Da det første internationale HTHP Symposium blev afholdt i 2017, var teknologien bag højteknologivarmepumper (HTHP) stadig mest teoretiske beregninger og gode intentioner. 

Industrielle varmepumper og højtemperaturvarmepumper har dog potentialet til at spille en nøglerolle i reduktionen af drivhusgasemissioner, der er forbundet med leveringen af industriel procesvarme.  

Og i dag – syv år efter – er situationen en helt anden.  

Højtemperaturvarmepumper, der potentielt kan levere temperaturer mellem 100 °C og 200 °C til industrien, er ved at blive taget i anvendelse på flere europæiske virksomheder. 

Det fremgik af HTHP Symposium 2024, der blev afholdt 23.-24. januar i København. 

Den store interesse for højtemperaturvarmepumper kan også aflæses i deltagerantallet på symposiet i København.  

Ved det første symposium i 2017 var der 65 deltagere, i 2024 var der udsolgt med mere end 400 deltagere. 

“Højtemperaturvarmepumper kan levere på alle parametere”

Højtemperaturvarmepumper er med andre ord ”hot stuff” og nyder nu også en øget politisk bevågenhed, som ikke er set tidligere.  

En af oplægsholderne på HTHP Symposium 2024 var EU-parlamentariker Niels Fuglsang (A).  

Han har været en af de ledende kræfter bag EU’s nye Energieffektiviseringsdirektiv, som blandt andet kræver 11,7 pct. besparelse i EU’s samlede energiforbrug i 2030 ift. 2020-baseline. 

“Højtemperaturvarmepumper er en af de løsninger, som vi skal tage i brug for at nå de energi- og klimamål, der nu gælder i EU. Vi skal blandt andet have reduceret CO2-udledningen med 55 pct. i 2030. Men den bæredygtige omstilling handler ikke kun om at producere og udnytte mere grøn energi, men også om energieffektiviseringer og besparelser. Højtemperaturvarmepumper kan levere på alle de energi- og klimaparametre, som EU nu ønsker at fremme”, sagde Niels Fuglsang. 

Foruden energieffektiviseringsdirektivet har EU i 2023 også vedtaget et nyt direktiv for vedvarende energi med et mål om mindst 42,5 pct. VE i 2030.  

Det mål passer perfekt til højtemperaturvarmepumper, som understøtter den øgede grønne elektrificering af det europæiske energisystem. 

Mere grøn elektricitet

I dag udgør elektricitet cirka 23 pct. af det samlede globale energiforbrug, men det forventes at stige til 53 procent ifølge det Internationale Energiagentur (IEA). 

“Tendensen er klar. De vedvarende energikilders andel stiger, herunder den grønne elektricitet, som skal bruges i varmepumper. Samtidig er der et stort uudnyttet potentiale af overskudsvarme fra industrien, som kan udnyttes i varmepumper og gøre dem mere effektive og samtidig mindske energispildet fra industrien,” sagde Jan Rosenow fra Regulatory Advisory Project på HTHP-symposiet. 

Cirka 40 pct. af industriens behov for procesvarme ligger under 200 °C, hvor højtemperatur-varmepumper forventes at kunne levere kosteffektiv varme.  

Men der er stadig store opgaver forude.  

Langt størstedelen af procesvarme i den europæiske industri – ca. 77 pct. – kommer stadig fra fossile brændsler. Behovet og potentialet for grønne alternativer er med andre ord stort. 

Kommunikation er vigtig

Ifølge Jan Rosenows oplæg på symposiet er højtemperaturvarmepumper nu på stadiet ”tidlig anvendelse” (early adaption).  

De første anlæg er i kommerciel drift i industrien, og flere er lige på trapperne. Blandt andet som led i SPIRIT-projektet, hvor tre europæiske virksomheder i fødevare- og papirindustrien nu etablerer højtemperaturvarmepumper i forbindelse med deres procesvarme. 

Det forventes, at varmepumperne bliver kommercielt tilgængelige som standardprodukter for forskellige temperaturniveauer i løbet af de næste år.  

Op til 120 °C i løbet af 2024-2025, op til 160 °C i løbet af 2025-2026 - og endnu højere temperaturer i løbet af 2026-2027. 

Tempoet i udrulningen af højtemperaturvarmepumper er afhængigt af mange faktorer – både overordnede rammevilkår og energipriser, men også mere lokale forhold, for eksempel en infrastruktur med tilstrækkelig elforsyning. 

"Den videre implementering af højtemperaturvarmepumper vil afhænge af, hvordan politiske rammevilkår og energimarkederne udvikler sig. Kombinationen af lave priser på fossile brændsler, høj CAPEX og krav i industrien om kort tilbagebetalingstid udgør barrierer, som skal overvindes på den ene eller anden måde. Enten regulatorisk, via skatter og afgifter eller andre incitamenter”, forklarede Jan Rosenow ved HTHP-arrangementet. Han fortsatte:  

“Men vi skal nok ikke forvente særlige politiske tiltag for at fremme varmepumper specifikt, og mange har stadig ikke kendskab til højtemperaturvarmepumper og deres potentiale. Kommunikationsopgaven må derfor ikke undervurderes”. 

Naturgas er ikke længere en mulighed

Når man elektrificerer sin procesvarme, bliver man samtidig en del af elmarkedet med fluktuerende priser og usikre prognoser for prisspændet til alternativerne, ikke mindst naturgas.  

Men industrien er i stigende grad bundet af deres egne energi- og klimamål. 

“Der er ingen vej tilbage. Når man har besluttet at dekarbonisere, kan det ikke nytte noget, at man bliver ved med at sammenligne med naturgaspriser. Gas bør ikke være et alternativ længere, når man har besluttet en Net Zero-strategi. Man må spørge: Hvad koster det, hvis vi ikke dekarboniserer? Vi er nu i en omstillingsfase fra fossile brændsler til grøn energi, som kommer til at tage nogle år. Risici ved højtemperaturløsninger vil blive mindre, efterhånden som vi får mere erfaring med teknologierne, og så vil kunderne komme, og vi vil se flere og flere højtemperaturprojekter i fuld skala”, sagde Benjamin Zühlsdorf, Centerprojektleder, Teknologisk Institut og fortsatte: 

“Man kan sagtens finde barrierer for højtemperaturvarmepumper, men jeg synes, vi skal fokusere på, at de første projekter er i gang, og at med de mål, der er for Net Zero og for øget energieffektivitet og energibesparelser i Europa, så bliver højtemperaturvarmepumper en vigtig del af industriens dekarbonisering”, sagde Benjamin Zühlsdorf på HTHP Symposium 2024.