne kan energieffektivisere deres bygningsmasse, er de nødt til at vide, hvilke energimærker, de råder over – og hvordan de mest effektivt og billigst kan energieffektivisere deres bygninger til energimærke B. Og det kan vores katalog hjælpe dem med at få overblik over”, siger han.  

Katalog skal inspirere kommunerne til handling 

Med den nye lovgivning bliver energimærkerne til et aktivt redskab i den grønne omstilling. Det har været lovkrav siden 2012, at offentlige bygninger skal have et gyldigt energimærke, men flere har savnet mening med ordningen. Det ændrer sig nu. 

Ca. 2/3 af den samlede kommunale bygningsmasse har et gyldigt energimærke, viser NRGI’s analyser. Det betyder at mange kommuner har et godt udgangspunkt for at løse opgaven.  

Der er dog fortsat mange kommuner, der med fordel kunne overveje at få opdateret deres gamle energimærker, samt at få lavet energimærker på de bygninger, der mangler. 

En tredjedel af kommunernes bygningsmasse har energimærker, der kan løftes til det lovpligtige energimærke B med rentable forslag, viser den indsamlede data. Der er dog stor forskel på, hvad der skal til, og hvor meget det koster. 

“Derfor bliver energimærkerne også afgørende for, at man som kommune kan lave en plan for, hvordan bygningerne effektivt kan energirenoveres, så klimabelastningen kan sænkes”, siger Morten Brøgger.

Kataloget giver et databaseret indblik i, hvordan den enkelte kommune kan gribe processen med energieffektivisering an og herunder konkret få opdateret deres energimærker.  

Rapporten for den enkelte kommune indeholder et opdateret datagrundlag for de enkelte kommuners bygningsportefølje.  

Et eksempel på datagrundlaget kunne lyde:  

En udvalgt kommune råder over 200.000 m2 opvarmet etageareal, der bliver omfattet af EED. 80 pct. af kommunens bygninger har eksisterende energimærker.  

Ud af kommunens samlede bygningsportefølje kan 20 pct. løftes til energimærke B. Gennemføres dette, kan det give besparelser i energiforbrug på én mio. kr. om året samt en samlet CO2-reduktion på 550 ton.  

“Kataloget lægger op til, at kommunerne selv skal lave en handleplan ud fra deres data. Vores analyser er ment som en hjælp og inspiration til hvordan kommunerne kan løfte de relevante energimærker til det lovmæssige B-niveau,” siger Morten Brøgger.  

Dynamisk energimærkning giver løbende overblik 

Energimærkerne har en levetid på 10 år, men 10 år gamle energimærker er ikke nødvendigvis retvisende.  

Mange, især ældre, energimærker er beregnet med en forældet beregningskerne, hvilket betyder, at det officielle energimærke ikke nødvendigvis er retvisende.  

På samme vis kan energipriserne i energimærket have ændret sig betydeligt, afhængig af hvornår energimærket er udarbejdet. 

NRGi tilbyder kommunerne en softwareløsning – NRGi Projects – med dynamisk energimærkning, der giver løbende overblik over bygningers energimærkning og status.  

I modsætning til et traditionelt, statisk energimærke, der udløber, holder den dynamiske version dataene opdaterede baseret på, at forbedringer registreres løbende.  

Dette muliggør strategisk planlægning af energirenoveringer ved at simulere fremtidige potentialer og opdatere baggrundsdata efter udførte projekter.  

“Vores software kan hjælpe kommunerne med at sætte noget strategisk retning på arbejdet og give forslag til, hvordan man konkret kan løfte sit energimærke op til B-niveau”, siger Jacob Nørgaard Hansen, der er slags- og kundechef hos NRGi.  

Efterspørgslen i kommunerne er stor 

Over halvdelen af landets kommuner benytter sig allerede af NRGi Projects, og Jacob Nørgaard Hansen har med egne ord “seks-syv” nye kommuner i pipelinen, som har efterspurgt systemet efter det nye EED-direktiv er trådt i kraft.  

“Det vidner jo om, at kommunerne har taget opgaven til sig, men at der samtidig er en stor efterspørgsel for at få den rette hjælp til at sætte handling bag ordene”, siger han.  

Med den kommende implementering af bygningsdirektivet (EPBD) til næste år, stilles der yderligere krav til energieffektivisering af de offentlige bygninger.  

“Kommunerne står over for en masse praktiske udfordringer, og de ved, at det ikke nytter noget at skubbe problemerne foran sig. Det vil blot resultere i en kæmpe hovedpine. Med det nye katalog i hånden kan kommunerne tage startskuddet til at komme så godt fra start, som muligt”, siger Jacob Nørgaard Hansen.  

Inspirationskataloget, som NRGi har udarbejdet for KL, blev sendt ud til alle danske kommuner i oktober måned. Sidder du i en kommune, som mod forventning ikke har modtaget kataloget, så henvend dig til KL eller NRGi.