Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 28-08-2024 Materiale fra online morgenkaffemøde: Data fra APV til indeklimaværktøj

Materiale fra online morgenkaffemøde: Data fra APV til indeklimaværktøj

Af: Nicolaj Bøgh, Transition
28. aug. 2024

Indeklima er et komplekst begreb, som kan være vanskeligt at kortlægge fuldstændigt. Traditionelt set har vi målt os til indeklimakvaliteten, og på det seneste screener vi os til et strategisk overblik. Begge de metoder, varetager dog ikke brugernes oplevelse af indeklimakvaliteten, som egentlig bør evalueres på lige fod med det målte – for bygningerne er trods alt til brugerne.

Der findes ingen standardiseret metode til evaluering af det oplevede indeklima i en bygning. Der findes dog en tilgang med stort potentiale for at lave en stærk kortlægning af det oplevede indeklima – nemlig de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV’er). De eksisterende fysiske APV’er skal allerede indeholde spørgsmål om indeklimakvaliteten. Ofte er disse dog utilstrækkelige fagligt, kan lede til misforståelser hos respondenterne og vanskeliggør sammenligninger APV’erne imellem da de er underlagt metodefrihed.

I et projekt med deltagelse af DTU, AAU, tre kommuner og Transition, under støtte fra Realdania, er der udviklet et nyt sæt spørgsmål med dertilhørende analyseværktøj. Spørgsmålene er udarbejdet med netop det formål at sikre bred faglighed på indeklimaområdet, undgå formuleringerne som kan lede til misforståelser og gøre det muligt at bestemme præcis hvor problemerne oprinder fra.

Til dette online morgenkaffe møde vil projektgruppen fortælle om den nye spørgeramme og analyseværktøjet.

Præsentation og optagelse

Data fra APV til indeklimaværktøj

v/ Nicolaj Bøgh

Online morgenkaffe møde: Data fra APV til indeklimaværktøj
Afspil video