I 2020 offentliggjorde EA Energianalyse rapporten "Roadmap: Udfasning af naturgas til rumvarme" (se rapporten).

Hovedformålet med rapporten var at analysere, hvordan de ca. 400.000 danske naturgasopvarmede bygninger skulle opvarmes i fremtiden. Til lavest mulige omkostninger for samfundet.

Den største forhindring for en udfasning af naturgassen var dengang forbrugerne selv.

Gennem en undersøgelse af præferencer hos ca. tusind beboere og beslutningstagere i gasopvarmede boliger, analyserede konsulentfirmaet Marketminds på vegne af Ea Energianalyse, hvad der især havde betydning i valg af opvarmningsform.

“Resultatet var ærlig talt nedslående”, fortæller Hans Henrik Lindboe, der er civilingeniør og partner i Ea Energianalyse. Han fortsætter:

“Dengang var gas ganske billigt. Man kunne altså ikke tjene noget på at skifte sit gasfyr ud med fjernvarme eller en varmepumpe, og derfor var der heller ingen interesse eller motivation fra de adspurgte forbrugere til at skifte. I dag ser situationen meget anderledes ud”.

Invasion og isvinter sendte gaspriserne i vejret

For få år siden kostede naturgas lidt over én krone per kubikmeter i engrosmarkedet. I dag koster den samme mængde gas 10 kroner, altså en tidobling.

Et gennemsnitligt naturgasfyret hjem kan forvente en ekstraregning i år på 16.000 kr. alene for naturgas ifølge nye beregninger fra Nordea.

“Viljen til at udskifte sit gamle gasfyr har sandsynligvis aldrig været større, end den er i dag”, fortæller Hans Henrik Lindboe.

Den stigende motivation i befolkningen for at udskifte det gamle gasfyr med en grønnere energikilde kan groft sagt tilskrives to ting: krig og kontanter.

40 procent af den gas, der importeres til EU, kommer fra Rusland, der i alt dækker en fjerdedel af EU’s samlede gasforbrug.

Hård vinter i Europa fik gaspriserne til at eksplodere. Credit: Colourbox.

Da en særlig hård vinter ramte Europa sidste vinter, fik det gaspriserne til at eksplodere til helt nye højder.

Og Ruslands invasion af Ukraine har for alvor ansporet både Danmark og resten af EU til én gang for alle at frigøre sig fra russisk gas.

Men som statsminister Mette Frederiksen sagde det i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, så er det ikke gratis at vende ryggen til Putins gasimperium.

“Jeg vil ikke lægge skjul på i dag, at invasionen af Ukraine kommer med en pris, og den pris kommer til at blive betalt af os alle sammen”.

Russisk gas skal fordufte inden 2027

Udfasningen af naturgas har ligget på den politiske dagsorden i flere år, men i starten af februar i år blev der for alvor sat skub i processen.

Her satte Regeringen 250 millioner kroner af til at accelerere udfasningen gasfyr. Samtidig satte de en milliard kroner af til en varmecheck møntet på i alt 320.000 husstande, der får opvarmet deres bolig af naturgas.

“Vi vil arbejde for et stop for ny-installation af gas i Danmark. På sigt skal vi helt af med gas som opvarmningsform. Det skal simpelthen ikke være muligt at installere”, udtalte klima- og energiminister Dan Jørgensen i forbindelse med den nye aftale.

Et forbud mod brug af naturgas kan dog ikke gennemføres af Folketinget, da det er reguleret af EU.

Men til maj fremsætter EU-Kommissionen et forslag, der skal vise vejen for, hvordan EU bliver uafhængig af russisk gas, olie og kul i 2027.

EU-Kommissionen mener, at man i EU kan reducere afhængigheden af russisk gas med to tredjedele med udgangen af 2022.

Vedvarende energi er nøglen

Med massiv opbakning fra politikerne på Christiansborg og EU samt en større velvilje fra borgerne til aktivt at udskifte deres gasfyr, er banen kridtet op til at udfase naturgas herhjemme.

Det betyder dog ikke, at der ikke er forhindringer på vejen mod en grøn varmeforsyning, som stadig skal forceres. Det fortæller Hans Henrik Lindboe.

