“Den offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling. Derfor sætter regeringen nu for første gang i Danmark en ambitiøs grøn retning for de 380 mia. kr., som det offentlige køber ind for hvert år. Med “Grønne indkøb for en grøn fremtid” lægger vi sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål.”

Med de ord indledte Regeringen sin strategi for offentlige grønne indkøb, der blev lanceret i oktober 2020.

Og der er grund til at skubbe til den bæredygtige udvikling inden for de offentlige indkøb i Danmark.

Hvert år sætter offentlige indkøb et betydeligt klimaaftryk på ca. 14,2 mio. ton CO2, hvoraf 3, mio. ton udledes i Danmark.

Målet med statens strategi for bæredygtige indkøb er med finansminister Nicolai Wammens ord, at “indføre politikker på de mest belastende indkøbsområder, der ikke blot ændrer, men reducerer forbruget”.

Strategiens initiativer bidrager til regeringens arbejde med FN’s verdensmål. Blandt andet skal der frem- over anvendes miljømærker, som stiller krav til bæredygtig produktion, og serveres mindre kød i kantinerne.

Derudover skal det offentlige fremover ikke indkøbe fødevarer, som bidrager til afskovning. Det offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved brug af totalomkostningsværktøjer.

Strategien bygger på tre sammenhængende spor, der alle har fokus på indkøbsområder i det offentlige, der i dag sætter et betydeligt klimaaftryk, herunder:

• Et implementeringsspor, der skaber grøn handling nu,
• et udviklingsspor, der skaber langsigtet grøn handling frem mod 2030,
• Et spor, der vedrører grøn viden og grønne værktøjer

Initiativerne spænder bredt, hvad angår både led i indkøbsprocessen og indkøbsområder. De har alle til formål at sikre, at vi når hele vejen rundt i den grønne omstilling af det offentlige indkøb.

Der er bl.a. indført en fællesstatslig grøn fødevarepolitik, hvor der bl.a. stilles krav om, at 60 pct. af maden skal være økologisk, sættes ind over for madspild fra kantinedriften og altid tilbydes et kødfrit alternativ.

Derudover er der indført klimakompensation for alle statslige flyrejser med tilbagevirkende kraft, hvor der årligt indbetales klimakompensation til Klima-skovfonden. Dermed hjælper initiativet med at sikre, at der bliver rejst ny skov i Danmark.

Regeringen vil med strategien også gøre det grønne valg obligatorisk ved at stille krav til at indkøbere i staten skal vælge miljømærkede produkter på udvalgte produktgrupper.

Det vil ligeledes blive obligatorisk for statslige institutioner at have fokus på omkostninger i hele produktets livsforløb – og ikke kun prisen på købstidspunktet – for udvalgte produktgrupper.

I år vil der desuden blive fastsat et reduktionsmål for klimaaftrykket af det offentlige indkøb på baggrund af en fremskrivning af klimaaftrykket af det offentlige indkøb i 2030.

Regeringens grønne indkøbspolitik involverer bl.a. klimakompensation til Klimaskovfonden, der skal finansiere yderligere skovrejsning i Danmark. Credit: Colourbox.

Danmark vil være et af de første lande, der sætter et konkret reduktionsmål for det offentlige indkøb.

Statslige institutioner forpligtes desuden til at hæve kvaliteten af indkøbet med særligt fokus på grønt indkøb gennem et “Charter for godt og grønt indkøb”, der vil blive implementeret senere i 2022.

Som en del af charteret forpligtes statslige institutioner til at sende relevante indkøbere på et nyt kompetenceudviklingsforløb, der udvikles af "Rådgivningsenheden Statens indkøb" og blandt andet vil have fokus på grønne indkøb.

En årlig beregning og fremskrivning af klimaaftrykket af det samlede offentlige indkøb skal danne grundlag for fastlæggelsen og opfølgningen på det kommende reduktionsmål.

Dertil vil der blive udarbejdet vejledninger til, hvordan der bedst stilles krav til længere garantiperioder, således at produkters levetid kan forlænges.

