Sådan får du mere ud af dit energimærke

For mange ejendomsejere er energimærket blot et øjebliksbillede af bygningens energiforbrug – og en liste med forslag til forbedringer.  

Men faktisk kan energimærket bruges langt mere aktivt som et værktøj til løbende at reducere energiforbruget og holde ejendommens energistatus opdateret. 

Det nuværende energimærke mister dog hurtigt sin relevans, når der udføres energioptimering.  

Samtidig står ordningen over for store forandringer med implementeringen af EU’s energieffektiviseringsdirektiv (EED) og bygningsdirektiv (EPBD). 

Fremover skal 3 pct. af alle offentlige bygninger hvert år renoveres til næsten energineutrale bygninger (NZEB) – svarende til energimærke B i dansk sammenhæng.  

Derudover skal beboelsesejendomme reducere deres gennemsnitlige primærenergiforbrug med 16 pct. i 2030 og 20-22 pct. i 2035.  

Mindst 55 pct. af besparelsen skal ske i de 43 pct. mest energikrævende bygninger.  

Målet er klart: I 2050 skal alle bygninger være nulemissionsbygninger. 

Udfordringer ved det nuværende energimærke 

Selvom energimærket er et godt udgangspunkt, har det nogle begrænsninger: 

- Det viser et teoretisk, ikke et faktisk, energiforbrug. 

- Forslagene til forbedringer er ofte dyrere og mere komplekse end beregnet. 

- Datagrundlaget kan være ufuldstændigt og ikke tilpasset den konkrete bygning. 

- Mærket er for statisk og bliver sjældent opdateret efter energiforbedringer. 

- Kvaliteten af rapporterne svinger alt efter rådgiverens erfaring. 

Kort sagt: Energimærket er endnu ikke et fuldt ud modent værktøj til strategisk energistyring. 

Fra statiske til dynamiske energimærker

Energispring er et partnerskab mellem bygningsejere, almene, administratorer og interesseorganisationer i København, der samarbejder om at reducere energiforbruget i deres bygninger. 

Energispring udgav sidste år Få mere ud af energimærket – Anbefalinger og casesamling, som giver konkrete bud på, hvordan man kan arbejde mere dynamisk med energimærket. 

Et godt eksempel er Bygningsstyrelsen, der løbende opdaterer energimærkerne, når energifaktoren ændres, eller når der gennemføres energiforbedringer.  

Det giver et langt mere retvisende billede af bygningernes reelle energistatus – og et solidt grundlag for at prioritere nye indsatser. 

Bygningsstyrelsen anvender et analyseværktøj, der trækker data fra det officielle energimærke (Energy10) over i Energy Project og videre til Power BI.  

Her kan data analyseres og visualiseres, så det tydeligt fremgår, hvilke ejendomme der allerede løftes via ændrede beregningsmetoder – og hvilke, der kræver en målrettet indsats. 

Læs flere erfaringer og eksempler i ‘Få mere ud af energimærket – Anbefalinger og casesamling.’ 

Energisprings 10 anbefalinger til bedre brug af energimærket 

1. Sortér din ejendomsportefølje efter ejendomstype. 

2. Skab overblik over den enkelte ejendom, før du bestiller nyt energimærke. 

3. Afsæt ressourcer til at indsamle og behandle ejendomsdata. 

4. Stil krav om et fyldestgørende datasæt. 

5. Kræv genmærkning inden for ét år. 

6. Deltag aktivt i arbejdet med energimærket. 

7. Kvalitetssikr rapporten, før den indberettes. 

8. Lav faste procedurer for beslutning om energitiltag. 

9. Organisér og strukturer data fra energimærket. 

10. Sammenlign energimærkets data med andre kilder for at få det fulde billede.