Kunstig halv-ø skal sikre København mod stormflod og løse hovedstadens boligmangel - ikke alle er dog enige ...
På det lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen i København startede kong Christian 4. i 1617 anlæggelsen af en ny bydel – Christianshavn.
Dengang lå hovedstadens havnefront ret ubeskyttet til mod søen og for at sikre området og udvide byens areal, gik Christian 4. i gang med sit største projekt inspireret af Amsterdams kanaler.
I dag bor der 10.000 mennesker på de sandbunker, der udgør fundamentet for Christianshavn.
Næsten præcist 400 år efter Christian 4.’s ambitiøse anlægsprojekt blev skudt i gang, præsenterede Folketinget et lige så ambitiøst byggeprojekt: Lynetteholmen.
Lynetteholmen bliver en kunstig halvø på godt tre kvadratkilometer, der skal ligge i forlængelse af Refshaleøen.
Hovedargumenterne for at bygge Lynetteholmen er de samme, som dem Christian 4. fremførte i 1617: Den nye bydel skal sikre hovedstaden mod storm og oversvømmelse og give plads til tusinder af nye borgere.
Lynetteholmen solgt som Kinderæg
Da Lynetteholmen blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende overborgmester Frank Jensen beskrev de projektet som et “Kinderæg”, der skal løse tre udfordringer:
- Manglen på boliger i København:
Indbyggertallet i Danmark ventes at vokse med ti procent frem mod 2050, og en stor del af den vækst vil ske i de store byer. Ved at skaffe nye byggegrunde på en ny halvø i havnen vil man skabe rum til 35.000 ekstra boliger til de mange nye tilflyttere. - Trafikken øst om København:
Trafikken kører i dag over Kongens Nytorv igennem centrum. En havnetunnel på Lynetteholmen skal give direkte adgang til lufthavnen uden om byen. - Klimasikring:
Lynetteholmen skal være med til at sikre Københavns Havn i fremtiden mod storme og stigende vandmasser i en kombination med en ny sluseport.
Et bredt flertal i Borgerrepræsentationen og i Folketinget har givet endeligt grønt lys for den del af projektet, der handler om at opbygge og flytte jord til den nye bydel.
Anlægsloven for halvø og klimasikring er vedtaget i 2021. Men politisk mangler der stillingtagen til boliger, metro og vejsystemerne.
Økonomisk slagsmål venter forude
Lynetteholm kan rumme cirka 80 mio. tons jord.
Transportministeriet har udarbejdet en analyse, der vurderer, at jord alene fra Københavns Kommune kan dække By & Havns forventninger til, hvor store jordmængder By & Havn vil modtage i fremtiden til Lynetteholm.
Hvornår Lynetteholm præcist har modtaget alle 80 mio. tons jord afhænger af, hvor mange og hvor hurtigt fremtidige byggeprojekter bliver iværksat.
Nogle projekter kender vi allerede – som fx Nordhavnstunnellen og flere skybrudstunneller – mens andre byggeprojekter endnu ikke er offentliggjorte.
Indtægterne for modtagelse af de store mængder jord samt salg af byggegrunde var planlagt til at finansiere hele projektet fra opfyldning over veje og ny metro til ny havnetunnel.
Det er hovedstadens byudviklingsselskab ”By & Havn,” der står for projektet.
Forude venter et økonomisk slagsmål imellem stat og kommune om den endelige finansiering.
Slam skaber problemer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde således ret, da han under præsentationen af Lynetteholm i 2018 slag fast, at der er tale om et ”kæmpe projekt.”
Ikke mindre end 282 hektarer ny hovedstadsjord med en attraktiv kystlinje og badestrand venter forude i 2070, når projektet ventes at være afsluttet.
Men de seneste måneder har det mere været slam end sandstrande, der har domineret debatten om Lynetteholmen.
Store mængder slam og jord fra havbugten i området skal graves op og flyttes til Øresund ved Køge Bugt. Det kaldes også for klapning.
Det har ført til højlydte protester fra græsrødder og kommuner langs Sjællands østkyst og Sveriges Rigsdag, der frygter for havmiljøet.
Partierne bag Lynetteholm har nu fået et bud på en alternativ løsning til at klappe jord i Køge Bugt, hvor slammet i stedet deponeres på Lynetteholmen.
Transportministerens løsning vil koste 320 mio. kr. ekstra. Til gengæld er der nu ro på i medierne.
Tidligere minister savner større forsvar for Lynetteholmen
Ole Birk Olesen (LA) var transport-, bygnings- og boligminister, da regeringen i 2019 præsenterede et Hovedstadsudspil, hvor Lynetteholmen spillede en central rolle for Københavns udvikling.
Han peger i dag på, at der kommer meget automatreaktion om at bevare natur, når der skal bygges i byen.
Men med en forventning om 300.000 flere danskere de næste 10 år bliver der behov for boliger i byen for at spare natur og åbent land.
Tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA). Foto: fotograf Steen Brogaard
“Byboere fylder ganske enkelt mindre. De bor på mindre plads, bruger højeffektiv opvarmning som fjernvarme, belaster miljøet mindre trafikalt. Samlet er det halvt så meget CO2-udledning fra en bybo. Der er på den måde mange miljø og naturgevinster ved et projekt som Lynetteholmen, hvor vi skaber mere bynær plads at bygge på med overskudsjord”, siger Ole Birk Olesen.
De gode argumenter for Lynetteholmen foretrækker LA-folketingsmedlemmet at rangordne efter kronologi.
Første argument er nemlig den enorme mængde overskudsjord, som byggeboomet i København har medført. Nordhavnen er ved at være færdigbygget.
Der mangler nu et enormt deponi i byen for at undgå en omfattende transport ud af byen til omegnskommuner med muligheder for deponi.
