Hvis Danmark skal gøre sig forhåbning om at nå de ambitiøse klimamål i 2030, mangler vi grøn strøm. Og derfor bør der opstilles langt flere solceller og vindmøller til lands og til vands. Udbygningen skal presses op i tempo og allerede planlagte havvindmølleparker skal etableres hurtigere.

Det er blandt hovedanbefalingerne i Klimarådets Statusrapport for 2022. Og hos Dansk Energi giver vi tommel op:

Det er vind på Danmarks klimamølle. Vi skal smide naturgas, olie og kul ud og i stedet bruge grøn strøm til langt mere, end vi gør i dag. Men det kan vi altså kun, hvis vi udbygger massivt med sol og vind og gør det hurtigt. Der er mindre end otte år til 2030, så vi har travlt. 

Klimarådet rammer hoved på sømmet i sin klimastatus 2022 og giver både klare anbefalinger for, hvordan vi når målsætningen i 2030 og viser vejen frem mod klimaneutralitet i 2050. Og så viser Klimarådet udsyn ved at påpege, at Danmark ikke bare skal gøre Danmark grøn, men også bør hjælpe resten af Europa med at blive fri af kul, olie og gas. Det giver mening for klimaet, men det er også grøn erhvervspolitik, der vil gøre Danmark rigere.

I deres statusrapport anbefaler Klimarådet også, at der skal være tilstrækkeligt med dansk produceret grøn strøm til Power-to-X–processen, hvor man omdanner grøn strøm til brint og raffinerer det til grønt brændsel til tung transport. Rådet anbefaler derfor, at man udbygger mere af den billige havvind end allerede planlagt.

Hos Dansk Energi mener vi også, at Danmark har alle muligheder for at opbygge en Power-to-X-industri, og derfor er det godt, at Klimarådets anbefalinger sigter efter det meste ambitiøse mål for brintproduktion.

Vi tror på, at Power-to-X kan udvikle sig til et eksporteventyr og bringe os ud over vores egne nationale klimamål - men vi skal have tilstrækkelig med grøn strøm, og vi skal have det hurtigt. En hel branche står på spring.

Hastighed er generelt et tema i Klimarådets Statusrapport, hvor der også bliver opfordret til, at regeringen snarest muligt sætter et pejlemærke for en generel CO2-afgift.

Hos Dansk Energi mener vi også, at det er vigtigt med en klar politisk melding, så kunderne kender prisen på fremtidens energi. Og en generel ensartet CO2-afgift skal give et klart signal om, at grønt er billigere end sort.

Beslutning skal dog gerne komme hurtig, for et skifte fra sort til grønt er en langsigtet investering, og man skal kende omkostningen for at træffe det grønne valg.

Hos Dansk Energi hæfter vi os også ved, at Klimarådet i rapporten ikke glemmer elnettet i den tiltagende elektrificering:

Elnettet er forudsætningen for den grønne omstilling: Kan kablerne ikke rumme de stigende mængder af grøn strøm, er der ingen grøn omstilling. Elnettet skal udbygges, gøres stærkt og være foran udviklingen. Det har Klimarådet forstået, når de anbefaler ordentlige rammer for udbygning af elnettet. Det fortjener ros.

Det skriver Klimarådet om vedvarende energi

Klimarådet vurderer, at regeringens klimaindsats, trods betydelig fremdrift, endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås.

Klimarådet anbefaler, at regeringen skruer op for udbygning af vedvarende energi, som kan etableres relativt hurtigt. Det drejer sig om solceller på marker og tage samt vindmøller på land.

Manglen på vedvarende energi opstår på trods af stigende elproduktion fra havvind og solceller. Selvom udbygningstakten af vedvarende energi i fremskrivningen nogenlunde følger det stigende elforbrug, er det altså ikke tilstrækkeligt til at undgå nettoimport frem til 2030.

Årsagen er, at der allerede i dag er en betydelig nettoimport af strøm, som fortsætter indtil udbygningstakten overgår stigningen i elforbruget omkring 2030.

Figur 6.7 viser, at der i perioden fra i dag og frem til 2030 mangler vedvarende energi til at møde vores elforbrug. Manglen svarer til omkring 5-8 TWh årligt, hvis man skal dække elforbruget til 70-procentsmålet, samt et voksende elforbrug til datacentre og omkring 1 GW power-to-X i 2030. https://klimaraadet.dk/da/rapporter/statusrapport-2022

Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen både skruer op for tempoet og for størrelsen af udbygningen af vedvarende energi. Dermed kan man reducere den forventede nettoimport frem mod 2030.

Klimarådets anbefalinger til indsatsen for vedvarende energi i 3 punkter:

• Klimarådet anbefaler, at regeringen skruer op for udbygning af vedvarende energi, som kan etableres relativt hurtigt. Det drejer sig om solceller på marker og tage samt vindmøller på land. I udpegningen af arealer er der behov for en generel prioritering af en række forskellige hensyn, herunder eksterne omkostninger som fx visuelle gener. Etableringen bør ske hurtigt, fordi vi mangler grøn strøm i årene frem mod 2030 for at undgå nettoimport af strøm. Derudover er det hensigtsmæssigt at forsøge at fremrykke etableringen af planlagt havvind, herunder havvindmølleparkerne aftalt i forbindelse med finansloven for 2022 samt energiø Bornholm.
  
  
• Klimarådet anbefaler, at regeringen udbygger med mere havvind end planlagt frem mod 2040, for at regeringens power-to-X planer i høj grad forsynes med dansk produceret grøn strøm. Desuden giver etablering af ekstra havvind mulighed for nettoeksport af strøm til vores nabolande. Den økonomiske risiko ved udbygningen vurderes at være relativt lav, fordi efterspørgslen på grøn strøm er stigende, mens prisen på havvind er faldende, og det er sandsynligt, at den høje efterspørgsel i udlandet vil medføre elpriser, der gør nettoeksport økonomisk attraktivt. I forbindelse med finansloven for 2022 ser regeringen på muligheden for at etablere 1 ekstra GW udover det allerede planlagte. Klimarådet anbefaler, at der hurtigst muligt etableres mere end 1 ekstra GW, blandt andet for hurtigst muligt at imødekomme elforbruget til regeringens planer om power-to-X på 4-6 GW i 2030.
  
  
• Klimarådet anbefaler, at regeringen undersøger, hvordan kommende udbud af havvind kan designes til at være på forkant med elforbruget og samtidig sikre en høj konkurrence blandt budgivere. Udbygningen kan fx komme mere på forkant ved at klargøre et stort antal havvindmølleparker og løbende foretage udbud, efterhånden som man opnår en tilstrækkelig vished om elforbruget. Konkurrencen kan sikres ved at hæve betalingsloftet til staten eller inddrage alternative bedømmelseskriterier som fx livscyklusanalyse eller bidrag til innovation.
  
  

 Læs hele Klimarådets statusrapport for 2022 her: https://klimaraadet.dk/da/rapporter/statusrapport-2022