Trafikken i Danmark er stigende, og der bygges stadig flere veje. Hvordan sikrer vi os, at CO2-aftrykket fra transporten ikke stiger tilsvarende?

Jeg betragter folk som mobilister. Folk tager de transportformer, som giver mening på den konkrete rejse. Danskerne tager både tog, cykel, bil og fly og så videre. Vores politik er ikke at fremme én transportform frem for en anden, men at fremme den transportform, som giver mening og grøn omstilling.

2/3 af al offentlig transport er i S-tog og Metro, altså i hovedstadsområdet. Hvordan sikrer vi fleksibel grøn transport i udkantsområder?

Uanset om vi taler tog, biler eller færger, så skal de over på vedvarende energi og biodiesel, strøm, gas og brint skal fremmes. Vi har tog, som forurener helt vildt, og samtidig biler som kører på grøn strøm og ikke forurener. Grøn omstilling af transport er ikke så sort/hvid, som det gøres til.

Radikale Venstre kæmper for vedvarende energi i alle transportformer. I byerne er kollektiv trafik oplagt, fordi individuel transport som biler ikke kan lade sig gøre - der er ikke plads. På landet er kollektiv transport sværere, fordi der er langt mellem husene. Her er biler en god løsning for samfundsøkonomien, men det kræver investeringer i biler på grøn energi.

Hvad er ifølge dig den største udfordring på trafikområdet?

Skal vi omstille transporten, så skal vi have penge. I økonomien er der kun ekstra penge til de ekstra ældre, som kommer. Skal vi investere i grøn omstilling, skal der skaffes midler til investeringer. Derfor vil Radikale have reformer som muliggør investeringer i grøn omstilling.

Trafikken i Danmark er stigende, og der bygges stadig flere veje. Hvordan sikrer vi os, at CO2-aftrykket fra transporten ikke stiger tilsvarende?

Det gør vi blandt andet ved at nedsætte registreringsafgiften, så vi får flere nye og mere miljøvenlige biler.


2/3 af al offentlig transport er i S-tog og Metro, altså i hovedstadsområdet. Hvordan sikrer vi fleksibel grøn transport i udkantsområder?

Den fleksible grønne transport i landområderne får vi ikke ved at investere i flere skinner og flere buslinjer. Det vil blive alt for dyrt. Det får vi ved at være åbne og proaktive over for den nye teknologi, hvor eksempelvis førerløse elbusser og -biler giver langt mere fleksibilitet. Vi skal holde igen med meget dyre skinnebårne løsninger, som skal afskrives over 50-100 år, mens nye teknologier kan gøre investeringerne værdiløse.


Hvad er ifølge dig den største udfordring på trafikområdet?

De største udfordringer er at få brint, gas og el ind i sektoren som drivmiddel, og så er det at kunne tage bestik af de nye teknologier, som utvivlsomt vil vende op og ned på de problemer, vi ser i dag.

Trafikken i Danmark er stigende, og der bygges stadig flere veje. Hvordan sikrer vi os, at CO2-aftrykket fra transporten ikke stiger tilsvarende?

Jeg er optaget af, at vi trækker Danmark i en mere grøn retning. Men det skal ske med fornuftige skridt. Det skal ikke være sådan, at den grønne omstilling koster danske arbejdspladser. Det skal være med til at understøtte dansk vækst og udvikling – og heldigvis har vi i Danmark en række styrkepositioner inden for grøn teknologi. De styrkepositioner skal vi udnytte.

Heldigvis bliver også bilen mere grøn. I dag er det nogle helt andre biler, der kører på vores veje, end det var for blot 10 år siden. Og jeg er ret overbevist om, at det også vil være nogle helt andre biler, der kører rundt på vores veje om 10 år, end det er i dag. For udviklingen går hen imod en mere grøn transport. Og det er godt.

Politisk har vi fokus på også at påvirke transportsektorens CO₂-aftryk – og vi gør meget for at skabe mulighed for den grønne omstilling af også den danske bilpark. Det sker blandt andet gennem det danske afgiftssystem.

Og så sker der en teknologisk udvikling - og en udvikling i borgernes anvendelse af nye teknologier. Det er en udvikling, der går i retning af selvkørende biler, elbiler, mere miljøvenlige biler – og en større tillid til deleøkonomi.
 

2/3 af al offentlig transport er i S-tog og Metro, altså i hovedstadsområdet. Hvordan sikrer vi fleksibel grøn transport i udkantsområder?

Der sker rigtigt meget på transportområdet i disse år – regeringen har blandt andet sikret billigere biler. Når jeg ser rundt i Danmark, kan jeg se en udvikling mod både elbiler og mere miljøvenlige biler. Og hvis vi kigger nogle år frem, tror jeg også, at vi vil se selvkørende biler.

Og så skal man også bare huske på, at kollektiv transport kan være andet end kun busser, metro og S-tog. Bilen kan også være en form for kollektiv transport – fx i form af en taxa.

 Jeg ser gode perspektiver i at forbedre den kollektive trafikbetjening uden for de større byer. Det kan ske ved, at man i højere grad etablerer nogle mere fleksible tilbud i vores landdistrikter.

Vi har nedsat registreringsafgiften to gange, og det er med til at sikre, at familierne i højere grad kan købe en mere sikker – og måske også en mere miljøvenlig bil – også i landdistrikterne.
 

Hvad er ifølge dig den største udfordring på trafikområdet?

Vi har helt klart en udfordring med at følge med de krav og behov, som både borgere og virksomheder har til infrastrukturen i Danmark. For vi ser mange steder, at det arbejdende folk og vores virksomheder holder i kø, fordi der er trængsel på vejene. Det er et problem, fordi det betyder tab af danske arbejdspladser. Det betyder tab af vækst og udvikling.

Vi skal derfor arbejde for at sikre, at vi i højere grad kan levere det, både borgere og virksomheder efterspørger: En effektiv infrastruktur, hvor man hurtigt og sikkert kan komme fra A til B. Vi skal investere i vores vejnet.

 Men det kræver, at vi har pengene til det. Derfor glæder det mig, at regeringen i sin 2025-plan foreslår at hæve rammen for de offentlige investeringer med 22 milliarder kroner frem mod 2025. Derigennem kan vi få råd til at løse nogle af de trafikale problemer, vi har rundt omkring i landet.