DTU opnår certificering i energiledelse: Nu er vedholdenhed afgørende for at indfri de ambitiøse mål
Hvor de to første artikler i serien har fulgt opstarten og udviklingen af energiledelsen, er fokus nu på, hvad CAS har lært – og hvad det kræver at fastholde indsatsen.
I 2024 blev fundamentet lagt med et ønske om at skabe mere systematik, struktur og overblik i arbejdet med energieffektivisering.
I 2025 blev medarbejdernes behov og erfaringer bragt i spil. Nu står DTU’s Campus Service med en certificering, der forpligter hele organisationen til løbende og dokumenterede forbedringer.
Certificeringen betyder, at energibesparelser ikke længere er enkeltstående projekter, men en integreret del af driften og ledelsen på tværs af campusserne i Lyngby, Ballerup og Risø.
Undervejs i processen har DTU gjort sig en række erfaringer, som rækker ud over selve certificeringen.
Standarden møder virkeligheden
Selvom det er standard for universiteter at arbejde ambitiøst med at reducere deres energiforbrug, er det relativt usædvanligt, at et universitet opnår en ISO 50001-certificering.
Certificeringen anvendes typisk i større industrielle virksomheder med et mere stabilt og forudsigeligt energiforbrug end det, man ser i en forsknings- og uddannelseskontekst. På DTU er energiforbruget derimod præget af stor variation afhængigt af forsknings- og studieaktiviteter.
"Vi har skullet oversætte en standard, der er gearet til industrien, til en kompleks universitetsverden med mange forskellige behov, brugsmønstre og energiprofiler. Det har krævet et grundigt forarbejde og tæt dialog med organisationen," siger Rikke Hovedskov Andersen, der overtog rollen som energileder i DTU’s Campus Service i november 2025, og har koordineret slutspurten frem mod certificeringen.
Som led i arbejdet har CAS blandt andet udarbejdet en energipolitik, kortlagt energiforbruget på Lyngby, Ballerup og Risø Campus, samt identificeret konkrete indsatsområder med mål og handlingsplaner.
De store energislugere
En central del af energiledelsescertificeringen har været at identificere de såkaldte SEU’er – Signifikant Energy Users. Formålet er at skabe et solidt vidensgrundlag for at prioritere indsatsen der, hvor energiforbruget – og potentialet for forbedringer – er størst.
Energikortlægningen på Lyngby, Ballerup og Risø viser, at de største bidrag til DTU’s energiforbrug findes inden for laboratorie- og værkstedsudstyr, central og decentral køleproduktion samt ventilation og opvarmning af bygninger.
I energiledelsen arbejdes der både med overordnede forbrugsområder og konkrete tekniske installationer, men fælles for SEU’erne er, at de repræsenterer de dele af driften, hvor en målrettet indsats giver størst effekt.
Samtidig har arbejdet med energikortlægningen tydeliggjort, at tekniske løsninger og prioriteringer ikke står alene.
Også adfærd, arbejdsgange og organisatoriske rammer har betydning for det samlede energiforbrug – også på områder, der ikke i sig selv er defineret som SEU’er.
Energiledelse handler også om mennesker
En central læring er, at energiledelse ikke kun handler om teknik og data, men i høj grad om mennesker.
I en driftsorganisation på et teknisk universitet er det naturligt, at der er en stor interesse for tekniske målinger og indsatser, som også er en central del af certificeringen.
"Man kan måle og analysere sig langt, men det er først, når organisationen ændrer adfærd og arbejder anderledes i hverdagen, at vi for alvor ser resultater. Energiledelse er i høj grad et spørgsmål om samarbejde, kompetencer og ledelse," siger driftschef Allan Aagaard Murphy.
På DTU har det betydet et øget fokus på organisatoriske rammer, kompetenceudvikling, ansvarsfordeling og samarbejde på tværs af enheder. Ledelsen spiller en afgørende rolle i at sætte retning og skabe ejerskab til indsatsen.
"Uden en tydelig ledelsesmæssig forankring risikerer energiarbejdet at blive et sideløbende projekt. Her er certificeringen med til at sikre, at energiledelse bliver en integreret del af den daglige drift og ledelsesdialogen," tilføjer Allan Aagaard Murphy.
Mere end et certifikat
Selvom certificeringen er en vigtig milepæl, er det langt fra afslutningen eller målet i sig selv.
"Det kan være fristende at se certificeringen som målet, men i virkeligheden er det her, arbejdet for alvor begynder. Vi skal hele tiden udvikle vores system, skabe og dokumentere forbedringer – ellers giver det ikke mening, og så mister vi i øvrigt certificeringen igen," understreger Allan Aagaard Murphy.
At skabe varige forandringer i en stor organisation kræver et vedvarende fokus. Energiledelse er derfor blevet et strategisk indsatsområde, der skal involvere hele DTU’s Campus Service, resten af DTU og rækker ud i omverdenen.
Med certificeringen står DTU stærkere i forhold til fremtidens energimæssige udfordringer – både teknisk, økonomisk og sikkerhedspolitisk.
DTU’s Campus Service forventer, at arbejdet med energiledelse fortsat vil udvikle sig i de kommende år, i takt med at nye muligheder identificeres og organisationen modnes.
Hvad er ISO 50001?
ISO 50001 er en international standard for energiledelse. Standarden stiller krav til, hvordan organisationer systematisk arbejder med at reducere deres energiforbrug gennem klare mål, ansvar, opfølgning og løbende forbedringer.
Et certificeret energiledelsessystem indebærer blandt andet, at organisationen:
har en fælles energipolitik og klare energimål
har overblik over energiforbruget og identificerer de mest energitunge områder
arbejder systematisk med handlingsplaner og opfølgning
inddrager ledelse og organisation i energiarbejdet
Certificeringen forudsætter, at arbejdet med energiledelse løbende udvikles. Manglende forbedringer eller opfølgning kan medføre, at certificeringen mistes igen.
Læs også de to andre artikler om DTU's vej til certificering i energiledelse
Relaterede artikler
