Tidslinje for EED og EPBD-direktiverne

Energieffektiviseringsdirektivet blev endelig vedtaget den 13. september 2023 i EU.  

Det reviderede bygningsdirektiv er vedtaget af EU-Parlamentets udvalg for energi og industri og af Rådets ambassadører i Bruxelles. af EU-landene den 7. december.  

Den 14. marts blev det reviderede bygningsdirektiv behandlet på Europa-Parlamentets plenarmøde.  

Når Bygningsdirektivet udgives i EU-tidende har medlemslandene 24 måneder til at implementere direktivet.  

Den danske regering behandler de to direktiver som en enhed og er derfor først gået i gang med det lovforberedende arbejde af begge direktiver efter vedtagelsen af bygningsdirektivet i december 2023.  

Lovarbejdet med dansk implementering af de to EU-direktiver begynder i 2024 og starten af 2025, hvorefter begge direktiver forventes at træde i kraft i dansk lovgivning i sidste kvartal af 2025.  

Hvilke krav stiller de to nye EU-direktiver?

Energieffektiviseringsdirektivet 

• Med de nye regler er medlemslandene forpligtet til gradvist at øge deres energibesparelser fra 2024 til 2030.  
• Direktivet gør det bindende for EU-landene kollektivt at sikre en reduktion af energiforbruget på knap 12 pct. inden 2030 (sammenlignet med 2020). 
• Direktivet fastlægger mål for det endelige energiforbrug, som skal fremme energibesparelser i f.eks. bygninger, industri og transport.
• I hele bygningssektoren skal energiforbruget årligt reduceres med 1,9 pct.  
• EU-landende forpligtes til at energirenovere mindst tre pct. af arealet i offentlige bygninger hvert år.  
• Offentlige organer er samtidig forpligtede til at overveje energieffektivitetskrav ved offentligt indkøb. 

Bygningsdirektivet

• Målsætningen for det reviderede direktiv er, at EU’s bygningsmasse skal reducere sine CO2-udledninger med mindst 60 pct. i 2030 i forhold til 2015. 
• ​​Medlemslandene skal sikre, at beboelsesbygningerne reducerer det gennemsnitlige primærenergiforbrug med mindst 16 pct. i 2030 og med mindst 20-22 pct. i 2035. 
• 55 pct. af energireduktionen skal opnås gennem renovering af de 43 pct. bygninger, der klarer sig energimæssigt dårligst. 
• Når det gælder minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) i erhvervsbygninger og offentlige bygninger, skal de 16 pct. med den dårligste ydeevne renoveres inden 2030, og det samme gælder i 2033 for de 26 pct. værste i forhold til 2020.
• I Danmark indebærer det en opgradering af de fleste bygninger med energimærkning F og G inden 2030 og en yderligere forbedringer af omkring halvdelen af bygningerne med energimærkning E inden 2033. 
• Direktivet skal revideres igen fra 2028.
• Derudover skal fossil opvarmning af bygninger udfases, el-ladestander-infrastrukturen udvides, og fremtidens bygninger vil også se mange flere hustage, hvor der opføres solceller. 

Kilder: Det Europæiske Råd, CONCITO, DI, KL