Der har længe været fokus på at reducere udledningerne fra bygninger, men indtil nu har indsatsen primært været på klimaaftrykket fra byggematerialer og på driften af bygninger.

Klimabelastningen på selve byggepladsen har ikke fået samme fokus på trods af, at 13 pct. af udledningerne fra danske nybyggerier – der gennemsnitligt vurderes til at være 9,5kg CO2e/m2/år – foregår i byggefasen.

Der er således oplagte muligheder for at reducere sektorens klimaaftryk ved at orientere sig mod byggepladsens udledninger – fx fra arbejdsmaskiner, fra energiforbrug på byggepladsen samt materiale- og ressourceforbruget på byggepladser, hvor der er et ikke uvæsentligt spild.

Data er nøglen til reduktioner

Hvis man skal kunne reagere på en situation og ændre adfærd ude på byggepladserne, er det nødvendigt at vide, hvordan situationen er i dag.

Det kræver, at der er troværdige data til rådighed, og at det data systematisk indsamles og analyseres.

Adgang til data om spild, affald og energiforbrug på byggepladsen kræver udvikling af nye rutiner samt klog, digital dataopsamling.

Heldigvis er der stor interesse for at ændre på den situation.

Flere kommuner og bygherrer er gået sammen om at få udbredt brugen af emissionsfrie arbejdsmaskiner fx i regi af Center for Offentlig Innovation (CO-PI) for at øge efterspørgslen efter og herved udbrede brug af emissionsfrie arbejdsmaskiner.

Det er ikke kun arbejdsmaskiner, der genererer et klimaaftryk fra byggepladsen. Det spild, der finder sted, er ikke ubetydeligt.

BUILD har, på baggrund af måledata fra 52 byggepladser, vurderet, at byggeaffald har den største del af klimapåvirkningen på 38 pct.

Også her er der behov for at indsamle data for at kunne forstå og ændre adfærd, så ressource og klimaaftryk bliver mindre.

Her er der heldigvis også initiativer i gang fx i ConTechLab, hvor der arbejdes med udvikling af digitale løsninger, som understøtter tilvejebringelse af data om spild og energiforbrug på byggepladsen.

Træk på de gode erfaringer

Dette er blot eksempler på initiativer, der er flere gode cases derude.

Både når det gælder arbejdsmaskiner og ressourceforbrug, er det essentielt, at de erfaringer, der gøres i de enkelte projekter, systematisk indsamles og stilles til rådighed.

På den måde kan både gode og dårlige erfaringer danne grundlag for, hvordan vi klogt måler på, stiller krav til og reducerer vores klimaaftryk fra byggepladser.

Danmark er i forhold til mange andre europæiske lande ret langt ift. at stille klimakrav til byggeriet.

Det nuværende krav på 12 kg CO2e/m2/år skal skærpes pr 1. januar 2025, og løbende derefter.

Skærpelsen kan dels være i form af lavere krav, dels i form af en udvidelse af hvilke faser af livscyklusprocessen, der indgår i klimaberegningen.

Her vil det være helt oplagt at få byggefasen med.

Det vil skabe en efterspørgsel efter eldrevne maskiner, sætte fokus på energiforbruget på byggepladsen og øge opmærksomheden på klimaaftrykket fra spild og affald.

Danmark skal være foregangsland

På europæisk niveau har vi i løbet af det seneste år fået et nyt energieffektivitetsdirektiv og et nyt bygningsdirektiv.

Begge direktiver lægger op til en massiv renoveringsindsats, hvor de offentlige bygninger skal gå forrest.

Her skal offentlige bygherrer også gerne gå foran, når det kommer til byggepladsen, og stille krav om, at der måles på og reageres på CO2 emissioner og spild.

På den måde går det offentlige foran ikke kun med mere energieffektive bygninger, men også ved at forbedre det datagrundlag, hele branchen kan lære af og reagere på.

Med bygningsdirektivet introduceres EU landene til klimakrav på nogenlunde samme vis, som det er sket i Danmark.

Det vil sige: først med et krav om, at der regnes på udledningerne pr m2 pr år, dernæst med krav om maksimal udledning pr m2 nybyggeri – i første omgang gældende for større bygninger.

De danske erfaringer, vi høster lige nu fra vores klimakrav i bygningsreglementet, og de løsninger, vi finder frem til, har derfor rigtig god mulighed for at kunne bruges i andre EU-lande, der ikke er lige så langt fremme som Danmark.

Dermed er der udsigt til, at den europæiske byggebranche kommer til at levere både mere energieffektive bygninger samt bygninger med et lavere klimaaftryk.

Begge dele er helt nødvendige for at levere på den grønne omstilling.