I HØRING: Nye gebyrer på byggeområdet
Fra 1. januar 2027 lægges der op til nye gebyrsatser på en række områder, som kan have betydning for aktører i byggebranchen.
Det faste gebyr, som kommunerne kan opkræve for behandling af ansøgninger efter byggeloven, foreslås hævet fra 1.230 kr. til 1.263 kr. Stigningen følger det generelle pris- og lønindeks.
Derudover foreslås større ændringer på to områder:
Byggeskadeforsikring: Gebyret hæves fra 380 kr. til 893 kr. pr. sag.
Byggevarer i kontakt med drikkevand (GDV): Timesatsen for sagsbehandling hæves fra 910 kr. til 1.744 kr.
Samtidig ændres GDV-ordningen. Fra 1. januar 2027 kan der ikke længere udstedes nye godkendelser eller fornyelser. Der kan dog fortsat opkræves gebyr for blandt andet opretholdelse og tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ifølge høringsmaterialet vurderer Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, at ændringerne ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Har du bemærkninger til forslaget?
Høringsfristen er 20. november 2026, og bemærkninger skal sendes til Social- og Boligstyrelsen med henvisning til j.nr. 2026-6318
Relaterede nyheder