Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Events
  3. · 24-06-2026: Online morgenkaffemøde: DGNB Drift – et værktøj til mere systematisk og bæredygtig bygningsdrift

Online morgenkaffemøde: DGNB Drift – et værktøj til mere systematisk og bæredygtig bygningsdrift

Online morgenkaffemøde: CO2-afrapportering i Scope 3 – kom godt i gang
Åben
Dato og tidspunkt
24. jun. 2026
08.30 - 09.15
Lokation
Online
Pris

Gratis for alle

Emner
  • - Online morgenkaffemøde
  • - Bæredygtighed
  • - Drift
Arrangør
Energiforum Danmark

Mange bygningsejere og driftsorganisationer arbejder allerede målrettet med energi, indeklima, vedligehold og brugertrivsel i deres bygninger. Men det kan være en udfordring at skabe overblik, sætte retning og dokumentere indsatsen på en måde, der både er systematisk og helhedsorienteret. Her kan DGNB Drift være et stærkt redskab.

DGNB Drift er en certificeringsordning, der sætter fokus på den eksisterende bygnings drift og performance. Ordningen gør det muligt at arbejde struktureret med både miljømæssige, økonomiske og sociale forhold i driften og kan samtidig være med til at synliggøre, hvor bygningen allerede performer godt, og hvor der er potentiale for forbedringer. DGNB Drift skiller sig ud ved, at der løbende følges op på ejendommenes performance gennem re-certificeringsprocessen.

På dette online morgenkaffemøde giver, Paul Terp-Hammer fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Jakob Rostgaard Dyring fra Cowi, en introduktion til DGNB Drift og gør os klogere på, hvorfor ordningen er relevant, hvad man får ud af den, og hvordan man konkret arbejder med den i praksis. Vi kommer blandt andet rundt om:

- Hvorfor DGNB Drift og hvad får man ud af det?
- Hvilke emner fylder mest i certificeringen?
- Hvor omfattende er det?
- Hvordan arbejder man med det?
- Krav til dokumentation og certificering
- En case fra praksis

Så skænk en god kop kaffe eller te, og bliv klogere på, hvordan DGNB Drift kan bruges som løftestang for en mere bæredygtig, systematisk og værdiskabende bygningsdrift.

Det er gratis at deltage men kræver tilmelding her.

Energiforum Danmarks online morgenkaffemøde

Den sidste onsdag i måneden inviterer Energiforum Danmark på online morgenkaffemøder.

Konceptet er enkelt. Du sørger for morgenkaffen - Vi sørger for et fagligt relevant indspark på tre kvarter..