Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Viden og temaer
  3. · 09-09-2026 Håndbogen “Den Lille Grønne” giver opskriften på en god energirenovering

Håndbogen “Den Lille Grønne” giver opskriften på en god energirenovering

Af: Sirid Bonderup, ph.d, proceskonsulent i KAB og bidragyder til ”Den Lille Grønne”
09. sep. 2026
Hvordan får man beboere og brugere med på en energirenovering? Den Lille Grønne samler erfaringer fra den almene sektor og viser, hvordan økonomi og hverdag kan skabe opbakning.
Den Lille Grønne 1200X900 (5)
Håndbogen 'Den Lille Grønne' skal føre fra idé til handling og skabe en sammenhængende forståelse af energiprojekter fra start til slut. Bogen er et seriøst skridt i at imødekomme den stigende efterspørgsel på, hvordan man igangsætter, finansierer og fuldfører energibesparende projekter i den almene sektor.

Der findes et væld af konsulentydelser, vejledninger, håndbøger og drejebøger om inddragelse af beboere, brugere, borgere – eller hvad man nu vælger at kalde dem, der rent faktisk bruger de bygninger, vi arbejder med.

I nogle renoveringssager ses inddragelse som et benspænd, en udfordring eller et nødvendigt onde. I mange projekter fylder inddragelsen ganske enkelt meget lidt.

I den almene sektor er beboerdemokratiet med til at vende denne logik på hovedet. Det er beboerne, der ejer de almene boliger, og derfor også dem, der er med til at træffe beslutninger om dem.

Enhver større energirenovering skal derfor vedtages på et afdelingsmøde, hvor alle beboere i boligafdelingen kan deltage. I sidste ende er det altså beboerne, der beslutter, om en energirenovering skal gennemføres.

Hvad betyder det for energirenoveringer i den almene sektor? Og er der erfaringer herfra, som kan bruges i energirenoveringer generelt?

Motivation – de gode argumenter

● Projektet skal have et klart formål, der giver mening i beboernes hverdag.

● Man kan med fordel kombinere energitiltag med forbedring af de nære boligkvaliteter, fx boligens komfort, funktionalitet, indeklima m.m.

● Økonomi har stor betydning for beboere i almene boliger, og selv små udsving kan skabe utryghed.

● Det er vigtigt at have en god proces, der er tilpasset den enkelte afdeling og dens beboere.

● Formidlingen skal være klar, realistisk og helst ansigt til ansigt.

● Forventningsafstemning og realistiske (korte) tidsplaner – både for udførelse og investering

Kilde: Den Lille Grønne s. 54

Et godt sted at starte er udgivelsen “Den Lille Grønne – Håndbog i energibesparende projekter i den almene sektor”, som AlmenNet udgav i 2025.

I Den Lille Grønne er der et kapitel om, hvad beboerdemokratiet betyder for processen omkring en energirenovering. Her ser man blandt andet på, hvilke greb der er vigtige for at få beboerne til at stemme for en energirenovering, som næsten altid betyder højere husleje for dem selv og deres naboer.

På baggrund af eksisterende forskning, erfaringsindsamling og en række interviews med ansatte i almene boligorganisationers drifts- og byggeriafdelinger behandles emner som: Hvordan overvinder man andres dårlige erfaringer? Og hvordan formidler man økonomiske argumenter i en usikker verden?

Vi kan klart anbefale at give udgivelsen et kig. Selvom I ikke arbejder med almene boliger, er der masser af guldkorn – også i bogens øvrige kapitler.

I kapitlet om beboerdemokrati findes for eksempel en liste over gode argumenter, når drifts- eller byggeansvarlige skal overbevise beboerne. Mon ikke nogle af dem også kan være gode at have i baghovedet ved energirenoveringer i andre sammenhænge?

I den almene sektor er fokus altid på beboerne. Men hvis man skifter beboere ud med for eksempel bygningsbrugere, medarbejdere, kunder eller noget helt fjerde, er jeg sikker på, at der er et par pointer, man kan bruge.

Generelt betyder beboerdemokratiet i den almene sektor, at en af de projektansvarliges vigtigste opgaver er at få energirenoveringen til at give mening for beboerne – uanset om projektet begynder med et beboerønske eller et ønske fra drifts- eller boligorganisationen.

Der kan være mange aspekter af ”at give mening”, men en tommelfingerregel i det almene, som jeg er sikker på også kan bruges i andre sammenhænge, er at kombinere ”økonomisk mening” med ”hverdagsmening”.

Økonomisk mening er nok et almengyldigt behov, men hverdagsmening er lige så vigtig. Her melder spørgsmålene sig:

Står resultatet mål med den mængde bøvl, en renovering vil betyde for min hverdag? Er fordelene tydelige i forhold til, hvad en huslejestigning betyder for min privatøkonomi?

Et fokus på hverdagsmening betyder ikke, at spørgsmål som ”Hvad er bedst for miljøet?” ikke kan vække genklang hos beboerne. Men de er stadig sekundære i forhold til, hvordan et energirenoveringsprojekt påvirker hverdag og pengepung på kort sigt.

Og som en udviklingschef påpegede med et glimt i øjet: ”Og er der noget, som folk forstår, i hvert fald nordenfjords, så er det projekters tilbagebetalingstider.”

God læselyst med Den Lille Grønne.

Tema (1)

Relaterede artikler

COLOURBOX65177102
09. sep. 2026 Af: Irene Aya Schou, journalist hos Viden På Tværs
Brugerinddragelse skal styrke kvaliteten i byggeprojekter
EKJ 1200X900 (1)
09. sep. 2026 Af: Kathrine Schmeichel, EKJ
Dynamisk belysning skal styrke trivsel og bundlinje
COLOURBOX29259755 (1)
09. sep. 2026 Af: Steffen Terp, Partner Manager i 4i4
Når bygningens behov ændrer sig, bør styringen følge med