Med et energisystem, som i stigende grad vil have energiproduktion fra vedvarende energikilder, er der stort behov for at sænke energibehovet. 

Både for generelt at mindske behovet for udbygning med vedvarende energi.  

Men også fordi en øget energieffektivitet virker, når det er koldt, og når vinden ikke blæser og solen ikke skinner og dermed mindsker belastningen på det samlede energisystem.  

Øget energieffektivitet resulterer også i et bedre indeklima i bygningerne, som er til glæde for børn og voksne. 

I det følgende gennemgås de væsentligste krav i de to reviderede direktiver Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og Bygningsdirektivet (EPBD), og hvordan direktiverne bør implementeres klogt i Danmark. 

De bedste og billigste virkemidler skal anvendes først

Energieffektivitetsdirektivet udvider det hidtidige krav om årlig renovering af tre pct. af de statslige bygninger. 

Direktivets artikel seks stiller nemlig krav til offentlige bygningsejere i kommunerne og regionerne om årligt også at energirenovere mindst tre procent af deres samlede etageareal.  

I direktivet er der ikke krav om, hvilke bygninger, som skal renoveres.  

Der er dog krav om, at hvis de skal tælle med i de tre pct., skal de renoveres til et niveau defineret som ”Nearly Zero Energy Buildings”.  

I det danske bygningsreglement svarer dette til ‘Energimærke B’. 

Og her opstår der problemer.  

Krav om at nå et bestemt energimærke vil nemlig fokusere meget på renovering af klimaskærmen, idet de ofte billigere forbedringer i fx den tekniske styring af bygningen ikke afspejles i energimærket.  

Endvidere vil det give krav om, at offentlige bygninger forsynet med fjernvarme skal renoveres mere end offentlige bygninger forsynet med varmepumpe for at nå energimærke B.  

Der er derfor behov for at implementere krav fra EED klogt i dansk lovgivning, så alle virkemidler kan tages i brug til de rigtige bygninger – og de bedste og billigste virkemidler, vil blive anvendt først. 

Ingen klimakrav til renoveringer i bygningsdirektivet

EU har hidtil kun tænkt i mindsket energiforbrug i bygninger.  

Som noget helt nyt – for EU, ikke for Danmark – kommer det reviderede bygningsdirektiv med krav om, at EU-medlemslandene senest i 2027 skal lave en plan, som stiller klimakrav fra 2030 for nye bygninger. Og disse krav skal skærpes fremadrettet. 

Bygningsdirektivet stiller desværre ikke klimakrav til renoveringer. Og det manglende fokus på det klimaaftryk, som nye byggematerialer til renoveringerne fx. medfører, risikerer at underminere de grønne resultater, som de næste mange års energibesparelser giver.  

I Danmark er vi heldigvis allerede klar over denne problematik, hvilket betyder, at der forventeligt snart kommer nationale klimakrav til renoveringer af bygninger herhjemme.  

Solceller må ikke bremse tagterrasser og grønne tage

Bygningsdirektivet har endvidere ambitiøse krav til opsætning af solenergi først på nye bygninger, dernæst på eksisterende bygninger.  

Det er godt for energipolitikken og for arealanvendelsen, når solenergi sættes op på ledige tage i stedet for at fylde op i naturen.  

Kravet baseres på begrebet ”brugbart tagareal”. Men bygningsdirektivet definerer ikke, hvad dette specifikt er.  

Derfor er der også her behov for klog implementering, så vi ikke får solceller på gamle tage, så tagterrasser og grønne tage stadig er en mulighed. 

Men er opsætning af solceller ikke bare energiproduktion? Og skal opsætning af solceller fortsat tælle med på lige fod med energieffektivisering med op til 25 kWh/m2/år?  

For der er jo kun sjældent sammenfald mellem den vintertid, hvor energieffektiviteten betyder mest, og den sommertid, hvor solcellerne producerer mest. 

Indeklima og energireduktioner skal tænkes sammen i renoveringer

Det reviderede bygningsdirektiv sætter fokus på indeklimaet i bygningerne – herunder sammenhængen mellem renoveringens potentiale for samtidigt at reducere energibehovet og forbedre indeklimaet.  

Og det er klogt. De to ting skal nemlig tænkes sammen, så der opnås to fordele ved renoveringen frem for blot én.  

Sammentænkningen betyder, at en mere korrekt tilbagebetalingstid kan beregnes, så flere renoveringer til gavn med både energibesparelser og forbedret indeklima får en positiv økonomi. 

Ny arbejdsgruppe skal inspirere til klog implementering

De mange krav om energieffektivisering af eksisterende bygninger stiller store krav til den danske implementering.  

Dertil kommer, at der ofte er mulighed for at afvige fra kravene, hvis det for den enkelte bygning ikke er økonomisk rentabelt eller teknisk muligt at føre den helt i mål.  

Men også, at sådanne afvigelser ikke sænker de samlede krav til alle bygninger. Dette er heller ikke helt let at implementere. 

Energiforum Danmark har derfor oprettet en ny arbejdsgruppe for ”Klog implementering af EED og EPBD”, som de kommende par år skal inspirere og skubbe til en klog dansk implementering af kravene fra EU.