Andet argument er at bruge kommunens egen overskudsjord til at skabe en nødvendig stormflodssikring af den nordlige del af havneområdet.
I stedet for sikring med en smal landtange kan jorden skabe et nyt område til erhverv og beboelse i København, hvor der mangler byggearealer.
Endelig kan salg af byggegrundene være med til at finansiere ny infrastruktur til København. Udbygning af Metro til Lynetteholmen samt en østlig ringvej, der kan tage trafik ud af centrum.
“Lige nu synes jeg, at forskellige grupper med særinteresser får lov at sætte sig på debatten om Lynetteholmen. Det efterlader befolkningen med et meget kritisk mediebillede af et vigtigt projekt. Jeg savner, at flere ansvarlige går ud og forklarer og forsvarer Lynetteholmen”, siger Ole Birk Olesen, der også sidder i Borgerrepræsentationen i København.
“Stop Lynetteholmen” har tusindvis af følgere
Ikke alle er enige med Ole Birk Olesen i, at Lynetteholmen er en god idé, og en række organisationer sætter projektet med Lynetteholm i et kritisk lys.
Organisationen ”Byen for borgerne – stop Lynetteholmen” lægger med sit navn ikke skjul på, at målet er at få stoppet politikernes planer om 282 hektar nyt København ude i Øresund. Over 15.000 følger organisationen på Facebook.
Arkitekt Per Henriksen er bestyrelsesmedlem i ”Stop Lynetteholmen.” Han tror på, at projektet bliver stoppet, selvom det er vedtaget politisk.
Arkitekt Per Henriksen, bestyrelsesmedlem i ”Stop Lynetteholmen.”
“Jo mere det går op for de forskellige partier, hvordan og hvor lidt Lynetteholm-projektet hænger sammen, jo større er chancen for, at det bliver stoppet. I første omgang vil en stor del af projektet blive sat på pause, og den brede modstand i befolkningen er nøglen til at få gentænkt holdbarheden i de usammenhængende planer”, siger han.
Per Henriksen peger på tre hovedargumenter for at stoppe Lynetteholm-projektet.
Først og fremmest er det et stort problem, at Lynetteholmen ligger klos op ad Lynetten, der er Danmarks største rensningsanlæg. Modsat skal der anlægges en larmende containerhavn.
Havnearealerne i Københavns østhavn er i den gældende planlægning udlagt til industriområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav i miljøklasse 6 og 7 – et ganske håbløst sted at placere en hel ny by ifølge ”Stop Lynetteholmen.”
Per Henriksen frygter også, at biltrafik vil klumpe sig sammen til og fra den nye bydel.
En havnetunnel med to spor vil betyde trafik, der bryder sammen store dele af døgnet.
Metro er der kun afsat lidt over fem mia. kr. til. Og det ender med Per Henriksens ord med en “meget dyr blindtarmsmetro med en alt for lille passager-kapacitet”.
Lynetteholmen sikrer ikke optimalt mod stormflod
Projektet er heller ikke en nul-løsning for havmiljøet som politikerne ellers har lovet, vurderer Per Henriksen.
Bydelen vil skabe en betydelige blokkeringseffekt i Øresund af halvøen. Desuden er den nye halvø ikke en sikring imod stormflod.
Det ville kræve etableringen af en sluseport, men en sådan er hverken vedtaget eller finansieret under projektet.
Uden sluseport presses vandet ind i havnen nordfra og øger risikoen for oversvømmelser i København.
Politikerne har skåret Lynetteholmen-projektet op i små salami-skiver. Dermed undgår man at fremlægge en troværdig økonomi for det samlede projekt, lyder analysen fra ”Stop Lynetteholmen.”
Politisk har man besluttet at fjerne Københavns Kommune ret til at pålægge entreprenørerne at aflevere deres jord et bestemt sted.
Samtidig skal hele Danmark kystsikres i de kommende årtier, hvilket også kræver meget jord.
Dertil kommer, at det er meget lidt sandsynligt, at byggeboomet i København fortsætter – så der bliver mindre jord at fordele på flere projekter.
Striden fortsætter
Slagsmålet mellem fortalere og kritikere over et af de mest ambitiøse anlægsprojekter i danmarkshistorien er godt i gang.
Og de mange stridspunkter vil uden tvivl blot vokse sig større i fremtiden, hvis ikke der findes konkrete, politiske løsninger på dem.
Da Lynetteholmen blev præsenteret som et ”Kinderæg” i 2018, håbede Lars Løkke Rasmussen og co., at projektet ville glide let ned hos borgerne som sød chokolade.
Indtil videre står det dog ikke helt klart, hvorvidt kinderægget indeholder nok løsninger på bolig-, klimasikring- og trafikområdet til at gøre den nye bydel spiselig for hovedstadens bysbørn.
Tidslinje Lynetteholmen
2017: Stormflodsrapport peger på alvorlige trusler imod København ved stormflod. Tab på 7-12 mia. kr. de næste 100 år.
2018: Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende overborgmester Frank Jensen præsenterer projekt Lynetteholmen med en halvø i Øresund på et fælles pressemøde.
- Halvøen skal sikre imod stormflod i samspil med en sluseport
- Hjem for 35.000 borgere – og lokation for 35.000 arbejdspladser
- Finansiere mere metro samt en østlig ringvej, der leder trafik uden om centrum.
2021: Folketinget vedtager anlægsloven for Lynetteholmen for stormflodssikring samt etablering af halvøen.
2022: Endnu ingen politisk stillingtagen til metro, vej eller boligbyggeri. Der er dog solid opbakning på både rådhus og på Christiansborg.
2023: By & Havn forventer at starte med jordopfyldning.
2050: Halvøen færdig.
2070: Lynetteholmen er færdig og bebygget.
Relaterede artikler