Fra 2023 vil der i bygningsreglementet være krav om livscyklusvurdering (Life Cycle Assessment, LCA) på bygningsniveau. Desuden indføres der en grænseværdi på 12 kg CO₂-ækv/m²/år for alt opvarmet nybyggeri over 1000 m².

Livscyklusvurderinger på bygningsniveau er baseret på miljøvaredeklarationer – EPD’er – som dokumenterer de anvendte byggematerialers miljøpåvirkning.

EPD’er bliver derfor et afgørende konkurrenceparameter for byggevareproducenterne og et vigtigt indkøbskriterie for entreprenører og bygherrer.

Miljøvaredeklarationerne udvides til efteråret

EPD står for Environmental Product Declaration og er en miljøvaredeklaration, som dokumenterer en byggevares miljøpåvirkning i hele dens livscyklus.

Dokumentationen tæller bl.a. energi- og ressourceforbrug fra fremstilling til endt levetid, hvor affaldsbehandling og bortskaffelse finder sted samt potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse opgøres.

EPD’er udarbejdes på baggrund af den europæiske standard EN 15804:2012+A1:2013. Efter en overgangsperiode fra oktober 2019 til oktober 2022 afløses den dog af den nye standard EN15804+A2.

Obligatoriske faser i en miljøvaredeklaration, også kaldt for EPD. Credit: Transition ApS.

De største ændringer i de nye standarder omfatter bl.a. miljøindikatorerne, som dækker miljøpåvirkningen i et bredere spektrum.

Desuden er de obligatoriske livscyklusfaser udvidet fra kun at omfatte A1-A3 til også at dække faserne C1-C4, der vedrører endt levetid – herunder nedrivning og bortskaffelse, potentiale for genbrug samt genanvendelse og nyttiggørelse.Der indgår typisk fire aktører i udviklingen af en EPD:

1. Fabrikanten af byggevaren.
2. LCA-konsulenten, som kortlægger og beregner EPD’ens bagvedliggende livscyklusvurdering.
3. En uafhængig verifikator, som verificerer EPD’en og den bagvedliggende dokumentation,
4. En programoperatør, som bl.a. står for publicering af EPD’en, så den er tilgængelig for byggebranchen og fx kan anvendes i LCAbyg-værktøjet, der anvendes til livscyklusvurderinger på bygningsniveau

Udviklingen af EPD’er understøttes af Bolig- og Planstyrelsen, der i 2022 giver et tilskud på 50 pct. og op til 150.000 kr. af de dokumenterede tilskudsberettigede udgifter.

Et fremtidigt konkurrenceparameter og pejlemærke for indkøb

Efterspørgslen på miljøvaredeklarationer fra både bygherrer, rådgivere og entreprenører er støt stigende, og fremadrettet vil produktspecifikke EPD’er være et uomgængeligt konkurrenceparameter. 

Som indkøber af byggematerialer bliver produktspecifikke EPD’er et vigtigt værktøj til at beregne byggeriets samlede CO₂-påvirkning.

Valg af byggevarer med produktspecifikke EPD’er vil dermed udgøre et strategisk pejlemærke i indkøbsprocessen, som gør det lettere at vælge produkter med lav miljøpåvirkning.

Allerede i nuværende certificeringer – fx DGNB – giver produktspecifikke EPD’er desuden ekstra point, når graden af bæredygtighed vurderes. Anvendes der i stedet generiske data, skal miljøpåvirkningen ganges med en faktor 1,3.

EPD’er skal gøre danske tagrør mere konkurrencedygtige

En producent, der allerede er i fuld gang med at få udarbejdet en EPD, er tækkeren Thomas Guld.

Tagtækkeren Thomas Guld, der her ses høste materialer til nye stråtage, har netop fået udarbejdet en EPD til sin virksomhed. Credit: Transition ApS.

Familien Guld har i tre generationer arbejdet med at høste, rense og tække gamle og ny stråtage med tagrør.

Thomas Guld har søgt og fået tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen til at udarbejde EPD’en i samarbejde med Transition.

Motivationen bag er først og fremmest at få dokumenteret, at tagrør er et miljømæssigt godt valg og samtidig gøre de danske tagrør konkurrencedygtige.

“Vi ved, at vi har et bæredygtigt produkt, men vi må ikke sige det, hvis vi ikke kan dokumentere det. Derfor skal vi have en EPD", fortæller Thomas Guld.

Thomas Guld håber, at bygherrer og andre indkøbere i højere grad vil vælge de danskproducerede tagrør, når de bærer en miljøvaredeklaration. 

Med produktspecifikke EPD’er i hånden, får tagtækkervirksomheden mulighed for at sammenligne produktet med andre tilsvarende produkter på markedet og særligt de udenlandske, som ofte skal transporteres over store afstande.

Selvom det ikke er et krav, at byggevareproducenterne skal have en EPD for deres byggevarer, får de travlt med at dokumentere byggevarernes miljøpåvirkning de kommende år.

Dels på grund af bygningsreglementets kommende krav om LCA på bygningsniveau. Og dels fordi det vil blive efterspurgt af rådgivere og indkøbere af byggematerialer, som har stigende fokus på at reducere byggeriets miljøpåvirkning.