Leder: Tiden er inde til at gribe mulighederne for en mere dynamisk og retvisende energimærkning

Bygningsreglementet er under revision og EU's bygningsdirektiv under implementering.

Samtidig frigives ydeevneberegningen, så man ikke længere behøver at bruge Be18 når man skal udarbejde et energimærke.

Vinduet for et nyt energimærke, der giver større værdi for bygningsejerne og bygningsdriften, står på klem, og vi skal gøre alt hvad vi kan, for at få det åbnet på fuld gab.

Særligt fordi Energimærkningen i stadig større grad bliver målestokken for renoveringsindsatsen i mange bygninger.

Fx skal det offentlige de næste 5 år udpege tre pct. af deres bygningsmasse, som inden 2040 skal være renoveret til mindst Energimærke B.

Der er potentiale for forbedringer – og tegn på at dele af potentialet udløses

Der er behov for forbedringer.

Alt for mange professionelle bygningsejere, med store bygninger med komplicerede tekniske installationer oplever, at der er langt fra energiberegningen i energimærket til det faktiske forbrug.

Det betyder, at besparelsesforslag fra mærkningen er svære at bruge, for potentiale beregningen skyder forbi.

Samtidig er automatik/styring og tekniske installationer beskrevet meget overfladisk, så oplagte besparelsesforslag mangler.

I Energiforum Danmark har vi derfor i årevis anbefalet følgende:

1. Beregningskernen skal opdateres:

- Der skal tages højde for bygningsdirektivets krav om at medregne lagringskapacitet, automatik og styring (særligt den tværgående)

- Der skal løbende komme flere anbefalinger vedr. tekniske installationer, automatik, indregulering og service

2. Energimærkningen skal blive mere dynamisk:

- Man skal kunne opdatere energimærkerne på enkelte punkter uden at starte helt forfra.

- Man skal kunne justere priser på energi, projektomkostninger og tilføje udgifter til følgearbejde.

- Man skal kunne arbejde med data og forudsætninger, fx forholde sig til forskellige mål

3. Energimærket skal digitaliseres i højere grad

- Det skal være lettere at importere og eksportere data til og fra mærkningen

- Klimaaftrykket skal også afspejles i energimærkningen, så vi ikke renoverer os til øget klimabelastning over levetid

- Det skal være muligt at foretage en større segmentering af bygningerne. Der er forskel på parcelhuse og hospitaler, og derfor bør der også være forskel på beregningerne

Heldigvis er der mange tegn på at vores (og andres) anbefalinger vinder fodslag:

I aftalen om energieffektiviseringsdirektivet mellem kommuner/regioner og regering, er der blevet lovet dynamiske energimærker.

Den føromtalte åbning for alternative energirammeberegningsprogrammer kan desuden åbne muligheden for mange nye innovative tilgange til brug af data, ekstra analyser og nye indsigter.

Tilbage er der bare en kraftig opfordring til, at den nye metode bliver stærkere på tekniske installationer og automatik/styring og klimaaftryk.

Læs mere her: 

• Nyhed om anbefalinger til bedre energimærkning
• PDF om energimærkning efter bygningsdirektivet