Bornholms Regionskommune har de seneste år gennemført flere energirenoveringsprojekter af kommunale bygninger. Projekterne har været kørt som ESCO-projekter - men ganske usædvanligt har kommunen finansieret og gennemført projekterne internt.

Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune vedtog i 2012 det, de kalder for ”Intern ESCO”. Et 30-årigt lån blev optaget, og efter finansiering gav det 30,8 millioner kroner til investeringer til energirenoveringsprojekter i kommunen, hvor folk internt i kommunen stod for udvælgelsen af projekterne og i stort omfang stod for at lede renoveringerne.

Flemming Bech, der er energimedarbejder i Bornholms Regionskommune, har siden 2012 været ansat som projektleder for de interne ESCO projekter på Bornholm. Han anslår, at projekterne har medført en årlig besparelse på cirka 3,5 millioner kroner på kommunens driftsbudget.

– Da driften af kommunens bygninger blev centraliset for seks-syv år siden, overtog Center for Ejendomme og Drift typisk nogle nedslidte tekniske anlæg. Ventilationsanlæg der ikke havde været i drift i flere år, varmestyringer der ikke virkede eller var fejljusterede og belysningsanlæg med defekte armaturer. Udfordringen var at få teknikken op på et nutidigt niveau, men samtidigt at skaffe besparelser på driften, fortæller Flemming Bech.

Energiforbrug blev afdækket

Løsningen på Bornholm blev en energirenovering på baggrund af et minutiøst arbejde med at afdække energiforbruget i samtlige af kommunens bygninger.  Der blev blandt andet set på udskiftning af styringer, renovering af varmecentraler, solceller og nyt lys på blandt andet Nexø skole.

– I forbindelse med ESCO-projektet er der blevet totalrenoveret adskillige varmecentraler. Brugsvandsproduktion er mange steder blevet decentral i stedet for at cirkulere varmt vand i kilometervis af rør. Ventilationsanlæg er blevet opgraderet med nye motorer og styringer. Flere anlæg er nyetablerede, og mindre anlæg er slået sammen til et færre antal nye og større. Alt er selvfølgelig forsynet med det mest innovative CTS der findes. Der er installeret 650 kW solceller på 20 adresser. Og så har vi på nuværende tidspunkt udskiftet cirka 60 % af rumbelysningen til nye LED-paneler, siger Flemming Bech.

Løbende justeringer

Kommunens investeringer på 30,8 millioner kroner var oprindeligt fordelt sådan, at cirka 17 millioner kroner skulle gå til opsætning af solceller, og cirka tre millioner kroner til energioptimering af belysning i de kommunale bygninger. Derudover var cirka en million kroner afsat til opstarten af en ny energiledelse, der skulle stå for registreringen af el-, vand- og varmeforbruget i kommunen, mens det resterende beløb på cirka 9 millioner kroner skulle gå til energibesparende tiltag inden for vand, varme, ventilation og isolering af kommunens bygninger.

Men en række lovændringer betød, at kommunen løbende har justeret i fordelingen af midlerne.

– Da lovgivningen for kommunale solceller blev ændret, måtte vi også tænke fordelingen af investeringerne anderledes. I stedet for at installere solceller for cirka 17 millioner kroner, blev der kun installeret for cirka otte millioner kroner. I stedet blev LED-belysning og indførelse af IHC-styring af lyset en vigtigere del. LED var efterhånden faldet i pris, og efter et samlet udbud indkøbes LED-paneler i hele skibscontainere og er blevet en bygherreleverance. I forbindelse med udskiftning til LED-lys bliver der i stort omfang etableret IHC-styring med bevægelsessensorer, lux-målere og intelligent styring af lyset, fortæller energimedarbejder Flemming Johansen, der har ansvaret for varme, ventilation og CTS i Bornholms Regionskommune.

Uforudsete udgifter

Ud over ændringer i fordelingen af midler til blandt andet solceller og belysning betød nye lovkrav om installationer i flugtveje samt en længere proces i forbindelse med implementeringen af automatisk måleraflæsning og energiledelse, at man stødte på uforudsete udgifter, der enten ikke giver besparelser, eller som endnu ikke har medført besparelser.

Alligevel er det ifølge Flemming Bech lykkedes Bornholms Regionskommune at opnå de ønskede besparelser og overholde den ønskede tilbagebetalingstid på maksimalt 12,5 år.

– Undervejs i projekterne dukkede der selvfølgelig ting frem som skulle ordnes, men som ikke medfører besparelser. Det kunne fx være asbestsanering af varmecentraler eller ventilationsanlæg. Eller ny opdeling af strømmen i flugtveje på flere sikringsgrupper, siger Flemming Johansen og forsætter:

– Kommunalbestyrelsens beslutning om intern ESCO har betydet, at alle genererede besparelser kommer kommunen til gode. Der er stor synergi imellem renoveringsprojekterne og den daglige drift. En stor del af de udførte opgaver burde alligevel have været udført som almindeligt vedligehold. Vi ser ikke kun på energibesparelser, men i høj grad også på hvad der skaber værdi for kommunen i den fremadrettede drift.

De fleste projekter i kommunens første forsøg med at anvende intern ESCO beskrives som en stor succes i en rapport fra 2016. De lovede energibesparelser er nået, selvom alle projekter ikke er afsluttet, og det har givet kommunen mod på at forsætte med intern ESCO. De kommende fire år har Bornholms Regionskommune afsat tre millioner kroner årligt til kommunale energirenoveringsprojekter via intern ESCO – igen med en simpel tilbagebetalingstid på 12,5 år.