Initiativer, der blev implementeret i 2021

• Fællesstatslig fødevarepolitik: Kravene er indarbejdet i Budgetvejledningen 2021 og vil løbende blive indarbejdet i nye kantinekontrakter i staten.
• LED-belysning skal være standarden: Implementeret ved ændring af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, som trådte i kraft i 2021. Udskiftning af relevante lyskilder foretages fremadrettet løbende af statens institutioner.
• Alle statslige flyrejser klimakompenseres: Implementeret. Statens flyrejser opgøres årligt med tilbagevirkende kraft, som grundlag for en årlig indbetaling til Klima-skovfonden.
• Delinitiativ for ministerbiler i form af krav til energiklasse for ministerbiler: Implementeret.
• Kompetenceudvikling af statslige indkøbere: Implementeret og et første kursusmodul er gennemført i slutningen af 3. kvartal 2021.
• Styrkelse af Sekretariatet for Grønne Indkøb: Et fortløbende initiativ, der blev igangsat i 2021 og løbende vil blive styrket i årene 2021-2024.
• Energibesparelser i staten: Initiativet er en indsats for energibesparelser i staten i årene 2021-2030. Det udmøntes i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, som trådte i kraft i 2021.
• Grønne datacentre: Anbefalingerne til grønne indkøbskrav blev færdigudviklet i slutningen 2021.

Artiklen er skrevet ud fra Regeringens officielle tekster om bæredygtige offentlige indkøb, som du kan finde her og her. 

Initiativer, der forventes implementeret i 2022

• Grønne datacentre: Grønne indkøbskrav forventes implementeret løbende fra 2022.
• Charter for godt og grønt indkøb: Charter for godt og grønt indkøb forventes at træde i kraft i 2022.
• Fastsættelse af reduktionsmål: Målet forventes at blive fastlagt i starten af 2022.
• Revitalisering af Den Ansvarlige Indkøber: Revitaliseringen af portalen forventes at være implementeret i 2022.
• Krav om anvendelse af TCO-beregninger for udvalgte produkter: Kravet forventes at træde i kraft i 2022.
• Fleksible offentlige indkøbsaftaler gennem dynamiske aftaleformer: Implementeringen af initiativet forventes igangsat i 2022.
• Obligatoriske minimumskriteriet for bæredygtige indkøb af fødevarer: Anbefalinger til obligatoriske minimumskriterier er udarbejdet i 1. kvartal 2022, og videre proces for implementering af initiativet forventes afklaret ultimo 2022.
• Rådgivning af SMV’er: Der er indgået aftale med erhvervshusene, som skal bistå rådgivning af SMV’er og initiativet forventes implementeret i 2022.
• Krav om indkøb af miljømærkede produkter for udvalgte produkter: Kravet forventes at træde i kraft i 2022.
• Målrettet vejledning i gennemførelse af grønne udbud: Vejledningen forventes offentliggjort i 2022.
• Udvikling af digitalt TCO-værktøj: Værktøjet forventes at være implementeret i 2022.

Initiativer med langsigtet implementeringsplan – 2023 og frem

• Partnerskab om grønne offentlige tekstiler: Partnerskabet bliver etableret i 2022. Vejledningen forventes offentliggjort i 2023.
• Værdibaserede kontrakter med grønne incitamenter: Modeller til brug for værdibaserede kontrakter med grønne incitamenter forventes udbredt i 2023.
• Vejledende krav til fokus på længere levetid via garanti: Forventes færdig i 2023.
• Engangsprodukter og emballager: Kravene forventes at træde i kraft i 2023.
• Standardisering og strukturering af grønne data i e-handel: Et fortløbende initiativ, der blev igangsat i 2021 og har løbende leverancer frem til 2024, herunder bl.a. standardisering af miljømærker i e-faktura i løbet af 2022.
• Styrket indsats for at fremme brug af TCO-vurderinger: Der udvælges nye produktgrupper frem mod 2024. Forventes fuldt implementeret i 2024.
• Krav til køb af afskovningsfri produkter: Krav forventes at træde i kraft i 2025.

Initiativer der forventes implementeret løbende frem mod 2030

• Digitalisering af det offentlige indkøb
• Tværgående koordination af implementering af strategien
• Monitorering af grøn indkøbsadfærd
• Måling af udviklingen i grønne indkøb
• Omstilling af den offentlige bilflåde.
• Årlig beregning og fremskrivning af klimaaftrykket