“Det helt grundlæggende fundament for en succesfuld udfasning af gasfyr herhjemme, er en udbygning af energi baseret på vind og sol. Og det går pt. alt for langsomt, hvis vi realistisk skal gøre os fri for naturgas om fem år”, siger han.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, slår Hans Henrik Lindboe fast. Men det kræver at produktionen af vedvarende energi eskaleres yderligere.

En hurtig udfasning af de 416.000 gasfyr herhjemme forudsætter en hurtigere udrulning af både fjernvarme og individuelle varmepumper. Og disse skal drives af grøn energi.

Skal det lykkes, kræver det en øget hastighed i kommunernes varmeplanlægning samt nye tiltag til at håndtere de flaskehalse, som forventeligt vil opstå, når fjernvarme og varmepumper skal udrulles i så højt et tempo.

Kommunerne skal ud af starthullerne

Hvis deadline for udfasningen er 2027, betyder det, at 83.200 gasfyr skal udskiftes hvert år.

Og her er næste skridt at få varmeselskaberne og kommunerne ud af starthullerne, mener Hans Henrik Lindboe.

Frem til 2020 krævede varmelovgivningen, at alle fjernvarmeprojekter skulle være samfundsøkonomisk mere rentabelt end eksisterende naturgas.

Da den nye klimalov blev vedtaget i januar 2020, fik kommunerne lov til at tage hensyn til klima og ikke kun økonomi, når nye varmeprojekter skulle udvælges.

Det har gjort det nemmere at udrulle fjernvarme i kommunerne, men Hans Henrik Lindboe ser gerne, at reglerne bliver lempet yderligere i en afgrænset årrække.

“Varmeselskaberne skal igennem projektbekendtgørelser og varmeforsyningsloven, hvilket selvfølgelig er på sin plads. Men hvis man kunne omgå noget bureaukrati i processen, ville det uden tvivl få dem hurtigere ud af starthullerne. Og det har vi jo virkelig brug for i disse år”, siger han.  

Hans Henrik Lindboe mener også, at kommunerne bør pålægges at lave nye varmeplaner før sommerferien 2022, hvor alle eksisterende gasområder fordeles i to puljer: omlægning til fjernvarme eller omlægning til individuelle varmepumper.

“Hver eneste borger, der gerne vil skifte sit gasfyr ud, skal have en fuldstændig nagelfast orientering fra kommune og potentielt fjernvarmeselskab om, hvorvidt, der kommer fjernvarme og i så fald, hvornår det kommer”, siger han.

Målet er inden for rækkevidde

Danmark er ikke det eneste land, som lige nu skriger på alternativer til russisk gas. Europæiske sværvægtere som Frankrig, Holland og Tyskland kæmper også for at udfase gassen.

De to mest udbredte alternativer til naturgas er fjernvarme og varmepumper.

Fjernvarme er ofte baseret på relativt grønne kilder som flis, affald, overskudsvarme, solvarmeanlæg og, nå ja, varmepumper.

Lige meget hvilket alternativ, forbrugerne kaster sig over, vil det altså utvivlsomt få efterspørgslen på varmepumper til at eksplodere i Europa de kommende år, vurderer Hans Henrik Lindboe.

Og det er ikke kun naturgasfyr, som varmepumperne skal erstatte. Ifølge foreningen Dansk Fjernvarme får cirka 200.000 ud af i alt 1,6 millioner fjernvarmekunder i Danmark leveret varme fra et værk, der primært kører på naturgas.

Varmepumper installerer ikke sig selv, og efterspørgslen på det grønne alternativ til naturgas vil skabe et øget pres på installatører, VVS’ere og håndværkere, der skal sætte løsningen op i de danske hjem.

“Jeg frygter, at mangel på arbejdskraft kan blive en ret stor barriere for udfasningen af naturgas. Hvis vi ikke har folk til at sætte varmepumperne op, så går udviklingen i stå, det siger sig selv”, fortæller Hans Henrik Lindboe.

Alligevel tror han godt på, at udfasningen af naturgassen i Danmark kan lykkes inden for relativt få år.

“Interessen for at vende naturgassen ryggen har aldrig været større, hverken fra politikerne eller fra forbrugernes side. Og med de rette økonomiske og politiske tiltag, tror jeg godt, at vi kan nå i mål”, siger Hans Henrik Lindboe.