12 millioner tons CO2 om året. Så meget belaster de offentlige indkøb i Danmark klimaet med hvert år. Heraf bliver de fire millioner CO2 udledt i vores egen andedam.

I efteråret 2020 lancerede Regeringen en ny grøn indkøbsstrategi under titlen “Grønne indkøb for en grøn fremtid”.

Her kan man læse, at det skal være obligatorisk for statslige indkøbere at købe rengøringsmidler, papir, tryksager og sæbe- og hygiejneprodukter, som er svanemærket eller mærket med EU-Blomsten. Listen over miljømærkede produkter, som staten skal indkøbe, vil blive udvidet hvert år.

Derudover satte Regeringen et mål om, at alle offentlige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærkningsordninger, skal være miljømærkede eller leve op til tilsvarende krav i 2030.

Gladsaxe Kommune går forrest

Hos Gladsaxe Kommune er man allerede godt i gang med at fremme bæredygtighed i de offentlige indkøb.

I maj 2020 offentliggjorde kommunen en ny, ambitiøs grøn indkøbspolitik, der understøtter FN’s verdensmål. Indkøbspolitikken skal sikre bæredygtighed i alle kommunens indkøb - og i alle led af indkøbskæden.

“For at opnå mere miljømæssigt bæredygtigt indkøb vil vi stille krav til vores leverandører om bæredygtig produktion, håndtering og distribution. Vi vil derfor fortsat have fokus på at stille krav til, at transporten af varer til kommunen går i en mere bæredygtig retning”, siger Dorte Færgemann, der er konsulent for ernæring og sundhedsfremme i Gladsaxe Kommune.

SKI har i udbuddets kravspecifikation indskrevet en række minimumskrav til miljø og bæredygtighed, som tilbudsgivere har været forpligtet at efterleve for at komme i betragtning til opgaven.

Bæredygtighed må ikke gå ud over børnenes trivsel

Et af de områder, hvor bæredygtigheden virkelig batter noget i Gladsaxe Kommune, er hos daginstitutionerne.

Gladsaxe Kommune har allerede to færdigbyggede børnehuse med svanemærket samt et børnehus, der har gennemgået en svanemærket renovering – og flere nye grønne børnehuse er ved at blive opført.

Svanemærket stiller flere krav til byggerier, der er med til at fremme den cirkulære økonomi, bl.a. skrappe kemikaliekrav og krav til kvaliteten.

En af de daginstitutioner, der bærer svanemærket, er Børnehuset Regnskoven. Og den grønne vision for byggeriet er i den grad også sivet ind bag murene.

Det velkendte Svanemærke. Credit: Ecolabel.dk

Al affald sorteres i forskellige skraldespande. Børnenes kopper er for nyligt blevet udskiftet med krus af bioplast. Karklude er uden spor af mikroplast. Engangstallerkener er produceret af sammenpressede palmeblade. Alle rengøringsmidler er indkøbt af en leverandør med en grøn profil. Og selv store dele af børnenes legetøj i sandkassen er produceret af bioplast.

Lederen af Børnehuset Regnskoven, Henrik Køhl, er dog meget bevidst om ikke at lade arbejdet med bæredygtigheden gå ud over børnenes dagligdag.

“Forleden købte vi fx. en flot gravko produceret i rigtig plastik, fordi det var den, børnene gerne ville have. Der var ikke nogle gode bæredygtige alternativer. Og i min optik må bæredygtigheden aldrig gå ud over børnenes leg og trivsel. Man skal jo stadig have lov til at være barn i en bæredygtig kommune”, siger han.

Børnehuset Regnskoven skal efterleve en række krav om økologi og bæredygtighed, når maden skal indkøbes og senere serveres for de knap 70 børn, der passes på institutionen.

Gladsaxe Kommunes indkøbspolitik dikterer bl.a., at 80 % af alle de indkøbte fødevarer i daginstitutioner og skoletilbud skal være økologiske.

Desuden er der skruet endnu mere ned for kød, og daginstitutionerne serveres typisk et til to vegetariske måltider om ugen, et varmt måltid med fisk og to dage med rugbrød, hvor der er fokus på brug af bælgfrugter, fisk og grøntsager.

