Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Events
  3. · 30-10-2024 Building Green København - BEYOND THE ROADMAP

Building Green

24BGK Signatur 1200X1200px
Åben
Dato og tidspunkt
30. okt. 2024, 09.00 -
31. okt. 2024, 17.00
Lokation
Forum København
Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg
Pris

Gratis ved tilmelding

Emner
  • - Building Green
  • - Energiforum Danmark
Arrangør
Building Green

Mød Energiforum Danmark på Building Green København på en learning session kl. 10.35 - 11.15 

Building Green København stiller skarpt på, hvordan en branche, der lever op til Parisaftalen og klimavidenskaben ser ud - og hvordan vi kommer i mål. 
Store dele af den danske byggebranche er i fællesskab gået sammen om at presse på for at få en strengere lovgivning med henblik på byggeriets CO2-udledninger. Mere end 600 virksomheder har skrevet under på Reduction Roadmap for at tilkendegive, at de ønsker, at lovgivningen skal understøtte videnskaben og stille langt strengere krav til byggeriet.

Med temaet ”BEYOND THE ROADMAP” hylder vi den mobilisering, der har fundet sted, og inviterer dig med til at undersøge hvordan branchen ser ud for enden af roadmappet. Må vi stadig bygge nyt? Skal alt for eksempel bygges i biobaserede byggematerialer? Hvordan får vi finansiering og investeringerne til at følge med? Giver det mening at snakke om grøn vækst? Hvilken rolle spiller cirkularitet?

Det er nogle vigtige spørgsmål og komplekse diskussioner, og netop derfor udfordrer Building Green branchen til at deltage i debatten og være med den 30.-31. oktober på Building Green København i Forum.

Og vi håber du vil være med!

30. oktober, kl. 10.35 - Learning session

Energiforum Danmark: Samarbejder og udbud på vej 'Beyond the reduction roadmap'

Vi har alle sammen et billede af, hvor bygningerne og byggeriet skal hen, og det er også ret tydeligt, at der er et stort behov for at gøre tingene anderledes end vi plejer. Kan vi overhovedet nå 'beyond the reduction road map' inden for de klassiske udbud- og samarbejdsformer?

Kan nye materialer, nye dokumantationskrav, genbrugsmaterialer og skrappe klima- og energikrav håndteres i det nuværende set-up, og kan vi undgå, at det hele ender i tvister og voldgiftssager?

På denne learning-session inviterer Energiforum Danmark til debat blandt byggeriets aktører for at blive klogere på, hvordan vi samarbejder os til et bedre og mere bæredygtigt byggeri.

30. oktober, kl. 15.45 - Specialist Talks

Prisuddeling: Årets Energispringer 2024

Partnerskabet Energispring, Københavns Kommune, uddeler prisen 'Årets Energispringer 2024'. Prisen uddeles i to kategorier: den inspirerende enkeltløsning og den inspirerende helhedsløsning. Priserne gives til de projekter, der i særlig grad er lykkedes med at skabe inspirerende resultater, som har givet et lavere energiforbrug i bygningen.

Vinderen findes blandt én af de 56 partnere i Energispring København. Årets Energispringer uddeles både i Energispring Aarhus og i Energispring København.

Se hele programmet