Kommunerne skal have frihed til at leve op til kravene på en måde, som giver mening lokalt. Det kræver, at regeringen er villig til at lave brede rammer for implementeringen af bygningsdirektivet. 

En del af kommunernes metodefrihed fjernes, hvis staten vælger at gøre energimærker til en central del af implementeringen af direktivet, sådan som ordningen er udformet i dag.  

Det skyldes, at ordningen er dyr og i for lav grad fokuserer på optimeringsforslag til styring af bygningens energiforbrug. Det er uhensigtsmæssigt, fordi KL tidligere har vist, at kommunerne sparede over 12 pct. af energiforbruget under energikrisen i 2022 blot ved at energistyre. 

Derfor foreslår KL, at energimærkerne moderniseres.  

Først og fremmest skal kommunerne have mulighed for at bestille en opdatering af energimærket, efter kommunen har foretaget en gennemgribende renovering af bygningen.  

Som loven er i dag, skal kommunerne bestille et helt nyt energimærke i de tilfælde. Derudover skal styring af energiforbruget spille en rolle i implementeringen af Energieffektivitetsdirektivet. Et forslag fra KL er, at energimærkernes beregnede energiforbrug suppleres af et aflæst energiforbrug. 

Kammeradvokaten har på vegne af KL vurderet, at KL’s to ændringsforslag kan lade sig gøre rent juridisk. Advokaterne vurderer faktisk, at forslagene er i overensstemmelse med EU’s fremadrettede ambitioner på området.