“Alt dette kræver en stor kulturændring, også for de voksne i børnehusene, da vi i Danmark har tradition for at spise kød og ikke bælgfrugter”, siger Dorte Færgemann.

Kurser og netværk klæder børnenes kokke på

Kulturændringer kommer som bekendt ikke af sig selv. Derfor gør Gladsaxe Kommune også meget ud af at klæde daginstitutionernes køkkenmedarbejdere på til at lave lækker mad ud fra de nye retningslinjer – og arbejde fokuseret på at minimere madspild.

For nyligt har institutionen fået implementeret, at der skal indgå 300 gram bønner og linser i børnenes ugentlige måltider. Det betyder dog ikke, at daginstitutionen tvinger ungerne til at spise mærkelig mad, forsikrer Henrik Køhl.

“Maden skal jo stadig være lækker og smage godt. Og det stiller selvfølgelig krav til den køkkenansvarliges kundskaber som kok”, siger han.

Derfor bliver alle køkkenansvarlige i Gladsaxe Kommunes daginstitutioner også løbende tilbudt rådgivningsforløb og kurser, der ud over den grønne klimaomstilling også har fokus på bl.a. ernæring, værtskab, maddannelse og reduktion af madspild.

Desuden finder køkkenmedarbejderne inspiration og sparring i det såkaldte køkkennetværk, der eksisterer både på tværs af kommunens institutioner og lokalt ude i de enkelte områdeinstitutioner. 

Som køkkenansvarlig i en daginstitution i dag er det ikke nok, at man kan trylle lækkerier frem bag kødgryderne. Det kræver god planlægning af ugens måltider og et skarpt blik for at indkøbe de helt rigtige råvarer på de rigtige årstider, når bæredygtighed bliver en rettesnor for maden.

“Den køkkenansvarlige står med næsten 70 børn og skal servere måltider til formiddag, middag og eftermiddag hver eneste dag. Samtidig skal han eller hun lave bæredygtige indkøbslister, udvikle madplaner i børnehøjde og finde på helt nye vegetariske madretter. Så er der altså nok at se til”, siger Henrik Køhl og fortsætter.

“I gamle dage sagde man, at alle og enhver kunne stå i et køkken. Men den går ikke længere. Det kræver stort overblik og omstillingsparathed at være køkkenansvarlig i en dansk daginstitution i dag. Der er så mange perspektiver, man hele tiden skal holde sig for øje”, siger han.

Bureaukrati kan kvæle den grønne omstilling

Ifølge Dorte Færgemann fra Gladsaxe Kommune er de største udfordringer for de køkkenansvarlige i kommunens daginstitutioner, at der både stilles krav om høj økologiprocent og fokus på bæredygtighed.

For hvad skal man vælge? Den danskproducerede ikke-økologiske agurk eller den økologiske agurk fra Spanien med al den ekstra CO2-udledning, den vare nu engang medfører?

Her er det vigtigt at tage nogle pragmatiske valg engang i mellem – ikke kun for indkøb af madvarer, men for indkøb i det hele taget.

Skal der beregnes livscyklusanalyser på alt man foretager sig og indkøber, bliver tingene heller aldrig gjort, slår Henrik Køhl fast.

“Hvis alle ideer til nye bæredygtige produkter skal igennem en tung og bureaukratisk proces, risikerer man, at de bæredygtige tiltag bliver kvalt på idéplan”, siger han.  

Børnehuset Regnskoven arbejder med bæredygtighed ud for devisen: “Work smarter, not harder”.

De grønne tiltag har ikke gjort tingene mere besværlige – hverken for de ansatte i daginstitutionen eller for børnene og deres forældre. Og det er en væsentlig årsag til at implementeringen af de grønne tiltag er blevet så stor en succes, mener Henrik Køhl.

“Alle befinder sig virkelig godt på den grønne rejse, vi har begivet os ud på. Og det tror jeg ærlig talt skyldes, at vi har fundet nogle løsninger, som gavner miljøet uden at besværliggøre hverdagen”, siger han.