Klimarådets seneste rapport konkluderer, at vi er meget langt fra at opfylde vores energispareforpligtelser. Og her er der vel og mærke taget udgangspunkt i de nuværende forpligtelser.  

Med vedtagelsen af de to reviderede EU-direktiver, energieffektiviseringsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD), bliver Danmarks forpligtelser til energibesparelser fordoblet.  

Det siger derfor sig selv, at vi skal skrue markant op for indsatsen, hvis vi agter at leve op til forpligtelserne på energieffektiviseringsområdet de kommende år.  

Sådan lyder vurderingen fra Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør hos interesseorganisationen Synergi.  

“I Danmark og på tværs af EU-medlemslandene skal vi op i et helt andet gear ift. energieffektiviseringsindsatsen. Når det er sagt, så mener jeg, at vi i Danmark faktisk er rigtig godt rustet til at løse opgaven”, siger hun.

Tyskland trak stikket

Optimismen udspringer af, at der i Danmark de seneste år er foretaget rigtig mange rentable investeringer på tværs af bygninger og industrien, forklarer Katrine Bjerre M. Eriksen.  

“Virksomhederne og danskerne generelt set vil rigtig gerne den grønne omstilling, der sikrer et lavere energiforbrug og som frigør os fra afhængigheden af den sorte energi og ikke mindst gassen fra Rusland”, siger hun.  

Katrine Bjerre M. Eriksen kalder de nye EU-direktiver “et stort skridt i den rigtige retning” ift. den grønne omstilling.  

Et skridt, som kan betyde alverden for de danske virksomheder, der har positionereret sig selv som nogle af verdens førende udviklere af grønne teknologiske løsninger.  

Hvis EU-direktiverne implementeres ambitiøst i alle EU-landene vurderes det danske eksportmarked for energieffektive teknologier at ligge på ca. 100 mia. kr. årligt frem mod 2030, fortæller Synergis direktør.  

“Men det kræver, at vi i Danmark implementerer direktiverne ambitiøst og dermed viser vejen for resten af EU-medlemslandene som grønt foregangsland. Hvis vi kan danne præcedens for implementeringen af en lang række grønne tiltag på tværs af EU, vil det i høj grad også være grønne danske teknologier, som bliver købt og installeret rundt omkring i Europa”, siger hun.  

Direktiver kunne have været mere ambitiøse

De to nye EU-direktiver udrulles de kommende år og vil – på papiret i hvert fald – utvivlsomt sætte yderligere skub i den grønne omstilling.  

I Katrine Bjerre M. Eriksens optik kunne direktiverne dog godt have været endnu mere ambitiøse.  

“Den tyske regering trak i sidste øjeblik stikket på energimærkekrav til boligmassen. Det betød, at de resterende lande fulgte med Tyskland, og dermed tabte man opbakningen til et energimærkekrav til boligmassen. Og det er en skam, for det kunne virkelig have rykket ved energibesparelserne”, siger hun.  

Ift. boligmassen stilles der i bygningsdirektivet altså ikke et krav til den enkelte boligejer, men et generelt krav til nationalstaten om at reducere den samlede boligmasse i gennemsnit med 16 pct. pr. m2 i 2030 og 20-22 pct. pr. m2 i 2035.  

Men det krav er faktisk for lavt, mener Katrine Bjerre M. Eriksen.   

“Vi mener, at kravet burde have været endnu højere, for potentialet er til mere, end direktivet afkræver. Takket være energieffektivitet er det endelige energiforbrug i Danmark per m2 til opvarmning mere end halveret siden 1975 og sænket med 19 pct. i forhold til 2000. Dertil kommer de planlagte konverteringer fra olie og gas, som også vil betyde et stort fald i det primære energiforbrug”, siger hun og fortsætter:  

“Så på trods af, at omstillingen til grøn varme gennem fjernvarme, varmepumper og overskudsvarme går for langsomt – både i Danmark og EU – er jeg overbevist om, at vi i hvert fald i Danmark nok skal opfylde kravet om energibesparelser i boliger”. 

Et spørgsmål om prioritering

2030 og 2035 venter lige rundt om hjørnet. Alligevel tøver Katrine Bjerre M. Eriksen ikke med at svare på spørgsmålet om, hvorvidt implementeringen af direktiverne nu også kan nås. 

“Ja, helt sikkert. Det er blot et spørgsmål om prioritering”, siger hun.  

Prioriteringen af, hvordan EU-direktiverne implementeres på nationalt plan, ligger i høj grad i hænderne på politikerne.  

Og det er på tide, at de får hænderne op af lommerne og handler mere aktivt , mener Katrine Bjerre M. Eriksen.  

“Vi mangler simpelthen de nødvendige politiske rammer og tiltag, der for alvor skubber markedet for energieffektive løsninger ordentligt i gang. Markedet eksisterer, men vi får slet ikke udnyttet det i høj nok grad i dag”, siger hun.    

Anlægsloftet, der de seneste mange år har sat en stopper for vigtige bygge- og anlægsprojekter rundt om i kommunerne, er et oplagt sted at starte, mener hun. 

“Hvis kommunerne skal leve op til de nye krav til energibesparelser, som direktiverne dikterer, bør man kigge på anlægsloftet. Det bør fx. være muligt at blive undtaget anlægsloftet, hvis man laver tiltag, der direkte er dat i søen for at imødekomme direktivernes krav”, siger hun. 

“Der hviler et stort ansvar på Danmarks skuldre”

Der er ingen tvivl om, at de nye EU-direktiver kommer til at få stor betydning for kommunernes arbejde fremadrettet.  

I dag eksisterer der ingen krav til nedskæringer i energiforbruget hos kommunerne. Når EU-direktiverne udrulles de kommende år, skal kommunerne årligt skære 1,1 pct. af deres samlede energiforbrug.  

Samtidig skal alle kommuner årligt energirenovere tre pct. af deres offentlige bygningsarealer.  

Katrine Bjerre M. Eriksen har dog tiltro til, at kommunerne og Danmark i det hele taget nok skal nå i mål med implementeringen af de nye direktiver inden for deadline.  

“Jeg håber og tror, at Danmark implementerer direktiverne ambitiøst og dermed viser vejen for resten af EU-medlemslandene. Det vil være enormt udslagsgivende ift. hvordan mange andre EU-lande implementerer direktiverne. Der hviler et meget stort ansvar på skuldrene af Danmark, når det handler om den grønne omstilling, det må vi ikke undervurdere”, siger hun.