Brug den grønne energi der hvor den batter

Når jeg er inviteret til selskab og får en bordherre eller borddame, jeg ikke kender, får jeg som regel det klassiske spørgsmål: ”Hvad laver du så til daglig?”

Jeg skal altid lige tage en dyb indånding, for jeg ved godt, at jeg er på grænsen til at ødelægge den gode stemning, når jeg fortæller, at jeg arbejder med klima og bæredygtighed.

Som regel er der to reaktioner: At min bordmakker læner sig alvorsfuldt hen mod mig og siger noget i retning af: ”Det er godt nok også forfærdeligt med...” eller ”Der er altså også bare så mange, der ikke sorterer deres affald, jeg sorterer altid mit!”

Den anden, og heldigvis sjældnere reaktion er, at lyset i øjnene simpelthen slukker. Og kropssproget siger: ”Du skal sgu ikke prædike det klimahejs for mig. Jeg spiser min bøf, når jeg vil!”

Jeg kan forstå begge reaktioner. Jeg gad bare virkelig godt i stedet få spørgsmålet: ”Hvad er det bedste, jeg kan gøre derhjemme, hvis det skal have en reel effekt på klimaet?”

Jeg tror, jeg ville fælde en lille, grøn tåre af glæde, hvis jeg nogensinde hørte det.

Hvor skal man lægge sin grønne energi?

Fik jeg det spørgsmål, ville jeg svare nogenlunde sådan her:

Find én ting, du kan ændre i dag. Noget du har lyst til at ændre på, og noget du ved, falder ned i en af de kategorier, der har høj udledning. Det vil sige din transport, din tallerken og din bolig. Når du har lavet det første klimavanebrud, er det nemmere at lave det næste.

De fleste af os vil gerne den grønne omstilling. Men det er ikke nemt at være en dygtig grøn forbruger. Det er for meget forlangt af den enkelte borger, at man selv skal kunne finde rundt i klimajunglen. Det synes jeg helt oprigtigt. Selv med en videregående klimauddannelse og et årtis klima-erhvervserfaring har jeg begrænset energi til at tænke over alting hele tiden.

En af de opgaver, landets kommuner står overfor, er netop arbejdet med forbrugsudledninger. Altså udledninger fra de ting og tjenester, vi alle sammen køber. Set fra min stol er en af de største opgaver at hjælpe borgere og virksomheder med at finde de grønnere valg, der rent faktisk batter.

Hverdagens Klimatopmøder

Derfor er Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med ni andre midtjyske kommuner gået med i projektet Hverdagens Klimatopmøder, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Pointen er ret enkel: Man sætter sig et konkret klimamål dér, hvor man både kan og vil sætte ind. På et to timers fællesmøde ser deltagerne nærmere på deres eget klimaaftryk inden for blandt andet mad, transport, bolig og forbrug. Det er der, de største hverdags-udledninger ligger. Derefter vælger man selv, hvor man vil sætte ind, og laver en personlig handlingsplan.

Det handler ikke om at fortælle folk, hvordan de skal leve, eller hvor ofte de må flyve, spise bøf eller tage bilen. Det handler om at skabe nogle rammer, der er til at leve med, og komme i gang med noget, som man ved har en reel virkning.

Individuelle vaner er kun én del af indsatsen. Vi vil også styrke de fællesskaber, der gør det lettere, og ofte sjovere, at handle.

Vi bygger videre på erfaringerne fra Den Nationale Klimahandledag og samarbejdet med Grønne Nabofællesskaber. Klimaindsatsen behøver nemlig ikke begynde med et klimaregnskab. Den kan lige så godt begynde omkring et fælles måltid, et tøjbyttemarked, en cykeltur, samkørsel eller en repair café i landsbyen.

Kommunens rolle kan være at forbinde mennesker, give gode initiativer synlighed og hjælpe lokale kræfter fra idé til handling.

Klima skal også kunne mærkes og opleves

Vi vil også fortsætte samarbejdet mellem klima og kultur. Under lysfestivalen Vinterlys har en lokal 2. klasse fortalt om deres håb og drømme for fremtiden. I portrætudstillingen “Din mormor var klimaaktivist” mødes generationerne om livsstil og klimabekymringer.

Kunst, fortællinger og samtaler kan åbne andre døre til klimaet og nå mennesker, som ikke selv opsøger viden om det. Biblioteker og kulturinstitutioner er steder, hvor vi allerede mødes, og hvor der er plads til både nysgerrighed og uenighed.

Det er den bevægelse, vi gerne vil styrke: fra klima som noget, man får information om, til klima som noget, man mødes om og handler på.

Den grønne omstilling foregår nemlig også på arbejdspladsen, på biblioteket, i forsamlingshuset og omkring middagsbordene.